Faktaboks

Marie Below
Født
25. december 1586, Spøttrup, Rødding sogn, Viborg amt
Død
9. september 1651, Lisbjerggård, Lisbjerg sogn
Arbejdsliv
Lærd kvinde og forfatter
Familie

Forældre: godsejer, rigsråd Henrik B. (1540-1606) og Lisbeth Lauridsdatter Skram (1563-1600).

Gift 16. juni 1605 med godsejer, rigsråd Christen Holck, født 29. maj 1558 på Rønhave, Ulkebøl sogn, død 18. marts 1641, s. af godsejer Henrik H. og Magdalene Andersdatter Reventlow.

Børn: Henrik (1606), Anders (1607), Karen (ca. 1608), Christian (1612), Erik (1618).

Marie Below gjorde sig allerede som fireårig bemærket ved at kunne læse og ved ikke at have lyst til at lege som andre børn. En del af forklaringen kan være, at hun som treårig fik flåd i venstre øje og led af denne sygdom de næste par år, hvorfor hun kunne bruge sin mentale energi på at tilegne sig boglig viden. Da hun også viste stort nemme for latin, som hun både talte og skrev bemærkelsesværdigt godt, lod hendes fader hende læse sammen med den halvandet år ældre broder Claus. Hendes gode evner for latin fremgår af et bevaret brev fra hende til den lærde Holger Rosenkrantz, skrevet da hun var 12 år. Fransk lærte hun siden sig selv; og også heri opnåede hun stor sikkerhed både mundtligt og skriftligt. Hun forstod desuden græsk og italiensk. Da hun var 14 år, døde hendes moder, og sammen med sin to år yngre søster Dorthe kom hun i huset hos den slægtshistorisk interesserede mormoder Maren Bille, hvor endnu en søster Sophie B. tidligere havde boet.

Ved Dorthe B.s bryllup med Claus Daa i 1604 blev Marie Below forlovet med den 26 år ældre enkemand, rigsråd Christen Holck, som hun blev gift med året efter, og hvem hun fødte otte børn, hvoraf de tre døde som meget små. Selv skulle hun overleve dem alle. Hun berømmedes for at have været en god moder, også for de tre børn fra Holcks første ægteskab, for at være beskeden trods sin store belæsthed og for sin foragt for udvortes pragt. Hendes læsning, især af Bibelen og de latinske klassikere, blev hende en stor trøst under de mange genvordigheder, hun senere var udsat for. Ud over at hun livet igennem måtte trækkes med et dårligt helbred, der lænkede hende til sengen i lange perioder, måtte hun to gange flygte fra hus og hjem under de krige, Danmark deltog i, Kejserkrigen 1625-29 og Torstenssonfejden 1643-45, hvor hun mistede en stor del af sin formue. Hun efterlod sig en senere tabt stor samling af latinske og danske vers hovedsagelig af religiøs art, hvoraf de fleste var forfattet af hende selv, samt et værk, der er en mellemting mellem en selvbiografi og et testamente. Marie Below døde af vattersot i benene efter en måneds sygeleje. Efter sin død berømmedes hun af mange lærde mænd, og der blev skrevet mindedigte på dansk og latin til hendes ære.

Beskrivelser og portrætter af Marie Below

  • Mal. fra 1626 på Holckenhavn.
  • Fr. Chr. Schønau: Samling af lærde danske Fruentimer, 1753. Vejle Amts Aarbøger, 1917. Personalhistorisk Tidsskrift 7.r.IV, 1919.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig