Marie-Louise Buhl

Marie-Louise Buhl vidste allerede som niårig, at hun ville være ægyptolog. Hun tog studentereksamen fra Gentofte Statsskole 1938 og blev i 1944 som den første kvinde magister i ægyptologi. Det følgende år modtog hun Københavns Universitets guldmedalje for en østerlandsk-filologisk afhandling. Hun fik sin arkæologiske uddannelse 1946-48 på studieophold i Chicago og i Philadelphia. 1951-52 deltog hun i sin første udgravning i Ægypten. Hun blev dr.phil. 1959 på afhandlingen The Late Anthropoid Stone Sarcophagi, en systematisk gennemgang af et stort materiale. Disputatsen er i de senere år blevet genstand for øget opmærksomhed blandt ægyptologer, der har taget de menneskelignende sarkofager op til fornyet behandling. 1946-85 var Marie-Louise Buhl ansat på Nationalmuseets Antiksamling, hvor hun 1951 udnævntes til inspektør og 1961-81 var overinspektør, i øvrigt museets første og eneste kvindelige.

Det er ikke alene ægyptologien, der har været Marie-Louise Buhls arbejdsområde; også Fønikien, Palæstina og Persien har spillet en stor rolle for hendes videnskabelige engagement. Sideløbende med sit museumsarbejde har hun fra 1951 undervist i nærorientalsk arkæologi på Københavns Universitet, 1966-80 som lektor. 1973-83 var hun tillige censor i ægyptologi. Hun har været gæsteforelæser ved tyske og amerikanske universiteter. I perioden 1958-63 deltog hun i de af hendes mand ledede arkæologiske ekspeditioner til Fønikien, i 1961 var hun selv med i ledelsen. Hun har derudover været på talrige studierejser til Italien, Grækenland, den nære Orient, Iran og Irak. I begyndelsen af 1970’erne var hun på flere studieophold ved det franske arkæologiske institut i Beirut.

Marie-Louise Buhl var en aktiv overinspektør på Antiksamlingen, og hun arbejdede meget for, at den skulle tegne sig i den offentlige bevidsthed, både ved spektakulære erhvervelser og ikke mindst gennem særudstillinger og nyopstillingen i 1985. Hun har været medlem af talrige udvalg og komitéer, såvel danske som internationale, fx var hun i 1975 formand for Komitéen for de Danske Udgravninger i Karthago, og 1994-96 af UNESCOs internationale komité for arkæologiske udgravninger i Beirut. 1980 blev hun korresponderende medlem af Deutsches Archaeologisches Institut og i 1981 af Dansk-Iransk Selskabs bestyrelse. Hendes videnskabelige forfatterskab er omfattende. Ud over disputatsen kan fremhæves Shiloh, 1969, om de danske udgravninger i Palæstina, skrevet sammen med professor Svend Holm-Nielsen, samt Sukas VII, 1982, og Sukas X, 1996, om nærorientalsk keramik fra forskellige perioder.

Marie-Louise Buhl har i en årrække været med til at repræsentere den højeste sagkundskab i Danmark inden for nærorientalsk arkæologi, og det er ikke mindst takket være hendes indsats, at dette område i 1968 blev udskilt som et selvstændigt fag, hvori der kunne tages magisterkonferens. Hun fik Tagea Brandts Rejselegat 1982, og 1977 blev hun ridder af Dannebrogordenen.