Faktaboks

Marianne Schroll
Født
4. januar 1942, Rudkøbing
Arbejdsliv
Akademiker, overlæge, forsker, professor, speciallæge, læge og doktor
Familie

Forældre: viceskoleinspektør Alfred Johannes Bruun (født 1908) og sygeplejerske Karen Marie Nielsen (født 1910).

Gift 7. august 1965 med lektor Gustav S., født 18. november 1938 i Tved sogn, Svendborg amt, død 2. februar 1985 i Roskilde, s. af sognepræst Verner Gustav Thorvald S. og Else Marie Foss.

Børn: Kirsten (1968), Bodil (1970), Anders Ditlev (1972), Marie Elisabeth (1975).

Marianne Schroll voksede op som enebarn på Langeland. Hendes fader var lærer, moderen sygeplejerske. De første år gik hun i skole i Rudkøbing, senere måtte hun sejle til Svendborg for at gå i gymnasiet. Hun blev student i 1961 og modtog ved den lejlighed Det Schrum’ske Legat for den højeste studentereksamen ved Svendborg Statsskole. Her mødte hun sin senere mand lektor Gustav S., som hun var gift med i knap 20 år indtil hans død i 1985. Efter studentereksamen studerede hun medicin ved Århus Universitet, hvorfra hun tog embedseksamen i 1968. Samme år fik hun sit første barn og siden fulgte yderligere tre børn over en periode på syv år.

Marianne Schroll begyndte i 1968 sin karriere som forsker ved Department of Cardiology på Stanford University, USA. Herefter fik hun 1970 stilling som reservelæge på Frederiksborg Amts Centralsygehus i Hillerød på medicinske afdelinger for derefter at videreuddanne sig på forskellige afdelinger i Københavns-området. I 1977 fik hun speciallægeanerkendelse i intern medicin. I dette forløb havde hun i flere omgange forskningsstipendium til den store 60-års undersøgelse i Glostrup, der udviklede hendes interesse for ældreforskning og faget langtidsmedicin, senere omdøbt til geriatri, som hun 1981 blev specialist i. Året efter blev hun overlæge ved geriatrisk afdeling på Roskilde Amtssygehus. I 1982 forsvarede Marianne Schroll sin disputats A Ten Year Prospective Study, 1964-1974, of Cardiovascular Risk Factors in Men and Women from the Glostrup Population, Born in 1914 ved Københavns Universitet. Afhandlingen er et sammendrag af flere videnskabelige publikationer, der alle bygger på forskning i ældres sundhed og sygdom. Med dette omfangsrige og betydningsfulde studie var hun med til at etablere geriatrien i Danmark og på denne måde fremme indsigten i og interessen for ældresygdomme. Det var således naturligt, at Marianne Schroll i 1991 blev Danmarks første professor i geriatri ved Københavns Universitet, samtidig med at hun udnævntes til overlæge i geriatri ved Kommunehospitalet. I 1999 blev hun overlæge i geriatri ved Bispebjerg Hospital.

Med sin entusiasme og store forskningsindsats i ældresygdomme har Marianne Schroll fungeret som igangsætter ved adskillige disputatser og ph.d.-afhandlinger, der har været med til at belyse ældres vilkår socialt, fysisk og psykisk. Samtidig har hun udført et betydeligt internationalt arbejde inden for forskellige anerkendte organisationer, fx verdenssundhedsorganisationen WHO, hvor hun 1982-92 var leder af MONICA-projektet, der omhandlede hjertekarsygdomme. Desuden har hun deltaget i flere styregrupper, som omhandler ældres kost og helbred, og hun har været en aktiv præsident for 11. Nordiske Kongres i Gerontologi i 1992 og 2nd European Congress on Nutrition and Health in the Elderly i 1996. Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har ligeledes haft gavn af hendes energi og erfaring, idet hun 1992-98 var medlem af rådet og på forbilledlig vis var med til at vurdere de indkomne ansøgninger til lægevidenskabelig forskning. Også Hovedstadens Sygehusfællesskabs forskningsudvalg har haft glæde af hendes evner, ligesom hun 1991-98 var medlem af styrelsen for Danmarks Statistik og 1997-99 af Det Tværministerielle Udvalg for anvendt Ældreforskning.

Marianne Schroll har modtaget adskillige ærespriser og udnævnelser, herunder Medif-Prisen 1983 for præventiv indsats over for hjertekarsygdomme og Hjerteforeningens Ærespris i 1988 og 1992. Gennem hendes bidrag til lærebøger samt gennem undervisning er hendes forskningsresultater og kliniske erfaringer nået ud til bl.a. læge- og sygeplejestuderende. Desuden har hun haft en stor foredrags- og skribentvirksomhed af både videnskabelig og mere populær karakter. Med artiklen Ældre kvinders helbred og sygdomme i bogen Kvindelige læger ser på sundhed og sygdom, 1998, har hun henvendt sig til sine kvindelige kolleger med en beskrivelse af kvinders vilkår ikke blot i Danmark, men i Skandinavien og Europa. Her beskrev hun, hvor stor betydningen livslyst

Beskrivelser og portrætter af Marianne Schroll

  • har for ældre, samt hvilke biologiske funktioner, der kan påvirkes af kost og motion med en bedre alderdom til følge.
  • Ugeskrift for Læger 35/1991.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig