Teatersæsonen 1871-72 bragte en ny danserinde ind på Det Kgl. Teaters scene: svenske Maria Westberg, der var blevet håndplukket af den aldrende balletmester August Bournonville under en rejse til Stockholm. Hun var en moderne danserindetype, høj, slank, lys og nordisk med harmoniske, regelmæssige ansigtstræk. Hendes kølige udstråling af ophøjet renhed korresponderede med Bournonvilles forestillinger om den ideelle danser. Maria Westberg var uddannet ved Kungliga Operan i Stockholm, men i Bournonvilles tradition og skole, eftersom det var hans tidligere, talentfulde elev, balletmester Sigurd Lund, der havde oplært hende. I København underviste Bournonville Maria Westberg i sit private hjem. Hun debuterede 1871 på Det Kgl. Teater i glansrollen som Sylfiden, og hun klarede partiet med en overbevisende teknisk styrke. Det samme gjorde sig gældende med de efterfølgende roller som Sigyn i Thrymskviden og Xoloé i Brama og Bajaderen, begge 1871, hvor hun trak fulde huse. Da hendes kontrakt med den svenske opera udløb, blev hun 1872 fast ansat ved Det Kgl. Teater og allerede tre år efter udnævnt til solodanserinde.
Maria Westberg kom til at medvirke i en lang række af Bournonvilles balletter, der tidligere havde været fremført af kendte og afholdte danserinder, og hun står som den sidste af Bournonvilles store solodanserinder. Hun løftede arven med maner i partier som fx Astrid i Valdemar, 1872, Rosa i Blomsterfesten i Genzano, 1872, Svava i Valkyrien, 1873, Célèste i Toreadoren, 1873, og Hilda i Et Folkesagn, 1874. Partiet som Teresina i Napoli, 1873, lå derimod uden for hendes talents formåen. Her fordredes en sensualitet og en naturlig vildskab, som var Maria Westberg ganske fremmed. Hun magtede ikke de partier, som krævede varme, erotisk gnist og temperament. Hun var smidig, elegant, plastisk og udholdende og havde sin styrke i en sikker teknisk kunnen. Hendes svaghed var mangelen på mimisk forståelse. Ansigtet var kønt, men uden den livfulde energi, som også kaldes scenisk udstråling. Hendes teknisk korrekte dans var derfor ikke fri for i længden at virke en smule triviel og kedelig. Måske er det grunden til, at hun i sine sidste år ved teatret kun blev brugt ganske sparsomt. Maria Westberg tog afsked med Det Kgl. Teater i 1890 som Nathalia i Fra Sibirien til Moskov og Svava i Valkyrien. De sidste tre år af sin levetid tilbragte hun i Stockholm.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.