Faktaboks

Maria Westberg
Maria Charlotte Westberg
Født
3. februar 1853, Stockholm
Død
4. december 1893, Stockholm
Arbejdsliv
Solodanser og danser
Familie

Forældre: litograf Peter Magnus W. (1820-93) og Hedvig Fredrika Maria Lönnquist (1830-1915).

Teatersæsonen 1871-72 bragte en ny danserinde ind på Det Kgl. Teaters scene: svenske Maria Westberg, der var blevet håndplukket af den aldrende balletmester August Bournonville under en rejse til Stockholm. Hun var en moderne danserindetype, høj, slank, lys og nordisk med harmoniske, regelmæssige ansigtstræk. Hendes kølige udstråling af ophøjet renhed korresponderede med Bournonvilles forestillinger om den ideelle danser. Maria Westberg var uddannet ved Kungliga Operan i Stockholm, men i Bournonvilles tradition og skole, eftersom det var hans tidligere, talentfulde elev, balletmester Sigurd Lund, der havde oplært hende. I København underviste Bournonville Maria Westberg i sit private hjem. Hun debuterede 1871 på Det Kgl. Teater i glansrollen som Sylfiden, og hun klarede partiet med en overbevisende teknisk styrke. Det samme gjorde sig gældende med de efterfølgende roller som Sigyn i Thrymskviden og Xoloé i Brama og Bajaderen, begge 1871, hvor hun trak fulde huse. Da hendes kontrakt med den svenske opera udløb, blev hun 1872 fast ansat ved Det Kgl. Teater og allerede tre år efter udnævnt til solodanserinde.

Maria Westberg kom til at medvirke i en lang række af Bournonvilles balletter, der tidligere havde været fremført af kendte og afholdte danserinder, og hun står som den sidste af Bournonvilles store solodanserinder. Hun løftede arven med maner i partier som fx Astrid i Valdemar, 1872, Rosa i Blomsterfesten i Genzano, 1872, Svava i Valkyrien, 1873, Célèste i Toreadoren, 1873, og Hilda i Et Folkesagn, 1874. Partiet som Teresina i Napoli, 1873, lå derimod uden for hendes talents formåen. Her fordredes en sensualitet og en naturlig vildskab, som var Maria Westberg ganske fremmed. Hun magtede ikke de partier, som krævede varme, erotisk gnist og temperament. Hun var smidig, elegant, plastisk og udholdende og havde sin styrke i en sikker teknisk kunnen. Hendes svaghed var mangelen på mimisk forståelse. Ansigtet var kønt, men uden den livfulde energi, som også kaldes scenisk udstråling. Hendes teknisk korrekte dans var derfor ikke fri for i længden at virke en smule triviel og kedelig. Måske er det grunden til, at hun i sine sidste år ved teatret kun blev brugt ganske sparsomt. Maria Westberg tog afsked med Det Kgl. Teater i 1890 som Nathalia i Fra Sibirien til Moskov og Svava i Valkyrien. De sidste tre år af sin levetid tilbragte hun i Stockholm.

Beskrivelser og portrætter af Maria Westberg

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Svend Kragh-Jacobsen (red.): Den kongelige danske ballet, 1952. Robert Neiiendam: Det kongelige Teaters Historie 1874-1922, 1921-30. August Bournonville: Mit Theaterliv, 1848-78.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig