Maria Garland

Maria Garland blev uddannet på den private institution Dramatisk Læreanstalt og debuterede på Folketeatret i 1914. Derefter fulgte ansættelser ved forskellige privatteatre i København og provinsen, bl.a. Odense Teater, Casino, Århus Teater og 1937-46 igen på Folketeatret. Fra 1946 var hun ansat ved Det Kgl. Teater, hvor hun spillede en række af Ludvig Holbergs Magdeloneroller. Nævneværdig blandt disse er hendes Magdelone i Den Stundesløse, hvor hun med larmende begejstring tog imod frierens ønske om at tage hende på brysterne. Maria Garland ejede en temperamentsfuld styrke i sit spil, der ytrede sig på flere måder, men oftest som en karakteristisk myndighed. Denne kunne være negativ som småborgerlig egoisme i rollen som fru Mitzü i Bertolt Brechts Det gode menneske fra Sezuan, 1961, eller positiv som hos det altopofrende, men naive husfaktotum Martha Boman i H. Bergmans Swedenhielms, 1960. Den kunne også helt forvandle sig til fx grotesk, næsten Hitchcocksk dæmoni hos den pukkelryggede læge i Dürrenmatts Fysikerne, 1962, eller modsat til hjertevarm vitalitet i rollen som den gamle pige i García Lorcas Doña Rosita eller blomsternes sprog, 1964. Endelig kunne hendes styrke virke rystende som den nærmest patologiske galskab efter mænd hos den cerutrygende gårdejerske i Bjarne Henning-Jensens filmatisering af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn, 1946.

Utallige er de roller, større eller mindre, som Maria Garland gennem årene spillede på teater, film, tv og radio. I en del af dem støttede hun sig på sin særegne “myndighed” som rutine, mens andre var mere gennemarbejdede, og fremstillingen havde større kunstnerisk vægtfylde. Ved siden af sit virke som skuespiller oversatte hun en række værker fra tysk, bl.a. L. Feuchtwangers Jøden Süss, 1928. Maria Garland modtog Teaterpokalen for sæsonen 1944-45 og blev 1952 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen, i 1963 til ridder af 1. grad. I 1963 tildeltes hun Tagea Brandts Rejselegat. Efter hendes død indstiftedes Maria Garlands Mindelegat.