Margrethe Rode

Margrethe Rode voksede op som enebarn i et velhavende nationalliberalt politikerhjem, først i Vejle, hvor faderen Orla Lehmann var amtmand, senere i København efter at han var blevet minister igen. Hun mistede tidligt sin moder og var stærkt knyttet til sin fader, der døde, da hun var 24 år. Hun gik ikke i skole, men blev hjemmeundervist af meget dygtige lærere. Som 16-årig var hun elev på N. Zahles Skole på et udvidet kursus i litteratur og historie og mødte her den 32-årige Gotfred R., der var hendes lærer. De forlovede sig hemmeligt, men hun fik først lov til at gifte sig med ham, da hun var blevet 20 år. Efter faderens død arvede hun en del penge, som sammen med arven efter moderen, der var datter af en meget velhavende købmand, gjorde hende i stand til i 1874 sammen med ægtefællen at oprette en udvidet højskole på ejendommen Skovgård i Ordrup. Højskolen, hvor hun underviste i kunsthistorie, var en stor succes, så chokket var stort, da hun i 1876 forlod hjemmet og sine to små drenge for at rejse til Paris, fordi hun havde forelsket sig i den norske journalist Erik Vullum. Herfra skrev hun kompetente kunstanmeldelser til det norske Dagbladet, og efter brylluppet med Vullum i Norge i 1879 fortsatte hun med at skrive om både moderne kunst og litteratur i flere aviser og tidsskrifter. Hun fik sine to børn til Norge efter deres faders død i 1878, og de blev opdraget der, men vendte i 18-års alderen tilbage til Danmark.

I Norge blev Margrethe Vullum, som hun nu kaldte sig, meget kendt i politiske venstrekredse. Hendes mand prøvede i flere omgange at blive valgt til Stortinget, men det mislykkedes. Han var en fremragende taler og journalist, og Margrethe Rode støttede ham, også da han blev alkoholiker og brugte løs af hendes penge. En tid levede de dog adskilt, men lange ophold sammen i Italien omkring århundredskiftet bragte ham nogenlunde på ret køl igen. De flyttede til Lillehammer i 1910, hvor han døde seks år efter. De to sidste år af sit liv boede Margrethe Rode i København nær sønnerne, der begge havde gjort karriere, Ove R. som politiker, Helge R. som forfatter. Margrethe Rode huskes bedre i Norge end i Danmark. Med en meget privilegeret baggrund, en lysende begavelse og et særdeles vindende væsen havde hun alle muligheder for at klare sig godt. Det bemærkelsesværdige ved hendes liv var da, at hun oveni havde en meget stærk vilje til at leve et sandt og ærligt liv, der fik hende til at forlade et mislykket ægteskab og tilslutte sig den radikale venstrebevægelse i Norge, hvor hun engagerede sig i politiske og kulturelle spørgsmål i meget vid forstand. Hun var en glimrende skribent og benyttede evnerne til også at agitere for kvindespørgsmål og sociale reformer i et meget konservativt Norge. Hun var en af foregangskvinderne i den første kvindestrejke 1889 og medstifter af den første fagforening for kvinder samme år. Desuden engagerede hun sig stærkt i den norske kvindebevægelse og agiterede i mange år for kvindelig stemmeret. Især var hun interesseret i skolespørgsmål og i hygiejneforhold. Margrethe Rode forenede stor personlig integritet og dygtighed med sans for samarbejde og organisation og drog nytte af flere kvindelige netværk, som hun selv var med til at oprette.