Margrethe Rode

Faktaboks

Margrethe Rode
Rota Margrethe Rode
Født
14. februar 1846, København
Død
14. august 1918, Frederiksberg
Arbejdsliv
Lærer og journalist
Familie

Forældre: politiker Peter Martin Orla Lehmann (1810-70) og Annette Marie Bolette Puggaard (1821-49).

Gift 19. maj 1866 med forfatter Gotfred Benjamin R., født 9. marts 1830 i Valløby sogn, død 12. september 1878 i Ordrup sogn, s. af stiftsforvalter Jørgen Reimer Gottfried R. og Barbara Jacobine Bartholdy. Ægteskabet opløst 1877.

Gift 3. september 1879 (b.v.) med journalist Erik Vullum, født 29. december 1850 i Lund, Norge, død 14. marts 1916 i Lillehammer, Norge, s. af præst Olaus Eriksen V. og Ingeborg Krogness.

Børn: Ove (1867), Helge (1870).

Artikelstart

Margrethe Rode voksede op som enebarn i et velhavende nationalliberalt politikerhjem, først i Vejle, hvor faderen Orla Lehmann var amtmand, senere i København efter at han var blevet minister igen. Hun mistede tidligt sin moder og var stærkt knyttet til sin fader, der døde, da hun var 24 år. Hun gik ikke i skole, men blev hjemmeundervist af meget dygtige lærere. Som 16-årig var hun elev på N. Zahles Skole på et udvidet kursus i litteratur og historie og mødte her den 32-årige Gotfred R., der var hendes lærer. De forlovede sig hemmeligt, men hun fik først lov til at gifte sig med ham, da hun var blevet 20 år. Efter faderens død arvede hun en del penge, som sammen med arven efter moderen, der var datter af en meget velhavende købmand, gjorde hende i stand til i 1874 sammen med ægtefællen at oprette en udvidet højskole på ejendommen Skovgård i Ordrup. Højskolen, hvor hun underviste i kunsthistorie, var en stor succes, så chokket var stort, da hun i 1876 forlod hjemmet og sine to små drenge for at rejse til Paris, fordi hun havde forelsket sig i den norske journalist Erik Vullum. Herfra skrev hun kompetente kunstanmeldelser til det norske Dagbladet, og efter brylluppet med Vullum i Norge i 1879 fortsatte hun med at skrive om både moderne kunst og litteratur i flere aviser og tidsskrifter. Hun fik sine to børn til Norge efter deres faders død i 1878, og de blev opdraget der, men vendte i 18-års alderen tilbage til Danmark.

I Norge blev Margrethe Vullum, som hun nu kaldte sig, meget kendt i politiske venstrekredse. Hendes mand prøvede i flere omgange at blive valgt til Stortinget, men det mislykkedes. Han var en fremragende taler og journalist, og Margrethe Rode støttede ham, også da han blev alkoholiker og brugte løs af hendes penge. En tid levede de dog adskilt, men lange ophold sammen i Italien omkring århundredskiftet bragte ham nogenlunde på ret køl igen. De flyttede til Lillehammer i 1910, hvor han døde seks år efter. De to sidste år af sit liv boede Margrethe Rode i København nær sønnerne, der begge havde gjort karriere, Ove R. som politiker, Helge R. som forfatter. Margrethe Rode huskes bedre i Norge end i Danmark. Med en meget privilegeret baggrund, en lysende begavelse og et særdeles vindende væsen havde hun alle muligheder for at klare sig godt. Det bemærkelsesværdige ved hendes liv var da, at hun oveni havde en meget stærk vilje til at leve et sandt og ærligt liv, der fik hende til at forlade et mislykket ægteskab og tilslutte sig den radikale venstrebevægelse i Norge, hvor hun engagerede sig i politiske og kulturelle spørgsmål i meget vid forstand. Hun var en glimrende skribent og benyttede evnerne til også at agitere for kvindespørgsmål og sociale reformer i et meget konservativt Norge. Hun var en af foregangskvinderne i den første kvindestrejke 1889 og medstifter af den første fagforening for kvinder samme år. Desuden engagerede hun sig stærkt i den norske kvindebevægelse og agiterede i mange år for kvindelig stemmeret. Især var hun interesseret i skolespørgsmål og i hygiejneforhold. Margrethe Rode forenede stor personlig integritet og dygtighed med sans for samarbejde og organisation og drog nytte af flere kvindelige netværk, som hun selv var med til at oprette.

Beskrivelser og portrætter af Margrethe Rode

  • Mal. fra 1867 af Carl Bloch i privateje. Mal. fra ca. 1905 af Oda Krohg på Nasjonalgalleriet i Oslo. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Hanne Engberg: En frigørelseshistorie, 1994.
  • Privatarkiv i Universitetsbiblioteket i Oslo.

Tilknytning til organisationer

  • Dagbladet

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig