Margrethe Pedersen

Margrethe Pedersen var den næstældste af en søskendeflok på ni, som livet igennem bevarede en tæt kontakt til hinanden. Forældrene var optaget af, hvad der rørte sig i tiden og satte en ære i, at børnene, uanset køn, fik en såvel alment folkeoplysende som faglig uddannelse. Margrethe Pedersen kom således på Askov Højskole 1902. Perioden 1907-11 var hun håndarbejdslærerinde på Hadsten Højskole. Hun fik gode forbindelser i byen, som var en levende skoleby, og det var her, hun senere opbyggede sit livsværk, Hadsten Husholdningsskole. 1911-13 uddannede hun sig til husholdningslærerinde og vandrelærerinde på Ankerhus Husholdningsseminarium, hvor hun 1913-23 fortsatte som lærerinde i praktisk husholdning.

Både Askov og Ankerhus var kraftcentre for oplysning og faglig uddannelse af landbokvinder i forbindelse med opgaver i hjemmene, og opholdene inspirerede Margrethe Pedersen til selv at lede en husholdningsskole efter eget mønster. Hun ville skabe et hjem for unge piger, et hjem, som kunne være model, når pigerne selv stiftede bo. Med støtte fra familie og venner startede hun i 1923 i lejede lokaler i Hadsten. Bygningen skulle være statelig uden at være prangende. Senere betegnede hun selv projektet som hasarderet, men med stor viljestyrke og usædvanlig energi fik hun sin skole banket op. Allerede i 1925 igangsatte hun byggeriet af “den hvide borg”. Skolen fik stor tilgang og blev i 1937 udvidet. Margrethe Pedersen var som leder målbevidst og fast, og hun stillede store krav til sig selv og andre. Hun var en stor pædagog, god til at fange elevernes opmærksomhed og give undervisningen en frisk og festlig stemning. Skolens Motto: “Styrk Aanden, Skærp Tanken, Øv Haanden,” lå klart i forlængelse af den danske folkehøjskoletradition, som hun også tolkede husholdningsundervisningen ind i. Julemorgen 1944 blev skolen besat af tyskerne, og Margrethe Pedersen flyttede op i en hytte bag skolen. Tyskerne skulle efter planen kun have adgang til skolen. Da en tysk soldat en dag forgreb sig på persillen i haven, kom Margrethe Pedersen farende og sagde bestemt: “Nein, Herr Offizir, die Petersilje ist mein.” Efter krigen var hun svækket af sygdom, og skolen oplevede en nedgangsperiode. I 1951 blev skolen selvejende institution, og hun flyttede til tjenesteboligen Solkrogen, hvor hun og søsteren Marie havde planlagt at nyde deres otium sammen, men umiddelbart før indflytningen døde søsteren. I 1954 trak Margrethe Pedersen sig tilbage.

Margrethe Pedersen fik stor indflydelse på Hadstenegnens hjem. Hun ledede oplysningsarbejdet for Hadsten Egnens Husholdningskreds under Landboforeningen, hvor hun tillige var formand fra 1936. Hun skaffede foredragsholdere fra hele landet, sådan at foreningen var førende i oplysningsarbejdet. Allerede i 1920’erne holdt hun selv foredrag, bl.a. i radioen, hvor hun lagde op til, at husmødrene skulle forholde sig kritisk til råvarernes kvalitet. På lokalt plan var hun bestyrelsesmedlem i Dansk Røde Kors i Hadsten og aktiv i Danske Kvinders Beredskab. Også i det landsdækkende husholdningsfaglige arbejde tog hun del. 1931-49 var hun en aktiv formand for Foreningen af Husholdningsskoler og blev her igennem medlem af Statsministeriets Husholdningskommission af 1938, af Undervisningsministeriets Husholdningsudvalg af 1942 og af Udvalget til Fremme af Undervisningskøkkeners Oprettelse paa Landet. Et af hendes hjertebørn var kampen for oprettelsen af en videnskabelig videreuddannelse i husholdning, der i 1945 blev realiseret som Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet, hvor hun kom med i repræsentantskabet. Endelig var hun en flittig bidragyder til Tidsskrift for Husholdning, hvor hun bl.a. skrev om husholdningsundervisningens aktuelle spørgsmål.

Margrethe Pedersen var en stærk kvinde, der målrettet og bredt uddannede sig inden for såvel håndarbejde som husholdning i en tid, hvor disse blev gjort til professionelle fag. Hun formåede ikke blot fra bar bund at skabe en velfungerende skole, men også gennem sin centrale placering at højne kvaliteten af og respekten for husholdning. I dette arbejde lagde hun al sin energi og afslog flere ægteskabstilbud. Skolen eksisterer stadig under navnet Linieskolen.

Jubilæumsskrift for Hadsten Husholdningsskole 1923-1953, 1953, 1923-1973, 1973. Marence Tarp: Husholdningsskolernes Forenings Historie 1906-1956, 1956. Aarsskrift for Hadsten Husholdningsskoles Elevforening, 1958. Århus Stiftstidende 9. maj 1993.