Margrete Bredsdorff

Margrete Bredsdorffs barndomshjem tilhørte et konservativt officers- og godsejermiljø og havde tætte forbindelser til farbroderen, godsejer Sigismund Lunn på Knabstrupgård ved Holbæk. Hun blev uddannet på N. Zahles Skole, men fik ikke den lærerindeuddannelse, hun havde ønsket sig, da uddannelse var forbeholdt hendes fire brødre. Forældrene havde sluttet sig til den gammelgrundtvigske kirkelige retning, men et højskoleophold for Margrete Bredsdorff, som var på tale, var alligevel for fremmed for hjemmet og dets kreds, også under indtryk af tidens stærke politiske modsætninger mellem Højre og Venstre.

Det var som privatlærerinde i maleren Viggo Pedersens hjem, at Margrete Bredsdorff først mødte den folkelige grundtvigianisme og besøgte en højskole, og da hun flyttede med familien til Hillerød, traf hun sin senere mand Thomas B., der var lærer på Frederiksborg Højskole. Sammen oprettede parret, der giftede sig i 1900, Roskilde Højskole i 1907. Da havde hun allerede født fire børn, og som hun senere skrev, så var det “en stor Byrde at blive Husmoder paa en Højskole, naar man selv har Børn. I det lange Løb blev jeg vel alligevel mere Mor end Højskolemor; men der kommer let en Splittelse i ens eget Sind”. Som højskolemoder ledede hun husholdningen, økonomi og madplan, med 20 piger ansat. Desuden underviste hun på sommerskolen pigerne i kvindehygiejne og håndarbejde. Umuligheden af at forlige sin egen families konservative standpunkter med sin mands radikale politiske synspunkter var en stor omkostning for den slægtsbevidste Margrete Bredsdorff, der var stærkt bundet til sin families traditioner og samtidig ubrydeligt loyal mod sin mand.

Da Thomas B. døde i 1922, videreførte Margrete Bredsdorff i en årrække skolen som grundtvigsk folkehøjskole med først Anders Vedel, dernæst Jens Rosenkjær og fra 1927 sin kun 26-årige søn Morten B. som medforstander. Hendes dilemma mellem at være moder og højskolemoder, mellem slægtsfølelse og grundtvigsk folkeoplysning, kom i denne periode måske til udtryk i hendes holdning til den senere forstander for Rødding Højskole Hans Lund. Som betingelse for at blive forstander for Roskilde Højskole havde han nemlig i 1922 stillet krav om, at hun skulle trække sig helt ud af dens ledelse. Det kunne hun ikke; hun måtte holde på skolen, indtil den ældste søn kunne overtage den. I 1930 måtte hun med sorg sælge skolen til AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund), der videreførte den som arbejderhøjskole. Hun flyttede derefter til København, hvor hun levede resten af sit liv som pensionist.

Margrete Bredsdorff var en højt begavet, meget smuk kvinde med et unervøst gemyt. Hendes udprægede selvbevidsthed byggede både på egne fortjenester og på slægtens position og traditioner. I sin splittethed mellem slægt og ægtemand var hun den loyale hustru, og hun kæmpede efter hans død for, at hans livsværk i grundtvigsk folkeoplysning kunne fortsættes af hendes søn. I 1923 udgav hun et udvalg af ægtefællens foredrag og artikler under titlen Thomas Bredsdorff.