Liselotte Knudsen

Liselotte Knudsen voksede op i Fredericia. Hun tog realeksamen i 1955 og blev derefter udlært på kontoret i en engrosvirksomhed. Imidlertid videreuddannede hun sig til lægesekretær og arbejdede som sådan fra 1961 på Sønderborg Sygehus, hvor hun blev tillidskvinde. 1970-74 var hun socialdemokratisk medlem af Sønderborg kommunalbestyrelse. I 1976 blev hun formand for Handels- og Kontormedhjælperforbundets (HK) afdeling i Sønderborg, en post, hun beholdt til 1981. Hun indvalgtes 1973 i HKs hovedbestyrelse og blev 1977 medlem af forretningsudvalget. Det store spring kom i 1981, hvor hun som den første kvinde i forbundets dengang godt 80-årige historie blev næstformand. Det var en krævende opgave, Liselotte Knudsen hermed påtog sig, og som hun er blevet genvalgt til lige siden. Med erfaringer fra både det private og det offentlige arbejdsmarked, fra fagligt og politisk arbejde samt mange kurser var hun særdeles godt rustet til opgaven. Dertil kunne hun regne med loyal støtte fra sin ægtefælle, også når det drejede sig om det rent praktiske arbejde med børn og hus.

Liselotte Knudsen er med ildhu gået ind i arbejdet med at forbedre forholdene for kvinderne. Ca. 75% af HKs medlemmer var og er kvinder, men det var mænd, der ved hendes tiltræden som næstformand besatte hovedparten af de ledende poster. Det betød, at spørgsmålet om ligeløn, som er et af de sorte kapitler i fagets historie, og vanskeligheden med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, ikke blev behandlet med tilstrækkelig seriøsitet i forbundets ledelse. Som andre kvinder i forbundets historie har hun skullet bruge tid og energi på at skaffe plads til disse særlige problemer. I starten sad hun alene med ni mænd i forretningsudvalget. Det var nødvendigt for hende at lære at slå i bordet, når mændene tog ordet ud af munden på hende eller behandlede hendes sagsområder nedladende. Hun fik dog skabt respekt om sin person, og hun har efterhånden fået gennemført de fleste af sine projekter. Med tiden er kvinder blevet bedre repræsenteret i forbundet. Hvor de i 1973 udgjorde knap 10% af hovedbestyrelsens medlemmer, var deres andel i 1999 vokset til 41%. Dertil er stadig flere kvinder blevet ansat på forbundets kontorer, og et velfungerende kvindenetværk er blevet etableret. Ikke mindst som formand for HKs ligestillingsudvalg fra 1981 til udvalgets nedlæggelse i 1997, hvor ligestillingen integreredes i alle HKs arbejdsområder, og som medlem af LOs ligestillingsudvalg har Liselotte Knudsen gjort en stor indsats for kvindepolitiske målsætninger. Et væsentligt skridt i ligelønsspørgsmålet var afgørelsen i Danfoss-sagen. HK havde i 1987 anlagt sag mod virksomheden for overtrædelse af ligelønsloven, idet gennemsnitslønnen for mænd var 6,85% højere end for kvinder. Sagen indbragtes for EF-Domstolen, der i 1989 fastslog, at det var arbejdsgiverens opgave at bevise, at lønforskelle ikke var kønsdiskriminerende. Det kunne Danfoss ikke, og virksomheden blev dømt. I 1990 ansatte HK som det første forbund en ligestillingskonsulent.

Sideløbende med kvindepolitiske spørgsmål har Liselotte Knudsen beskæftiget sig med fysisk og psykisk arbejdsmiljø på virksomhederne, herunder også spørgsmål om sexchikane, og hun har i denne sammenhæng prøvet at få kvinderne til at være mere selvbevidste og udfarende. Hun var formand for HKs kulturudvalg fra 1985, indtil dette blev nedlagt i 1997, og er endvidere formand for HKs teknologi- og miljøudvalg samt for kursusudvalget. Liselotte Knudsen er bl.a. medlem af Arbejdsmiljørådet, Teknologirådets repræsentantskab, Mødrehjælpens bestyrelse og styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd. Hun er et åbent og muntert menneske med et smittende gåpåmod. Modstand slår hende ikke ud, og det har ikke lagt en dæmper på hendes kamplyst, at hun i 1993 tabte valget om HKs formandspost til den mandlige kandidat John Dahl. Tværtimod føler hun, at kamp og modstand øger hendes indsigt og dermed hendes styrke. I 1994 tildeltes hun Dansk Kvindesamfunds Mathildepris.