Lise Ring

Lise Ring voksede op i København og fik efter endt skolegang på Hillerødgades Skole lejlighed til at gå videre med de mere kreative fag som håndarbejde og sløjd. I et år arbejdede hun i et dekorationsfirma, hvor hun blandede farver og skar skabeloner i papir. Denne erfaring skulle hun siden få glæde af i sit arbejde som billedhugger. I 1950'erne var det vigtigt for en ung pige at interessere sig for jazz, læse digte og drikke urtete. Det gjorde Lise Ring, ligesom hun lærte at spille banjo, hvilket førte til et job i Cap Horn i Nyhavn. Teen blev den direkte årsag til hendes første møde med ler, idet hun lavede keramikkrus med portrætter til orkestrets medlemmer. For at tjene til tegneundervisning blev hun model på Kunstakademiet. I 1958 blev hun gift med maleren Angelo R., der også var forfatter under navnet Angelo Hjort, og de fik i 1960 datteren Katrine R. Året efter blev Lise Ring optaget på Kunstakademiets billedhuggerskole hos Mogens Bøggild, og de seks elevår med bl.a. lektor Poul Holm Olsen som lærer gav Lise Ring et solidt kendskab til de klassiske teknikker og materialer inden for billedhuggerkunsten. Udlandsrejser til Ægypten 1963, Polen 1976 samt et Italiensophold 1977-85 var ikke alene kunstnerisk, men også socialt gavnlige oplevelser, bl.a. var Lise Ring 1981-83 daglig leder af Skandinavisk Forening i Rom og forbindelsen med italiensk kultur over en længere periode var af stor betydning.

Lise Ring har arbejdet naturalistisk med sine skulpturer. Forskellige materialer som sten, beton, træ og sølv er blevet bearbejdet således, at værkerne, såvel små figurer som store kvindeskulpturer i beton, fremstår i et forståeligt, men meget personligt formsprog. Mennesker, især kvinder og børn, samt forskellige dyr er gennemgående motiver. I 1970'ernes skulpturer finder man foruden små erotiske figurer og nærmest arkaiske kvindekroppe også en skulptur som Pige med dukkevogn, 1977. Skulpturen med den lille pige, der stikker hovedet ned i vognen og har en lille hund som bagtrop, er reliefagtigt hugget fri af den firkantede sandsten og formet således, at gruppen helt holdes inden for den stramme kasseforms rammer. Fornemmelsen af organisk liv, spændingen mellem konkave og konvekse former, det afrundede og kasseformen er gennemgående træk i såvel menneske- som dyreskulpturerne. Senere blev kasseformen sprængt, og figurerne kom til at stå frit og inddrage rummet omkring sig. Dyreskulpturerne har ofte på en enkel, livfuld måde udtrykt deres arts naturlige adfærdsmønster, og i flere findes der en underfundig humor, et grotesk element eller i nogle tilfælde noget provokerende. Det gælder fx Orangutanger, 1991, en fiberbetonskulptur med to orangutanger i bur, der under en del opmærksomhed et par sommermåneder i 1991 var placeret på den stærkt trafikerede Jarmers Plads.

1970'erne og 1980'erne var præget af stor udstillingsaktivitet, bl.a. på Charlottenborgs Forårsudstilling og på provinsmuseer. Desuden var Lise Ring med i kunstnersammenslutninger, bl.a. Aurora, ligesom hun havde en række separatudstillinger på Charlottenborg og Den frie Udstilling. Sideløbende tog hun kurser i pædagogik og psykologi og begyndte at undervise på ungdoms- og aftenskole. I samme periode modtog hun flere stipendier, bl.a. fra Dronning Ingrids romerske Fond 1977 og det italienske statsstipendium 1979. De gode resultater åbnede mulighed for, at Lise Ring 1977 kunne bosætte sig i Italien, hvor hun bl.a. supplerede sin uddannelse med studier på Accademia Vanucci i Perugia i 1981. Vanskeligheden ved efter flere års fravær på ny at blive en del af det danske kunstliv meldte sig i 1983, da familien atter slog sig ned i Danmark. Lise Ring valgte da at gå ind i det kunstpolitiske arbejde for at gøre opmærksom på sig selv og sin kunst samt fremme kunstneres forhold. Hun blev stærkt engageret i det faglige arbejde og gik især ind i debatten om kvindelige kunstneres vilkår. Allerede i 1976 gav hun i en kronik i dagbladet Politiken udtryk for det diskriminerende i, at en sammenslutning som Kvindelige Kunstnere overhovedet eksisterede. I 1998 deltog hun i debatten Status 98 for kunsten på kunstmuseet Louisiana og 1999 i symposiet Lava og folk i Island.

Lise Ring har beklædt flere tillidsposter, bl.a. var hun 1974-75, 1989-90 og igen 1994-95 censor ved Charlottenborgs Forårsudstilling, 1975-78 medlem af Charlottenborgs bestyrelse, 1988-90 og 1992 formand for Billedkunstnernes Forbund samt 1993-97 medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Endvidere har hun fra 1994 været formand for Dansk Billedhuggersamfund og fra 1996 af Akademiet for de skønne Kunster.