Lise Rafaelsen

Lise Rafaelsen er vokset op i et velhavende, udadvendt hjem med stor selskabelighed og mange venner. Hendes fader, der var forretningsmand, grundlagde tv- og radiokæden Fona, hendes moder skabte de hjemlige rammer for Lise Rafaelsen og hendes to år ældre broder Ole.

Lise Rafaelsens ungdomsår var præget af udlængsel og fordybelser i humanistiske og psykologiske temaer. Efter studentereksamen i 1949 fra Ordrup Gymnasium tog hun til England, hvor hun studerede sprog og litteratur ved Exeter University. I årene 1950-52 fortsatte hun studierne dels i Genève på Ecole d’interprète, dels på Sorbonne i Paris, hvor hun blev meget optaget af eksistentialismens tankegang.

Da Lise Rafaelsen vendte hjem i 1952, påbegyndte hun psykologistudiet ved Københavns Universitet og blev cand.psych. i 1957. Det har været karakteristisk for hende, at hun konsekvent har kombineret teori og praksis inden for sit fag, og allerede i studietiden havde hun stilling på Psykoteknisk Institut og på Holmen, hvor hun arbejdede med udvælgelse af marinefolk. Som nybagt psykolog tog hun til Columbia University i New York for at studere socialpsykologi og socialantropologi hos Margaret Mead. Samtidig arbejdede hun på et forskningsinstitut med undersøgelse af børns aggressionsforvaltning. Da hun kom tilbage til Danmark i 1960, var hun i en kort periode ansat på Rigshospitalets psykiatriske afdeling, hvor hendes senere mand Ole J. R. blev overlæge i 1972. Derefter blev hun i 1961 ansat som den første psykolog på Afdeling O ved det nyoprettede statshospital i Glostrup. Her arbejdede hun sammen med bl.a. overlæge Poul Christian Baastrup på en afdeling for alkohol- og medicinmisbrugere, der arbejdede efter principper for det “terapeutiske samfund”. Afdelingens opbygning og behandlingsprincipper, der var inspireret af englænderen M. Jones, brød radikalt med den traditionelle anstaltspsykiatri. Lise Rafaelsen lavede 1973-74 en af de første videnskabelige efterundersøgelser af 50 indlagte patienter og fik herved mulighed for at reflektere teoretisk over principperne for det terapeutiske samfund. Senere er brugerundersøgelser og effektforskning inden for psykiatrien blevet noget selvfølgeligt, men det var ikke tilfældet i starten af 1970’erne.

I 1968 åbnede psykoanalytikeren, overlæge Ebbe Linnemann en ny psykiatrisk afdeling på Københavns Amtssygehus i Gentofte. Lise Rafaelsen blev ansat som den første psykolog i 1970 og var således igen med til at skabe noget nyt, idet afdelingen som den første i Danmark blev organiseret efter miljøterapeutiske principper med gruppeterapi som en integreret del. Hun blev udnævnt til chefpsykolog 1971, og sammen med Linnemann stiftede hun året efter Psykoterapeutisk Workshop, et forum for udviklingen af kvalificeret psykoterapi. I årene derefter var hun vært ved talrige faglige arrangementer, hvor internationalt anerkendte psykoterapeuter lavede kurser eller holdt foredrag som led i efteruddannelse af danske læger og psykologer. Lise Rafaelsen var formand for workshoppen i samtlige 25 år, den eksisterede, og sammen med Linnemann og psykolog Gert Rasmussen udgav hun workshoppens newsletter. 1977 tog hun i samarbejde med Institute of Group Analysis i London initiativ til at arrangere egentlige træningsprogrammer i gruppeanalyse af tre års varighed, og hun gennemførte selv uddannelsen 1977-81. I 1977 blev Institut for Analytisk Gruppe- og Familieterapi i Gentofte, senere Institut for Gruppeanalyse, dannet med Lise Rafaelsen som formand indtil 1997 og med bl.a. chefpsykolog Gerda Winther som bestyrelsesmedlem.

Siden sine ungdomsår har Lise Rafaelsen haft mange internationale kontakter inden for sit fag, og i 1980 var hun præsident for Den 7. Internationale Kongres for Gruppepsykoterapi i København Kongressen fik Danmark placeret på det gruppeanalytiske verdenskort og blev en stor, velbesøgt succes. Sammen med den engelske gruppeanalytiker M. Pines har hun udgivet to bind med foredrag herfra The Individual and the Group, 1982. Lise Rafaelsens betydning for udviklingen af det psykoterapeutiske niveau i Danmark kan ikke overvurderes. Med sin rummelighed og åbenhed over for det fremmede og nye kombineret med sikker kvalitetssans har hun lagt grunden for den professionelle psykoterapeutiske kultur. Hun har været pioner inden for gruppeanalyse og miljøterapi. Den internationale faglige udveksling, hun initierede i begyndelsen af 1970’erne med dannelsen af Psykoterapeutisk Workshop, var i slutningen af 1990’erne blevet en realitet, og derfor nedlagde hun og hendes medarbejdere workshoppen i forbindelse med 25-års jubilæet i 1997. Isen var blevet brudt, og der arrangeres nu psykoterapeutiske kurser landet over.

Lise Rafaelsen er efterspurgt både som underviser og psykoterapeut. I 1980 blev hun lærer og gruppeterapeut på Institut for Gruppeanalyse, fra 1981 supervisor samme sted, og i 1984 supervisor i Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun har beklædt en lang række internationale tillidsposter, bl.a. som medlem af bestyrelsen for International Association for Group Psychotherapy 1984-92, som formand for dens Nomination Committee og senest som vicepræsident i organisationen.