Lise Hansen

Lise Hansens barndomshjem var i Helsted ved Randers. Hendes fader havde en lille gård, hendes moder var uddannet som apotekerassistent. På Randers Statsskole havde Lise Hansen den nybagte adjunkt H.V. Rævskjær som en inspirerende lærer i biologi. Det motiverede hende til at læse naturhistorie og geografi, og efter at have taget studentereksamen i 1946 påbegyndte hun studiet på Københavns. Universitet. Fagområdet modtog en snes studerende om året, hvoraf kun to-tre specialiserede sig i botanik. Lise Hansen fandt hurtigt sin plads i det gamle botaniske laboratorium i hjørnet af Botanisk Have. 1950-51 hjalp hun laboratoriets svampeforsker Morten Lange med mikrobiologisk arbejde og specialiserede sig som han i mykologi, læren om svampe.

Lise Hansen blev cand.mag. i naturhistorie og geografi i 1954 og var senere i 1950’erne på studieophold i Paris, Cambridge og London. Straks efter embedseksamen fik hun brug for sin mikrobiologiske erfaring som timelønnet lærer på Danmarks Tekniske Højskole. Samtidig assisterede hun Louis Harmsen på Teknologisk Instituts hussvampeafdeling og kunne således udnytte sit kendskab til de særprægede svampeformer i poresvampegruppen, der efterhånden blev hendes mykologiske hovedfelt. Hun skrev sin første lille afhandling om disse svampe i 1955. I 1958 blev Lise Hansen deltidsansat ved Danmarks Farmaceutiske Højskole, hvor hun underviste i højere planter.

På denne tid var der sket en voldsom forøgelse af studentertilgangen til universiteterne. I København blev det botaniske studium omstruktureret, og svampe og alger blev samlet under Institut for Sporeplanter (ISP) med Lange som professor. De mange studenter krævede flere lærere. Lise Hansen kom til som den første nye amanuensis i 1960 og var fra 1967 lektor samme sted. Hendes ansættelse markerede begyndelsen til kvindernes indmarch i universitetets botaniske lærerkorps. I løbet af 1960’erne blev der ansat yderligere tre kvindelige lærere på ISP. Lise Hansens særlige undervisningsområde var poresvampe. Men hun var en alsidig mykolog. Som ekstern lektor fik hun til opgave at dække mykologien ved det nyudbyggede botanikstudium ved Århus Universitet 1962-63. Blandt hendes vigtigste opgaver ved ISP var det årlige feltkursus i svampe, fra 1971 lagt i faste rammer med Lise Hansen som en af lærerne på Kristiansmindelaboratoriet i Sorø Sønderskov. Kurset trak fulde huse og talte både danske studerende og mange udenlandske gæster blandt deltagerne. Lise Hansen var ikke blot en betydelig undervisningskraft. Allerede i 1960 deltog hun i den første europæiske mykologkongres i Prag i grundlæggelsen af den europæiske undersøgelse af storsvampenes udbredelse. I de følgende år var hun med til at udstikke retningslinierne for dette internationale projekt. Hun kendte de ledende europæiske mykologer ganske godt og var fuldbefaren i både engelsk, fransk og tysk.

Botanisk Tidsskrift har været af stor betydning for faget helt fra tidsskriftets start i 1866. Fra og med sin ansættelse ved ISP fik Lise Hansen funktion som redaktionssekretær, og 1963 blev hun medlem af Botanisk Forenings bestyrelse og sørgede for de praktiske relationer mellem forening og Botanisk Tidsskrift. Det var ikke mindst hendes fortjeneste, at tidsskriftet udkom med sine fire årlige hefter, hvortil kom en række specialafhandlinger i udgivelsesrækken Dansk Botanisk Arkiv. Hun afrundede tidsskriftets afsluttende bind i 1981 med et generalregister, men kun for at påbegynde et nyt arbejde. Sammen med lektor Henning Knudsen gik hun i gang med udgivelsen af en flora over Nordens storsvampe. Det første bind af Nordic Macromycetes udkom i 1992. Det er et hovedværk i den mykologiske litteratur med bidrag af snart sagt alle aktive nordiske forskere inden for faget. Med al den undervisning og redaktion blev der ikke megen tid til egne undersøgelser. Alt i alt blev det til fem-seks mindre afhandlinger.

Lise Hansen passede ind i sine laboratorieomgivelser, med stakke af korrektur på bordet, altid åben for studenter og for kolleger fra nær og fjern. Det var på laboratoriet, hun havde sit livs centrum. Hun forblev ugift og beholdt i mange år sin studenterhybel på Frbg. Siden købte hun for sin fædrene arv eget hus i Kartoffelrækkerne, tre minutters gang fra ISP, der i 1969 flyttede fra sin kældertilværelse i Gothersgade til nye store lokaler i Øster Farimagsgade. Hun trak sig tilbage fra sin lektorstilling i 1993, men beholdt et beskedent arbejdsværelse, hvor hun kunne fortsætte sit redaktionsarbejde af Nordic Macromycetes. Det var næsten afsluttet ved hendes død i 1996.