Lisbeth Knudsen

Med sloganet “Nye tider i DR” præsenterede Danmarks Radio (DR) ved indgangen til år 2000 en omlægning af nyhedsudsendelserne i både radio og tv. Omlægningen indebærer hyppigere nyhedsudsendelser og nye samarbejdsformer for de op mod 300 journalister, der producerer nyheder til radio, tv, tekst-tv og internet. Omlægningen ledes af nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, dansk presses mest markante kvinde på lederplan.

Efter studentereksamen blev Lisbeth Knudsen optaget på Danmarks Journalisthøjskole. Da hun afsluttede sin eksamen i 1975, var hun allerede sikret ansættelse på Berlingske Tidendes Christiansborgredaktion, som hun havde været tilknyttet i størstedelen af sin praktikanttid under uddannelsen. Hun viste fra starten tydeligt flair for det politiske miljø, og efter to år som reporter blev hun i 1977 leder af Christiansborgredaktionen. Hun var kun 24 år, da hun fik denne chefstilling. Hendes faglige dygtighed, politiske manøvrefærdighed og totale arbejdsengagement gjorde hende imidlertid til en synlig og respekteret leder, og det er da også de egenskaber, der har kendetegnet hendes videre karriereforløb. I 1984 blev hun redaktør af erhvervstillægget, et flagskib for Berlingske Tidende, som netop havde fået 160 mio. kr. i økonomisk støtte fra erhvervslivet, 1986 medlem af chefredaktionen, og to år senere rykkede hun ind som redaktør af avisens søndagsudgave.

I kollegiale sammenhænge blev Lisbeth Knudsen anset for at være af borgerlig observans. Hun havde som reporter tilhørt den såkaldte inderkreds omkring Venstres finansminister Henning Christophersen, og i sin fagforening Dansk Journalistforbund var hun en del af den eksisterende borgerlige opposition. I 1984 opstillede hun som kandidat til formandsposten i forbundet, men tabte til Tove Hygum Jakobsen, som tilhørte den politiske venstrefløj og kvindepolitisk aktive gruppe. Det vakte derfor en del opmærksomhed, da Lisbeth Knudsen i 1990 flyttede fra Det Berlingske Officin til fagbevægelsens højborg, hvor hun blev administrerende chefredaktør for avisen Det Fri Aktuelt og administrerende direktør for hele A-pressen. Selv anså hun ikke jobskiftet for en politisk kolbøtte, men betragtede sin nye stilling som en faglig udfordring.

Det Fri Aktuelt var i 1987 blevet til ved en omfattende og overvejende LO-finansieret omlægning af det tidligere Aktuelt, hvis historiske og politiske rødder i arbejderbevægelsen går tilbage til 1870’erne. Trods store investeringer blev avisens oplag ved med at falde støt og roligt fra ca. 60.000 daglige eksemplarer ved relanceringen. Tanken om Det Fri Aktuelt som en konkurrent til de store morgenaviser holdt tilsyneladende ikke. I 1993 overtog Lisbeth Knudsen posten som ansvarshavende chefredaktør efter Jørgen Flindt Pedersen. Oplaget faldt stadig, og over nogle år stod hun i spidsen for endnu en lancering af den gamle arbejderavis i ny skikkelse. I 1997 udkom avisen, nu med sit tidligere navn Aktuelt, i et format og med et design inspireret af succesrige udenlandske aviser, og aviskonceptet hører til de mest roste i nyere dansk pressehistorie. Dagbladet sigtede ikke mere efter at være en familieavis, men et forum for meningsdannere og meningsdannelse. Lisbeth Knudsen fik 1998 Publicistprisen for relanceringen af Aktuelt. Hendes position i dagspressen blev sat i relief af bestyrelsesposter i bl.a. Ritzaus Bureau, Danske Dagblades Forening, Dagspressens Finansieringsinstitut, Bladkompagniet og Dansk Sprognævn.

1998 tiltrådte Lisbeth Knudsen stillingen som nyhedsdirektør på DR og beholdt i den forbindelse af tillidsposter kun medlemskab af bestyrelsen for Dansk Dataforening og EU-Kommissionens ekspertgruppe vedrørende informationssamfundets sociale og samfundsmæssige aspekter. I DR skal hendes nærmest legendariske arbejdskraft først og fremmest investeres i en fusion mellem de enkelte nyhedsmedier i den gamle monopolvirksomhed, der er trængt af konkurrence fra de mange nye stationer. Det er en opgave af både organisatorisk, administrativ og fysisk karakter, som ikke vakte umiddelbar jubel hos de ansatte. Mange frygtede, at særlige kendetegn for de enkelte kanaler dermed blev udvisket. Lisbeth Knudsens positive modbillede er en nyhedsorganisation, hvor man både formelt og uformelt arbejder på tværs med kvalitet og troværdig information som parameter for samarbejdet.