Lis Zachariae og hendes senere ægtefælle kendte hinanden, fra de var henholdsvis ti og ni år gamle, gik begge på Christianshavns Gymnasium, hvorfra hun blev student i 1939, og fortsatte sammen på medicinstudiet ved Københavns Universitet. De giftede sig i studietiden, hvad der ikke forhindrede hende i at aflægge embedseksamen i 1946. Senere blev de begge specialister i kirurgi og disputerede for den medicinske doktorgrad, Lis Zachariae i 1956. Hun fik ikke blot støtte hjemmefra til sit valg af studium, hun følte sig direkte ansporet af sin moder, der da også senere i Lis Zachariaes travle liv med tre børn, hospitalsarbejde, videnskabelig beskæftigelse og karriereræs trådte til og hjalp, når det periodisk var nødvendigt.
Efter ansættelse ved forskellige hospitalsafdelinger kom Lis Zachariae til Ortopædisk Hospital, fik specialistanerkendelse i ortopædi i 1957 og blev fra 1968 assisterende overlæge ved håndkirurgisk afdeling. 1970-87 var hun administrerende overlæge ved en nyoprettet håndkirurgisk afdeling på Københavns Amtssygehus i Gentofte, 1953-67 tillige assisterende læge i Invalideforsikringsretten og kirurgisk konsulent ved Socialstyrelsen 1967-77. Desuden var hun aktiv i sit fags videnskabelige selskaber, medlem af Dansk Medicinsk Selskabs forskningskomité 1964-70, af bestyrelsen for Dansk Ortopædisk Selskab 1962-66, næstformand i Dansk Selskab for Gigtforskning 1968-72, aktiv i fagligt nordisk samarbejde og endelig i det lægelige forretningsudvalg i Københavns amts sygehusvæsen 1980-82. Lis Zachariae har været en flittig deltager i og bidragyder til faglige konferencer. Hendes store forfatterskab omfatter foruden disputatsen Hydrocortisons lokale virkning på bindevæv, 1956, afsnit om ortopædisk kirurgi og knoglesygdomme i standardværker som Håndbog for sygeplejersker, 1969, Basisbog i medicin og kirurgi, 1971, og Nordisk lærebog i pædiatri, 1979. I samarbejde med professor Mogens Andreassen udarbejdede hun 1972-udgaven af Chirurgia minor.
Kirurgi var, og er stadig, et usædvanligt speciale for en kvinde, dels er vagtarbejdet i uddannelsestiden mere belastende end i så mange andre specialer, dels kan operationerne, fx af hofter, være hårdt fysisk arbejde. Lis Zachariae fik selv at mærke, at hendes arbejde faldt inden for et udpræget mandsdomineret område, men har ikke ment, at hun ved stillingsbesættelser efter de første år var udsat for egentlig kønsdiskriminering. Den ene af de officielle opponenter ved hendes disputats, fagets på det tidspunkt absolutte førstemand, professor Erling Dahl-Iversen, der var kendt for sin skarpe tunge, roste arbejdet og mente, at der måtte være nogle androgene hormoner i Lis Zachariae, “selvom man ikke kan se det.” Selv fik hun det sidste ord i festtalen ved Dansk Kirurgisk Selskabs årsmøde nogle år senere, hvor hun sagde, at man af mænd kun krævede, at de passede deres arbejde, mens der gjaldt helt andre regler for kvinder: “Man skal tænke som en mand og føre sig som en dame, se ud som en ung pige og arbejde som en hest.” Lis Zachariae har modtaget Simon Crüger-Prisen 1963 og Guildal-Prisen 1969.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.