Fra 1915 overgik det ordbogsarbejde, som professor Verner Dahlerup havde påbegyndt, og som skulle blive til Ordbog over det danske sprog, til DSL. Der var da kun udkommet et prøvehæfte.
Lis Jacobsen påtog sig at reorganisere arbejdet, og planen blev udvidet til 17 bind med udgivelse af et bind om året. Ordbogen kom dog til at ende med i alt 28 bind.
Sammen med redaktør H. Juul-Jensen udarbejdede hun udførlige regler for arbejdsgangen og principper for redaktionen. Selv redigerede hun kun et mindre afsnit i bind tre, men stod for alt det administrative og for arbejdets organisering. Hun var en eminent forhandler, god til fundraising og havde blik for, at hvis man skulle gennemføre et så stort værk, måtte man sørge for ordentlige ansættelsesforhold for redaktørerne. Det lykkedes hende således i 1922 at skaffe seks faste stillinger.
Hun var også god til at profilere ordbogen ved interview og ved at efterlyse ord i aviserne. Eftersom det tit var lidt sære ord, man manglede oplysninger om, kunne man få det indtryk, at ordbogen især beskæftigede sig med sære ord, ligesom det førte til vittighedstegninger af Lis Jacobsen som klunser.
Hendes publicityvirksomhed faldt en del for brystet, bl.a. litteraturprofessor Vilh. Andersen, der i et åbent brev omtalte hendes “Talent for Udsmykning – maa jeg sige Vindues-Udsmykning af de under Dem sorterende videnskabelige Sager”, og udtrykte ønske om, at hun ville undertrykke dette talent. Det gjorde hun, men kun for en tid, og hun fortsatte livet igennem med at gøre reklame for de foretagender, hun var engageret i.
Sidste bind af Ordbog over det danske sprog udkom 1956, og det må i høj grad regnes for Lis Jacobsens fortjeneste, at den blev færdiggjort på relativt kort tid sammenlignet med tilsvarende ordbøger i nabolande.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.