Faktaboks

Laura Hedebol-Alkjærsig
Født
18. oktober 1890, Tistrup sogn
Død
26. februar 1937, Fredericia
Arbejdsliv
Lærer og forstander
Familie

Forældre: gårdejer Niels Jensen Alkjærsig (1854-1926) og Kirsten Nielsen (1853-1937).

Gift 5. april 1925 med magister Frederik Christian Nielsen Hedebol, født 12. marts 1888 i Vejle, død 3. november 1976 i Hellebæk sogn, s. af husmand Niels Jensen Nielsen og Anne Cathrine Ulrichsen.

Børn: Kirsten-Emilie (1926).

Laura Hedebol-Alkjærsig var tilknyttet Esbjerg Arbejderhøjskole fra 1917 til 1924, først som højskolelærer og fra november 1921 som den første og hidtil eneste kvindelige højskoleforstander i arbejderbevægelsen. I årene her arbejdede hun efter sin overbevisning: “Arbejderhøjskolen skal være en Skole for Livet! Ikke for Fagene, ikke for Maskinarbejdere, Socialister, Haandværkere, Typografer, men for Mennesker!” Hendes efterfølger som forstander Julius Bomholt sammenfattede i sin nekrolog over Laura Hedebol-Alkjærsig hendes mål således: “at forene Grundtvigianismen og Socialismen, Grundtvigianismens Tro paa en aandelig frigjort Menneskelighed og Socialismens Tro paa en socialt frigjort Menneskehed.” Sammenføjningen af disse to idealer gjorde hendes år på Esbjerg Arbejderhøjskole brydsomme, da mødet med Efterkrigstidens frembusende og revolutionært indstillede arbejderungdom kom til at slå gnister.

Laura Hedebol-Alkjærsig blev født i en gårdmandsfamilie i Tistrup ved Varde. Som ung kom hun på Askov Højskole, og under sit ophold der mødte hun i 1916 flere af lærerne fra Esbjerg Arbejderhøjskole, der var oprettet i 1910, bl.a forstanderen Rasmus Vind og den tidligere Askovelev Oluf Bertolt. Optændt af ønsket om social retfærdighed og udbredelse af oplysning til arbejderungdommen blev hun i 1917 ansat som lærer på arbejderhøjskolen. Her holdt hun engagerede foredrag, der ikke kun havde oplysning, men også oplevelse som mål. Hendes yndlingsfag var litteratur, især engelsk, og sang, men hun underviste også i fag som gymnastik og håndarbejde. I sin undervisning ansporede hun de unge elever, mænd og kvinder, til selv at danne sig deres meninger og fremlægge dem i forsamlingen, men hendes grundtvigianske baggrund kom ofte i konflikt med arbejderungdommens kontante krav om et nyt socialistisk samfund. Selv videreuddannede hun sig dels på højskolelærerkurser, dels i foråret 1921 ved Ruskin College i Oxford, hvad der gav hende stor inspiration, selvom institutionen efter hendes opfattelse prægedes af en ortodoks opfattelse af marxismen. “Der vil altid for mig være en hel Del mere i Livet end det de Marxske Teorier rummer,” skrev hun.

Årene som højskoleforstander var opslidende. Skolens økonomi var stram, og skolens bestyrelse og formand J.P. Sundbo blandede sig i skolens ledelse, så Laura Hedebol-Alkjærsig vanskeligt kunne gennemføre sine idéer. I 1924 blev hun sagt op som forstander. Året efter giftede hun sig, og sammen med sin mand underviste hun en kort periode på Den Internationale Højskole i Helsingør. Efter datterens fødsel i 1926 bosatte familien sig i Schenectady, en fabriksby i staten New York, hvor Laura Hedebol-Alkjærsigs mand underviste på byens gymnasium, men hun vendte stadig tilbage til Esbjerg Højskole som underviser og skribent. Hun var tillige engageret i etableringen af en lokalafdeling af AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund), som fandt sted på Esbjerg Arbejderhøjskole i 1924. Også denne oplysningsvirksomhed fulgte hun aktivt til sin død i 1937.

Beskrivelser og portrætter af Laura Hedebol-Alkjærsig

  • Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
  • Arbejderhøjskolen 10/1935, 13/1937.

Tilknytning til organisationer

  • Esbjerg Arbejderhøjskole

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig