Laura Aller voksede op i beskedne kår som datter af en københavnsk urtekræmmer. I 1871 giftede hun sig med litograf Carl A. Han havde allerede gjort sig bemærket som opfinder af en særlig fotolitografisk metode, der gjorde det muligt at mangfoldiggøre billeder uden brug af det bekostelige træsnit. Men han havde ikke haft held med sit forsøg på at omsætte opfindelsen til en lønsom produktion af småblade. Efter ægteskabet med Laura Aller kom der anderledes succes over forretningsvirksomheden. Hun havde i modsætning til ham forståelse for, hvad folk ønskede af opbyggelig læsning. Deres første projekt blev udgivelsen af opskriftsbladet Nordisk Mønster Tidende, der kom i 1874. Penge havde de i begyndelsen ikke mange af, så alt hvad de ejede måtte pantsættes for at skaffe den nødvendige startkapital. Den helt store succes måtte vente endnu tre år, til det første nummer af Illustreret Familie-Journal udkom i 1877. Det skulle bl.a. gennem smukke illustrationer holde læserne ajour med nutidens vigtigste begivenheder og bringe oplysning og underholdning til alle i hjemmet. Derfor skulle teksten være såvel humoristisk som alvorlig og informerende.
Det nye bladforetagende startede i et lille lokale i Blågårdsgade 32. Carl A. stod alene for den tekniske fremstilling, mens Laura Aller forenede en regnskabsfører, en ekspeditionsstab og en redaktør i samme person. Hun oversatte ikke blot det udenlandske stof, som ugebladet skulle bruge, men skrev også mindre stykker og digte, alt for at få pladsen til at gå op. I løbet af meget få år lykkedes det at sælge bladet til såvel kongehuset som til byboere og landarbejdere, og oplaget steg voldsomt på meget kort tid. Teknikken blev i hurtigt tempo moderniseret, og snart havde ægteparret skabt en moderne bladfabrik. I 1895 kom bladet som det første i Skandinavien i farvetryk. Pengene var strømmet ind i virksomheden i et sådant omfang, at Carl A. i 1883 var i stand til at købe ejendommen Sophienholm ved Bagsværd Sø og erhverve egen salonvogn, der ad jernbanen bragte familien til de årlige sommerophold i Menton ved den franske rivierakyst. Ikke mindst Sophienholm kom til at danne rammen om den efterhånden store families liv.
Trods konkurrence fra bl.a. Hjemmet, der blev grundlagt i 1898, fortsatte Allers vækst, og ved århundredskiftet måtte familien se sig om efter mere plads uden for byen. Valget faldt på Valbygård, hvor have og marker måtte afgive plads til et nyt fabriksanlæg, der blev kaldt Carl Allers Etablissement. Omtrent samtidig erhvervedes det store gamle kbh.ske bogtrykkeri Bianco Luno. I 1902 påbegyndtes udflytningen af virksomheden fra byen, og i 1912 måtte fabrikken endnu en gang udvides, nu med egen papirfabrik for at sikre forsyningen af papir af ensartet kvalitet. Familie Journalen, som bladet snart kom til at hedde, blev konstant moderniseret, og efter udflytningen blev farver en fast bestanddel. I 1894 lanceredes en svensk aflægger af bladet, og tre år senere blev der føjet en norsk udgave til.
Gennem hele denne ekspansion konsolideredes den frugtbare arbejdsdeling mellem Laura Aller og Carl A. Han var bogtrykkeren og teknikeren, hun vidste, hvilket indhold bladet skulle have for at ramme så bredt som muligt. Der var det rent underholdende stof og vittighedstegninger, de belærende tekster for kvinder, piger og drenge, men også politisk stof, der informerede i tekst og illustrationer, fx om krigen mellem Rusland og Japan i 1904. Dertil kom det nationale stof, der skulle binde nationen sammen. I 1906 var der en omfattende billedreportage af Christian 9.s død. Det er sagt, at Carl Allers Etablissements store betydning har været, at det lærte det brede folk at læse. Helt uden litterære prætentioner var publikationerne dog ikke, og det lykkedes således for Laura Aller at knytte to kendte forfattere til koncernen: Holger Drachmann og Herman Bang. Familie Journalen kunne smykke sig med, at en lang række forfattere og kunstnere i kortere eller længere perioder var knyttet til bladet. Familiens første ugeblad Nordisk Mønster Tidende, der stort set alene henvendte sig til kvinder, levede på trods af den skarpe konkurrence fra Familie Journalen videre og er siden 1952 udkommet under navnet Femina. Ægteparret var meget socialt bevidste, de udgav jævnligt særnumre af Familie Journalen og brugte indtægterne herfra til ekstra løn eller til at hjælpe mennesker i nød.
Laura Aller var aktiv helt til det sidste, og det er sagt, at hun i 1917 døde med en pen i hånden. Hun er blevet betegnet som et redaktionelt geni, og uden hendes indsats havde den store succes Familie Journalen næppe nogensinde set dagens lys. Først i 1926 faldt Carl A. fra. Forinden var sønnerne Axel og Valdemar indtrådt i firmaet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.