I 1916 flyttede Kristine Bøg Andersen til Ålborg, hvor hun med udgangspunkt i en beskeden opsparing åbnede en meget lille bagerforretning med hjemmebageri. Det er blevet sagt, at det største aktiv, hun bragte med sig, var en bageopskrift på kanelkranse. Det rygtedes hurtigt i byen, at netop hendes kanelkranse var af en helt særlig kvalitet, og snart var Kristines kager det eneste, der duede for det kagespisende Ålborg. Med populariteten fulgte flere udvidelser af bageriet og, hvad der var typisk for tiden, forretningen blev udvidet med udskænkning af kaffe og servering af kager. Kristine Bøg Andersens konditori blev hurtigt det sted, hvor ikke mindst kvinder afsluttede en indkøbstur. Siden blev konditoriet også populært som mødested før og efter en biograftur, hvor publikum lod sig betjene af de sortklædte serveringsdamer med hvidt forklæde og hvid kravebesætning.
I 1926 blev omsætningen fordoblet, da Kristine Bøg Andersen giftede sig med sin eneste konkurrent konditor Axel B.A. og flyttede forretningen til nye lokaler i Jens Bangsgade 7-9, hvor den også blev udvidet med en lille café. Forretningen blev fortsat under navnet Kristine Nielsen. Så populær var den, at den fire år senere igen måtte udvides. Ægteparret købte en grund på adressen Vesterbro 46, hvor der opførtes en femetagers ejendom med konditori i stuen. På de øvrige etager blev der indrettet cafe, restaurant og selskabslokaler. Det var et imponerede byggeri, holdt i tidens funkisstil. Det blev karakteriseret som landets mest moderne konditori. Sammen med flytningen fik virksomheden kort og godt navnet Kristine. Det var ikke længere kun bagværk, ægteparret beskæftigede sig med, men også konfekt og chokoladefremstilling. Produkterne var så populære, at de blev solgt ikke blot over hele landet, men også eksporteret.
Konditoren var ikke en almindelig bager, der som hovedingrediens brugte mel. I konditorhåndværket havde melet snarere den funktion at få sukker, fløde, æg, smør, chokolade, marcipan og mandler til at hænge sammen. En konditorkage hos Kristine bestod således især af creme eller sød masse, overtrukket med chokolade, marcipan og lignende. Her var produktet udviklet til det fuldkomne. Det var da også ægteparret en stor fornøjelse i 1941 at kunne være vært ved Dansk Provinskonditorforenings generalforsamling i Ålborg. Lejligheden blev naturligvis benyttet til at vise den elegante og store forretning frem for kollegerne. Personalet var vokset betydeligt, og virksomheden havde kort før Anden Verdenskrig omkring 100 ansatte og var da en af landets største og mest moderne konditorivirksomheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.