Faktaboks

Kirsten Rolffes
Kirsten Rolffes Becker
Født
20. september 1928, København
Død
10. april 2000, København
Arbejdsliv
Skuespiller
Familie

Forældre: overtjener Gustav Andersen (1892-1970) og Kamma Rolffes (1890-1958).

Gift 11. oktober 1951 med Carl Viggo Becker, født 13. juni 1926 i Kalundborg, s. af murer Jakob B. og Nathalia Møller.

Børn: Jakob (1952), Henriette (1956), Elisabeth (1962).

Kirsten Rolffes blev uddannet på Frbg. Teaters elevskole 1947-48 og fortsatte herefter 1948-50 sin uddannelse på Det Kgl. Teaters elevskole. Efter endt elevtid blev hun engageret ved teatret, og i 1951 debuterede hun i Jens Lochers De vandrette. Sit kunstneriske gennembrud fik hun i 1953 som den stumme Katrin i Bertolt Brechts Mutter Courage. Hun spillede både i det moderne og klassiske repertoire, bl.a. Emily i Kjeld Abells Den blå pekingeser, 1954, og Esther i Henri Nathansens Indenfor murene, 1956. Hendes talent udfoldede sig ligeligt i lystspillet og karakterfaget. Hun leverede således en humoristisk karikatur af skolebestyrerens datter i M. Pagnols Topaze, 1956, og en forfjamsket Stine Isenkræmmers i Ludvig Holbergs Barselstuen, 1959. I 1963 forlod hun Det Kgl. Teater, og herefter havde hun store roller i forskellige turnéforestillinger, bl.a. titelrollen i Strindbergs Frk. Julie på Ålborg Teater i 1964 og titelrollen i Schillers Maria Stuart. I disse år var hun ansat ved flere kbh.ske teatre, bl.a. Det Ny Teater, hvor hun var en fornem korleder i Medea, 1973, og en rørende Frk. Schneider i musicalen Cabaret, 1981. Men hun havde også stor succes i lystspillet, bl.a. i 1977 som moster Martha i H. Bergmans folkekomedie Familien Swedenhielms på Scala, et af de teatre, hun tilhørte i en årrække.

I 1988 vendte Kirsten Rolffes tilbage til Det Kgl. Teater og fik nu de karakterroller, som svarede til hendes talent. Lady Bracknell i O. Wildes Bunbury, gamle fru Levin i musicaludgaven af Nathansens Indenfor murene, Magdelone i Holbergs Den stundesløse og portnerkonen i Strindbergs Et drømmespil viser de mange udfoldelsesmuligheder, talentet nu fik. Kirsten Rolffes har altid samvittighedsfuldt varetaget sine roller, der ofte har været frustrerede, barske kvinder, som hun gennem sin naturalistiske stil har forsvaret og forklaret psykologisk. Hendes diktion og håndværksmæssige ballast er fremragende, og hendes evne til at finde små karaktertræk og forklare rollefigurernes traumer er enestående. Ud over at være benyttet meget i Radioteatret har Kirsten Rolffes medvirket i mange film med debut i Vi som går køkkenvejen, 1953, som snerpet moder i Kaspar Rostrups Dansen med Regitze, 1989, der indbragte hende en Bodil-pris for bedste birolle, og frem til Erik Clausens Den store badedag i 1992. Hun har ligeledes været meget brugt i tv, hvor hun leverede fornemme præstationer, bl.a. som sygeplejerske i Else Kant, 1978, som cerutrygende kontorfuldmægtig i Én stor familie og som småborgerlig redaktørfrue i Gustav Wieds Livsens ondskab. Landskendt blev hun som hovedpersonen Fru Drusse i Lars von Triers Riget i 1994, hvor hun som hypokondrisk patient med interesse for det okkulte gennem sin humor og professionalisme spillede folkekomedie på et højt niveau. For denne præstation tildeltes hun både en Bodil og en Robert for bedste hovedrolle. Med stor effekt spillede hun ligeledes Mads Skjerns indremissionske søster i Lise Nørgaards serie Matador.

Kirsten Rolffes, der flere gange er blevet opereret for brystkræft, opgav skuespillerkarrieren i 1995 og flyttede i 1998 til en beskyttet æresbolig på Nørrebro. Hun har modtaget flere priser, bl.a. Politikens Kunstnerpris 1954, Olaf Poulsens Mindelegat 1979, Henkel-Prisen 1992 og Johanne Luise Heibergs Hæderslegat 1994. I 1990 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen, i 1995 til ridder af 1. grad.

Beskrivelser og portrætter af Kirsten Rolffes

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig