Kirsten Hüttemeier

Kirsten Hüttemeier voksede op i et borgerligt københavnsk hjem. Begge sider af familien var selvstændige erhvervsdrivende og holdt meget af god mad. Som “Mariehøne” 1930-32 på Mariaforbundets Husholdningsskole grundlagde hun sin interesse for madlavning, som hun i 1934 udbyggede med en eksamen som husholdningslærerinde fra Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium. Fra starten rettede Kirsten Hüttemeier sig mod det private erhvervsliv, hvor der var brug for markedsføring af en række nye produkter, særlig ved demonstrationer og opskriftsamlinger. Hun havde flere kortvarige jobs som demonstratrice, inden hun blev tilknyttet Alfa Margarine. Tre daglige forestillinger for husmødre, efterfulgt af kaffe og wienerbrød lærte hende at tale til husmødre, så de lyttede og smagte. Desuden begyndte hun at skrive kogebøger, den første i 1936 på bestilling af en chokoladeforretning og i 1937 en kogebog for Alfa Margarine. 1938-43 var hun ansat hos Tørsleffs Husmoderservice. Husmodertelefonservice var et nyt koncept, som Kirsten Hüttemeier var med til at udvikle med stor succes. Ud over telefonservice bestod arbejdet i at udarbejde billige kogebøger beregnet til at slide op i køkkenet. I 1938 udgav hun Moderne Syltning, også kaldt Den grønne Syltebog efter farven på omslaget, der blev Danmarks mest solgte kogebog med 1,5 mio. eksemplarer. Samme år kom Den blaa Bagebog og i 1939 Den røde Kogebog, begge i store oplag. Desuden holdt Kirsten Hüttemeier syltedemonstrationer i Odd Fellow Palæet for 1.200 husmødre ad gangen. Hun var dermed med til at oparbejde husholdningsvejledning i masseformat og i et kommercielt regi. Arbejdsglæden forsvandt imidlertid hos Tørsleffs, da hun ikke selv høstede frugterne af sit arbejde, og hun sagde op i 1943.

I 1943 blev Kirsten Hüttemeier freelance, og med sikker sans for, hvad der var brug for, udgav hun samme år sin egen krigsaktuelle Sylt uden Sukker og Jule Mad – Jule Knas – Jule Bagning, tilpasset vareudbuddet. Da hun efter sit andet kortvarige ægteskab blev skilt, bestemte hun, at hun ikke egnede sig til at være gift. Til gengæld havde hun et nært forhold til sine forældre, sin søster og hendes børn, og bl.a. Børnenes kogebog, 1949, blev skrevet til dem. Kirsten Hüttemeiers gennemslagskraft fik store firmaer til at bruge hende som konsulent, demonstratrice og afprøver af deres produkter. Hun arbejdede 1952-57 for Irmas direktør Børge Olsen, der i disse år fornyede dagligvarehandelen, bl.a. med selvbetjeningsforretninger. Kirsten Hüttemeier var fremme i forreste linie i den tids massemedie, udstillingen, hvor hun med en munter personlig stil og stor professionalisme udfoldede denne form for offentlig optræden. Fx da hun i 1954 bagte brune kager og lavede konfekt i Nørrebros Teater for Irma, mens kendte skuespillere optrådte. I 1950’erne skrev hun for flere blade og aviser, bl.a. Flittige Hænder, Femina og Ude og Hjemme, der fik leveret opskrifter uge efter uge. I Fyns Stiftstidende havde hun hver uge en hel side, mens Nationaltidende dagligt fik opskrifter til deres madspalte. Fra 1962 blev hun fast madskribent hos Familie Journalen, og i 1970 fik hun idéen med hver uge at besvare spørgsmål fra læserne, en service, som hun forsatte med i over 25 år.

Kirsten Hüttemeier var også med i andre nye journalistiske initiativer. I 1957 præsenterede hun sammen med journalist Knud Lundberg begrebet slankekuren, der senere er blevet fast tema i ugeblade især efter jul og nytår. Fra 1957-62 arbejdede Kirsten Hüttemeier med bagedemonstrationer og -opskrifter for Munke Mølle, og 1963 deltog hun i introduktionen af frysere og udgav Frysemad, som senere kom i flere udgaver. 1963-68 var hun konsulent for firmaet Tupper Ware, der ved private selskaber solgte opbevaringsgenstande af plastik. Tupper Ware var med sit nye materiale og sin salgsteknik et yderst moderne og meget amerikansk produkt, som bl.a. Statens Husholdningsråd kritiserede. Kirsten Hüttemeier gik helhjertet ind for sagen og blev populær i firmaet, for hvem hun foretog en mængde rejser. Samtidig med sine mange gøremål skrev hun løbende kogebøger godt hjulpet af sin moder, bl.a. Kirsten Hüttemeiers nye storkogebog, 1963. Det var karakteristisk for mange af bøgerne, at de solgte på hendes navn eller var tidsaktuelle som Mandfolkemad, 1947, og Lidt rart i en fart, 1956. Med sine 55 kogebøger er hun kommet vidt omkring. I 1977 kom erindringsbogen Opskriften på mit liv og i 1995 en revideret udgave Mit liv med mad og mennesker, der sammenfatter hendes madkultur. Egentlig havde Kirsten Hüttemeier trukket sig tilbage i forholdsvis fred og ro, da hun som 80-årig i 1995 fik en ny karriere som landskendt tv-kok.

Kirsten Hüttemeier har på en tidstypisk og opfindsom måde brugt de nye markedsforhold og markedsføringstyper. Imidlertid er hendes tilknytning til erhvervslivet af husholdningslærere blevet betragtet som kommerciel og hendes opskrifter af gastronomer anset som populistiske. Ud fra sin målsætning: “at gøre de dejlige og traditionelle danske retter mere spændende ved at modernisere dem”, har Kirsten Hüttemeier med sin redelige håndværksmæssige kunnen haft en betydelig gennemslagskraft i forhold til den danske hverdagsmad. I sit arbejdsliv har hun brudt med husholdning som tilknyttet hjem og opdragelse og set området som en branche, der som alle andre skulle have markedsført sine produkter. Da hun startede sin karriere, var dette synspunkt provokerende, og hun må betragtes som pioner på feltet. I sin tv-karriere midt i 1990’erne stod Kirsten Hüttemeier imidlertid som symbol for traditionen med hygiejniske skåneærmer og gammeldags mad. Hun, som i sine mest aktive år var forud for sin tid, blev nu kultfigur for de gode gamle dages madkultur.