Kate Fleron

Kate Fleron voksede op som enebarn i en velstillet konservativ familie på Frbg., hvor kulturel bevidsthed og nationalfølelse var blandt hjemmets bærende værdier. Inspireret af morfaderen Ferdinand Bauditz besluttede hun sig allerede i en tidlig alder for at blive journalist, en beslutning, hendes forældre efter kort tids skepsis bakkede op. Hun fik en meget fri opdragelse og forlod barndomshjemmet med en bevidsthed om, at hun ikke ønskede et kvindeliv i traditionel forstand. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og denne prioritering blev bestyrket af forældrenes skilsmisse i Kate Flerons ungdomsår. Efter studentereksamen fra Marie Kruses Skole 1928 blev hun journalistelev ved Nordsjællands Venstreblad i Hillerød og, da læretiden var udstået, ansat ved den konservative avis Nationaltidende, hvortil hun var knyttet i perioden 1930-42. Nyhedsjournalistikken var på dette tidspunkt mændenes domæne, og hun fik tildelt kvindestoffet i avisen. Da Aage Schoch 1934 tiltrådte som chefredaktør for avisen, gjorde han hende ansvarlig for lægestoffet, og hun fik derved mulighed for at bryde med den traditionelle kønsarbejdsdeling.

Da Danmark 1940 blev besat af tyskerne, var Kate Fleron blandt en gruppe af medarbejdere på Nationaltidende, der med Schoch i spidsen besluttede sig for at markere en kritisk holdning til besættelsesmagtens indgreb og politik. Trods censuren slog den oppositionelle tone igennem, og reaktionerne udeblev heller ikke. Ved årsskiftet 1941-42 blev chefredaktøren afskediget på foranledning af værnemagten, og kort efter blev Kate Fleron præsenteret for uacceptable ændringer af stofområde og lønforhold. At denne slet kamuflerede fyring havde baggrund i hendes antityske holdninger, vedstod formanden for avisens bestyrelse senere. Efter afskedigelsen ernærede hun sig i en periode som freelancejournalist og forfatter, en velkendt erhvervskombination for skrivende kvinder i tiden. Kate Fleron fik sine artikler afsat til ugeblade og forfattede to bøger Afsporet Ungdom, 1942, og Vi er Ungdommen, 1943, der omhandlede ungdommens problemer. Bøgerne gav anledning til heftig debat om sex og moral og skabte stor forargelse i tiden.

I december 1942 blev Kate Fleron kontaktet af en tidligere kollega Ole Kiilerich. Begge stod for nationale grundholdninger og støttede Det Konservative Folkeparti. Hun havde i flere år været aktiv i partiets vælgerforening, og han var en af kræfterne bag Frit Danmark, et illegalt blad, der var udkommet første gang i april. Det blev stiftet af konservative og kommunistiske kredse med John Christmas Møller og Aksel Larsen som de oprindelige initiativtagere. Visionen var at skabe et tværpolitisk blad, der kunne være organ for en bred national samling. Frit Danmark blev senere Frihedsrådets talerør og et af de største illegale blade herhjemme. Da Kiilerich opsøgte Kate Fleron, var en del af folkene bag bladet enten arresteret eller på flugt fra politiet. Selv var han også på flugt, og han bad Kate Fleron om at afløse ham som konservativ repræsentant i redaktionen, et hverv, hun indledte januar 1943. Arbejdet bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde. Hendes journalistiske arbejde blev i foråret 1944 udvidet med redaktionen af Frit Danmarks ugentlige nyhedstjeneste. Yderligere redigerede hun i denne periode bogen 29. August 1943, der var skrevet på grundlag af autentiske beretninger om forløbet i forskellige provinsbyer af de strejker, som resulterede i regeringens tilbagetræden og samarbejdspolitikkens ophør.

Kate Flerons bedrifter under krigen er i høj grad bemærkelsesværdige, og hun fik sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, der i sommeren 1945 afløste Frihedsrådet. Hun var engageret i et vigtigt opinionsdannende blad og deltog i møder, hvor praktiske og organisatoriske spørgsmål blev besluttet. I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap Kate Fleron ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed. De sidste krigsår blev hun kæreste med Schoch, der også var blevet en central skikkelse i modstandskampen, og med ham fik hun et barn efter krigen. Det fik hende dog ikke til at opgive sine forbehold over for ægteskabsinstitutionen. Principfast og med sine meningers mod fødte hun datteren uden for ægteskab og klarede sig alene de første ti år af barnets liv. Hun var dog fortsat tæt knyttet til Schoch. Familien holdt bl.a. fælles ferier, og i slutningen af 1950'erne flyttede de sammen.

Efter Befrielsen fortsatte Frit Danmark som månedsblad, og fra 1945 og indtil det lukkede i 1982, var det Kate Fleron, der sad i redaktørstolen. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter. Var engagementet i Frit Danmark uforandret, ændrede kvinden i redaktørstolen sig på mange måder. Hun, der tidligere havde haft borgerlige sympatier, placerede sig efter krigen til venstre for midten og var i en årrække meget tæt på Danmarks Kommunistiske Parti uden dog at være medlem. På visse områder var hendes synspunkter yderst radikale, som da hun i starten af 1970'erne forsvarede den tyske terroristgruppe Rote Armee Fraktion. Denne udvikling var et resultat af oplevelserne under Besættelsen. Kate Fleron var stærkt påvirket af fællesskabet i modstandsbevægelsen, som hun så som en fødselshjælper for en ny national og social solidaritet. Hun skuffedes derfor over, at de borgerlige kammerater under indtryk af den kolde krig indtog en anti-kommunistisk holdning og arbejdede for en tilbagevenden til det traditionelle partisystem.

Nationalfølelse vedblev at være et grundlæggende element i Kate Flerons liv og ligeledes hendes kønsbevidsthed. I 1942 udsendte hun i samarbejde med den konservative politiker Lisbet Hindsgaul Kvinden i Danmark, et værk med bidrag af ca. 30 kvindelige forfattere. Bogen var en bekendelse til kvindesagen og en status over hidtil opnåede resultater. 1945 udgav Kate Fleron Kvinder i Modstandskampen, som havde til formål at skildre nogle af de danske kvinder, der deltog i det illegale arbejde. Selv beskrev hun her sit ophold i Frøslevlejren. I efterkrigstiden har hun været medlem af de kvindedelegationer, der blev udsendt som observatører 1951 til det krigshærgede Nordkorea og 1971 til Vietnam, og hun har bl.a. i kraft af sit medlemskab af Kvindernes Demokratiske Verdensforbund, stiftet 1945 af europæiske kvinder, der havde været i kz-lejre, gæstet flere andre, især socialistiske, lande. Blandt de mange øvrige tillidshverv kan nævnes hendes medlemskab af det internationale tribunal, der trådte sammen i København 1972 for at undersøge krigsforbrydelser i Indokina. Samme år modtog hun PH-Prisen, og hun har fået flere udenlandske hædersbevisninger.