Faktaboks

Karen Westman
Karen Marie Westman
Født
7. oktober 1916, Jena, Tyskland
Død
17. juli 1970, Fredensborg, Asminderød sogn
Arbejdsliv
Tegner og grafiker
Familie

Forældre: professor Martin Otto Eppenstein (1876-1942) og oversætter Ellen Augusta Hoffmeyer (1884-1958).

Gift 15. november 1942 med billedhugger Gunnar Millet W., født 11. februar 1915 på Frbg., død 11. april 1985 i Asminderød sogn, s. af kemigraf, maler Emil Gustaf W. og modist Agnes Caroline Mortensen.

Børn: Bror (1943), Inge Lise (1945).

Karen Westman voksede op i Jena, Tyskland, hvor hendes fader, der var af jødisk herkomst, var professor. Efter studentereksamen i 1935 kom hun på Kunstakademiet i Leipzig, hvor hun påbegyndte en uddannelse som tegner og grafiker 1936. På grund af nazismen flygtede hun i 1938 med familien til Danmark, hvor hendes moder var født. Året efter blev hun optaget på Kunstakademiet hos Aksel Jørgensen og senere på den grafiske skole samme sted. På akademiet mødte hun sin kommende mand Gunnar W. I 1943, da hun netop havde debuteret på Kunstnernes Efterårsudstilling, blev hun endnu engang tvunget til at afbryde sit arbejde og sammen med sin mand flygte til Sverige på grund af den tyske besættelsesmagts forfølgelse af jøder. Karen Westman var på flugttidspunktet gravid. Ved billedhuggeren Astrid Noacks mellemkomst fik parret husly og hjælp i Uppsala hos billedhuggeren Bror Hjort, som de opkaldte deres søn efter.

Da Karen Westman og hendes familie vendte hjem fra Sverige i 1945, havde de nogle år med dårlige økonomiske forhold. Skønt de begge arbejdede ihærdigt med deres værker og også var anerkendte kunstnere, kneb det med salget, måske fordi de var for beskedne og ikke rigtig forstod at gøre opmærksom på deres arbejder. Karen Westman udstillede dog på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1947-48 og igen i 1950, 1952 og 1958. Desuden deltog hun i flere større udstillinger i Danmark og udlandet, bl.a. Nordisk Grafik Union i Stockholm 1948, Dansk Grafik i Prag 1948, Dansk Grafik på Fyns Kunstmuseum 1952, Peintures et gravures danois i Paris 1953, Dansk Nutidskunst på Charlottenborg 1956, Exposition de sculptures et art graphique danois i Paris 1958 og Kvindelige Kunstneres Samfunds udstilling på Åbo Kunstmuseum 1961. Hertil kom flere separatudstillinger i Danmark, nogle af dem sammen med ægtefællen. Karen Westman var medlem af flere kunstnersammenslutninger, fra 1950 Den Polykrome, fra 1956 Grønningen og endelig fra 1966 Corner.

Så længe børnene var små, var motiverne for Karen Westmans tegninger, træsnit og grafiske arbejder ofte familiescener, fx Gunner W. arbejdende i atelieret og børnene, der modellerer eller tegner. Samtidig stod hun ofte selv model til ægtemandens skulpturer. Hendes kunstneriske udtryk ændrede sig markant i løbet af årene. De tidligste grafiske værker fra slutningen af 1930’erne var tydeligt præget af den tyske ekspressionisme med deres kontante tegning og skarpe kontraster mellem lys og skygge. Men efter kontakten med den danske kunstverden og især læreren Aksel Jørgensen kom en fin naturiagttagelse til udtryk. Opholdet i Sverige ændrede hendes kunst i retning af det monumentale og forenklede, hvilket skyldtes påvirkning fra Hjort og svensk almuekunst. I hendes sidste år var motiverne ofte landskaber, enten de danske eller landskaber tegnet på studieture med familien til udlandet, gerne med spor af mennesker. Fra 1949 og i årene fremover besøgte hun sammen med sin mand Frankrig, Italien, Grækenland og Marokko. Flere af rejserne blev betalt med stipendier, og hun fik bl.a. Christen Dalsgaards Legat 1950, Eibeschütz’ Præmie 1951, Akademiets grafikerpris 1952 og Politikens Magasins tegnerpris 1954. Karen Westman er repræsenteret på museer i Danmark og Sverige.

I 1950’erne og 1960’erne illustrerede Karen Westman flere bøger med grafiske arbejder. Hendes fine iagttagelsesevne, glæde ved menneskelivets hverdagshændelser og sans for det enkle og letopfattelige, men dekorative, kom fint til sin ret her. Blandt opgaverne kan nævnes hendes illustrationer til Paul la Cours Græske digte, 1958, hvis tegnede og ætsede billeder blev skabt på en fire måneders studietur til Grækenland samt hendes enkle og stærke træsnit til Frank Jægers Årets ring, 1969, trykt efter de originale stokke. I de sidste ti år arbejdede Karen Westman også med marionetteater, og hun udgav 1960 de to marionetkomedier Den forheksede by og Stormvejret ogsenere marionetkomedien Digteren og hans mave, 1964. Efter hendes død udkom skyggespillet Den rejsende, 1971. Bøgerne var illustreret med hendes egne litografier og træsnit.

Beskrivelser og portrætter af Karen Westman

  • Selvportræt fra 1954. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Bent Irve (red.): Dansk grafik, 1985. Bent Irve: Karen Westman, 1973. Grafik I 2/1971.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig