Karen Kotte

Slægten Kotte dukker op i kilderne i 1400-tallet på Fyn, således Karen Kottes oldefader væbner Laurids Nielsen K. til Dalby. Den blev siden en af Odenses fremtrædende med store interesser i handel med kvæg. Både Karen Kottes fader og farbrødre var betydende købmænd i Odense, og slægten ejede adskillige ejendomme her, bl.a. på Overgade, et af byens mondæne strøg. Der var tradition for, at også slægtens kvinder gjorde sig gældende i købmandsfaget, og Karen Kotte var ingen undtagelse.

I modsætning til sin fader synes Karen Kotte at være kommet igennem Syvårskrigen 1563-70 uden likviditetsproblemer, idet hun på linie med kbh.ske storkøbmænd og Odensekøbmændene Oluf Bager og Hans Mule var i stand til at skaffe den danske krone krigsvigtige varer på kredit eller mod betaling i korn og kvæg fra kronens godser. Hun havde desuden lensbrev på kirkens part af korntiender fra fynske kirkesogne på livstid. Som Bager og Mule lagde Karen Kotte også gård til, når fyrstelige personer var på gennemrejse til vigtige begivenheder. I 1572 husede hun således hertug Ulrik af Mecklenburg med følge på vej til datteren Sophies bryllup med Frederik 2. i København Af regnskabet fra denne begivenhed fremgår det, at Karen Kotte fik langt den største kompensation, medens den næste på listen, hendes fader, modtog godt halvt så mange penge for at lægge hus til 40 personer og ni heste. Hertug Hans den Ældre og hans følge tog ind til hende flere gange, bl.a. i forbindelse med lenshyldningen i Odense i 1580, hvor konge og rigsråd overdrog ham og hertug Adolf dele af Slesvig samt Femern, og hertugerne aflagde lensed. Men Karen Kotte havde også andre logerende, idet hendes gård fungerede som gældsfængsel, kaldet indlager, for låntagere, der skulle opholde sig der på egen bekostning, til gælden var betalt.

Efter Karen Kottes død opstod der strid om arven mellem svigersønnen, stiftsskriver og købmand Christoffer Bang, og medarvingerne. Bang påstod, at Karen Kotte havde beholdt hans hustru Kirstines fædrene arv. Desuden havde andre arvinger lånt rede penge af Karen Kotte, som ikke var tilbagebetalt. Kongen måtte gentagne gange, bl.a. i 1593, pålægge magistraten i Odense at indstævne arvingerne og enten forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem.