Faktaboks

Karen Berlème-Nix
Karen Sophie Petræa Berlème-Nix
Født
29. januar 1883, Fåborg
Død
10. juli 1975, Århus
Arbejdsliv
Politifuldmægtig og akademiker
Familie

Forældre: sognepræst Christian Bruun (1852-1926) og Cæcilia Theodora Jensen (1849-1935).

Gift 19. august 1913 med politiassistent Carl August Vilhelm B.-N., født 16. februar 1877 på Holsteinborg, Holsteinborg sogn, død 28. januar 1941 i Århus, s. af professor Frederik August B.-N. og Charlotte Marie Schroll.

Udnævnelsen af Karen Berlème-Nix til Danmarks første kvindelige politifuldmægtig i 1919 blev af samtiden tolket som endnu en sejr for kvindebevægelsen i den fremgangsrige periode efter grundlovsændringen 1915, der havde givet kvinder stemmeret. Ti år senere var billedet vendt, kvindebevægelsen var presset i defensiven, og Karen Berlème-Nix valgte ligesom mange veluddannede kvinder at gå aktivt ind i forsvaret af kvinders erhvervsrettigheder.

Da Karen Berlème-Nix var otte år gammel, udnævntes hendes fader til Esbjergs første sognepræst. Hans store omstillingsevne og sociale sindelag, der gjorde ham til en populær præst under byens enorme ekspansion, gik i arv til datteren. Som han forenede hun solid embedsmandskultur med en moderne indsigt i andre samfundsklassers situation. Karen Berlème-Nix tog studentereksamen som privatist 1906 og startede derefter på jurastudiet ved Københavns Universitet. Hun blev cand.jur. 1912 og allerede samme år udnævnt til herredsfuldmægtig ved Gørding-Malt herreder med tjenestested i Holsted. Året efter giftede hun sig med Carl B.-N., der var politifuldmægtig i Fredericia, og holdt op med at arbejde. 1916-19 havde hun på ny ansættelse som herredsfuldmægtig, nu i Elbo herred, der bl.a. omfattede Fredericia. Fra 1919 forlagde ægteparret residensen til Århus, hvor begge fik ansættelse ved politikorpset, Karen Berlème-Nix som politifuldmægtig, hendes mand som politiassistent. Samtidig med Karen Berlème-Nix udnævntes også Elisa Bjøreng til politifuldmægtig i Århus, begge i forbindelse med den nye retsreforms ikrafttræden 1919. Tre år efter kom Karen Berlème-Nix i 1922 på ny på avisernes forside, denne gang fordi hun som den første kvinde modtog udnævnelse som offentlig anklager. Som anklager virkede hun ved underretten i Århus, hvor det var hendes opgave som statsadvokatens repræsentant at forfølge forbrydelser og rejse tiltale i straffesager. Det blev sager af meget forskellig art, hun kom til at beskæftige sig med, herunder også en del, hvor kvinder og børn var implicerede. Det sidste tillagde man fra offentlighedens og kvindebevægelsens side stor betydning, især i lyset af en række grove forbrydelser mod kvinder og børn omkring 1920. Karen Berlème-Nix arbejdede under politimestrene Chr. Kiørboe og Einar Hoeck og blev ved deres fravær flere gange konstitueret som politimester. Hun tog først sin afsked i 1950 og tildeltes samme år Den Kgl. Belønningsmedaille i guld.

Sideløbende med sin erhvervskarriere tog Karen Berlème-Nix aktivt del i kvindebevægelsens arbejde. 1931-37 var hun formand for Dansk Kvindesamfunds (DK) Århuskreds. Valget af den gifte embedsmand Karen Berlème-Nix må ses som et signal om DKs vilje til at sætte hårdt mod hårdt i spørgsmålet om de gifte kvinders erhvervsrettigheder, som netop i begyndelsen af 1930’erne gav anledning til stærke konfrontationer overalt i landet. I Århus vedtog byrådet i 1932, at gifte kvindelige funktionærer i kommunens tjeneste kunne afskediges, og DK med Karen Berlème-Nix i spidsen protesterede kraftigt. Kampen fortsatte i de følgende år, men herudover tog hun også fat på spørgsmålet om rekruttering af unge kvinder til DK, bl.a. ved afholdelse af særlige arrangementer for unge og oprettelse af et erhvervsvejledningskontor. I sin meget aktive formandsperiode var hun også med til at grundlægge Mødrehjælpen i Århus, der startede som en privat institution i 1937. Sin fordomsfrihed og evne til at stå fast demonstrerede hun, da hun forsvarede et kontroversielt foredrag om kønsmoral af den kulturradikale forfatter Poul Henningsen trods den lokale presses voldsomme udfald mod hans “Perversiteter” og mod DK som arrangør. Det var i 1937, samme år som Karen Berlème-Nix stillede op som konservativ kandidat til byrådet, dog uden at opnå valg. Hun fortsatte sit kvindesagsengagement og var 1944-52 medlem af DKs hovedstyrelse. Her ydede hun bl.a. en indsats i legatudvalget.

Karen Berlème-Nix er blevet beskrevet som “en lille sirlig Skikkelse med ladylike Optræden”, men bag det blide ydre gemte sig en skarp hjerne, der ikke lod sig forvirre hverken i retten eller til møder. Hun fik ingen børn og mistede sin mand allerede i 1941. Sit lange otium anvendte hun bl.a. til et energisk arbejde for den sønderjyske sag.

Beskrivelser og portrætter af Karen Berlème-Nix

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Kvindehistorisk Samling, Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.
  • Hanne Rimmen Nielsen (red.): Kvinder undervejs, 1986. Tidens Kvinder 42/1922. Århus Stiftstidende 28. januar 1953, 16. juli 1975.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig