Karen Bælum

Karen Bælum kom fra en gårdmandsfamilie i Ålborgforstaden Øster Uttrup, og skønt forældrene opfordrede hende til at læse videre, besluttede hun allerede som ung, at hun ville leve som gårdmandskone. Efter realeksamen var hun både på husholdningsskole og Vallekilde Højskole og havde huslige pladser, inden hun blev lærerinde fra Ankerhus Husholdningsseminarium i 1955. To år efter blev hun gift med Knud B., og de forpagtede gården Ceciliedal, der ejes af cementfabrikkerne i Ålborg. Senere købte de Mellemgård og Vestervang på tilsammen 120 ha i Gistrup og drev alle tre gårde. De flyttede til Vestervang i 1976. Indtil Karen Bælums sidste barn blev født i 1965, fortsatte hun med at undervise ved Ålborg skolevæsen, men valgte herefter at koncentrere sig om landbruget. Gårdene er blevet drevet som ren planteavl med korn, frø, spiseløg og juletræer, og Karen Bælum har varetaget den administrative del af bedriften samtidig med, at hun har skabt sig en enestående karriere i landboforeningerne.

1969 valgtes Karen Bælum ind i Aalborg Amts Landboforenings Husholdningsudvalg, hvor hun sad til 1983, og hun var med til at oprette amtsrepræsentantskaber under Foreningen af Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg (FJLH) i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Hun var således den første formand for Nordjyllands Amt Syd 1972-79, hvorefter hun afløste Bente Busk Laursen som formand for FJLH og bestred denne post indtil 1990, da de regionale husholdningsudvalg blev nedlagt og deres funktioner overtaget af De Samvirkende Danske Landboforeningers Husholdningsudvalg. Den ny struktur i landboforeningernes husholdningsarbejde blev nødvendig, da statsstøtte til husholdningskonsulenter bortfaldt i 1990, og Karen Bælum påtog sig den krævende opgave som landsformand for det reorganiserede landsudvalg i de første par år til 1992. Men udviklingen var løbet fra husholdningsudvalgene, der endeligt ophørte i 1995. Hun var imidlertid også aktiv i De Samvirkende Danske Landboforeninger, og 1983 blev hun som den første kvinde medlem af bestyrelsen. Ellers havde kvinder holdt sig inden for deres egne udvalg på lavere niveau, men Karen Bælum opnåede valg i kamp med mænd, der repræsenterede alle andre sider af landbrugserhvervets interesser. Hun vandt på en spændende tale om afvandring fra landet og de sociale og kulturelle konsekvenser af udviklingen i landdistrikterne. Dette førte straks til en række foredrag og andre oplysningsopgaver rundt om i de lokale landboforeninger. Hendes målsætning var, at landbokvinderne skulle være med til at præge fremtiden i landbruget og landdistrikterne. Hun så kvinderne som brobyggere mellem producent og forbruger og var fortaler for, at landbruget skulle udvikle kvalitetsprodukter. Hun har således repræsenteret en linie, som landbrugets ledelse først slog ind på i slutningen af 1990’erne.

Denne organisationskarriere bragte Karen Bælum ind i en række råd og udvalg, tidligst i Fællesudvalget for huslig uddannelse 1969-76. Hun var personligt udpeget medlem af Landbokommissionen 1984-88 og formand for Landbrugsministeriets produktivitetsudvalgs husholdningsudvalg indtil 1990. 1971 var hun på gæstevisit i Statens Husholdningsråd (SHR), 1980 blev hun igen medlem og næstformand indtil 1988, da hun blev formand samtidig med, at SHR blev en del af den nyoprettede Forbrugerstyrelse under Industriministeriet. I perioden frem til hendes afgang som formand i 1996 stod rådet flere gange i fare for at blive nedlagt, og vilkårene for husholdningsarbejdet blev forringet trods Karen Bælums kraftige protester, bl.a. mistede SHR afprøvningsvirksomheden på ernæringsområdet til Levnedsmiddelstyrelsen i 1992. I det internationale organisationsarbejde har Karen Bælum gjort sig bemærket som formand for den danske afdeling af Associated Country Women of the World, og hun har deltaget i verdenskongresserne hvert tredje år siden 1977. Som formand for den danske afdeling af Nordens Landbokvinder har hun især hentet inspiration i den finske organisering.

Karen Bælum har været aktiv i en periode af husholdningsbevægelsens historie, hvor antallet af landbrug formindskedes, og flere landbokvinder tog arbejde uden for hjemmet. Hun har således oplevet medlemsnedgang, dårligere økonomiske vilkår og en stadig omstrukturering og centralisering af husholdnings- og forbrugerarbejdet. I denne proces har hun været offensiv og har forsøgt at omdefinere husholdningsarbejdet fra kun at være teknisk og fagligt til også at være socialt og kulturelt. Med sit udgangspunkt i den selvstændige livsforms tætte sammenvævning af husholdning, familie og bedrift har hun fremhævet sammenhængen mellem husholdningernes og samfundets økonomi, brug af ressourcer og tradition for omsorg, ligesom hun har peget på relationen mellem det lokale, nationale og globale. Overalt hvor Karen Bælum har virket, har hun set det som sin opgave at varetage hjemmenes og landdistrikternes interesser og kæmpet for at bevare det folkelige demokrati og foreningsliv. Sit positive livssyn og sin store energi har hun fundet udtryk for i et kinesisk ordsprog: “Den, der tænder et lys, gør større gavn end den, der bekæmper mørket.” Karen Bælum modtog Nykredits jubilæumslegat 1989 og blev ridder af Dannebrogordenen 1985, ridder af 1. grad 1993.