Kamma Svensson

Kamma Svensson er en af de få danske kvinder født i begyndelsen af 1900-tallet, der, skønt gift to gange, beholdt sit pigenavn. Hendes fader var den nationalsindede redaktør og senere konservative politiker A. S., der på grund af sin kompromisløse linie som redaktør bl.a. af Dybbøl-Posten i Sønderborg blev idømt flere fængselsophold af tyskerne. Under Første Verdenskrig boede Kamma Svensson i Flensborg med sin moder og søskende, bl.a. den senere redaktør Bjørn S., mens faderen var indkaldt til tysk krigstjeneste. I 1920 flyttede familien til Haderslev. I hjemmet diskuteredes ofte journalistik, og allerede som barn følte Kamma Svensson lyst til at blive bladtegner. I 1927 blev hun student fra Haderslev Katedralskole og begyndte kort efter som elev hos maleren Harald Slott-Møller. Efter et studieophold i Paris gik hun på Akademie in der Hardenbergstrasse i Berlin 1930-33.

Allerede i studietiden begyndte Kamma Svensson at sende illustrerede artikler hjem til danske aviser. I 1940’erne deltog hun med en del artikler i debatten om kvinders rolle på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Efterhånden blev tegningerne dog det vigtigste udtryksmiddel for hende, og i årenes løb leverede hun mange vignetter og tegninger til aviserne, især Nationaltidende, Dagens Nyheder, Berlingske Tidende og ikke mindst Politiken, hvor hun var ansat 1950-71. Særlig avisernes søndagstillæg og efterhånden også flere ugeblade nød godt af hendes dekorative og detaljefyldte tegninger. Lige efter Anden Verdenskrig rejste hun som journalist for Dansk Røde Kors i Tyskland og så bl.a. de ødelagte byer Berlin, Hamburg og Dresden. Disse oplevelser og opvæksten i det truede Sønderjylland var sandsynligvis grunden til den pessimisme og angst for en tredje verdenskrig, som Kamma Svensson levede med. Desuden blev hun også meget påvirket af efterretningerne om krigene i Korea og Vietnam. Dog lod hun aldrig sin angst hæmme sit kunstneriske virke, men dyrkede tværtimod skønheden i sine billeder. Hun prioriterede sit arbejde som tegner og maler meget højt, og heri blev hun støttet helhjertet af sin anden mand H.P.E. Bech Emborg.

Kamma Svensson debuterede på Sønderjysk Udstilling på Charlottenborg i 1937, året efter udstillede hun på Kunstnernes Efterårsudstilling. I 1940’erne, mens børnene var små, blev det kun til udstillinger i Studio Schrader 1942 og Bachs Kunsthandel 1944. I de yngre år tegnede hun ofte børnene, som var de nærmeste modeller i dagliglivet. I 1943 udkom Børn, en mappe med ti tegninger af børn, og Digte til Mor og Barn. Desuden illustrerede hun bøger om børn, bl.a. Margit Wohlins Kan Familien reddes, 1946, Else Sigfred- Pedersens Barnet under mit Hjerte, 1947, og Pearl S. Bucks Børnene og Verden, 1947. Men senere leverede hun også tegninger til anden litteratur, fx Aischylos’ Prometheus, 1975, og Årets korssting, 1979. I 1981 illustrerede hun Frøslevskrinet af broderen Poul S, der var lærer ved Duborgskolen i Flensborg og stifter af De unges Kunstkreds. Kamma Svensson bidrog også i flere tilfælde til teksten i de bøger, hun tegnede til, fx samarbejdede hun med Grethe Heltberg om Josef og hans Brødre, 1948, og med Bodil M. Begtrup om Ægteskab og huslighed, 1949. Allerede under Anden Verdenskrig skrev hun sammen med Begtrup artikler om kostens betydning for sundheden, et forholdsvis nyt emne på det tidspunkt. Omkring 1945 begyndte Kamma Svensson at arbejde med store farvelagte tegninger og senere også collager, ofte inspireret af bibeltekster og eventyr. En østerlandsk pragt og idérigdom ses her, hvor det især var de ranke stærke kvindeskikkelser, som interesserede kunstneren. Disse arbejder blev bl.a. vist på udstillingerne Danske bladtegnere, 1980, Kunstnere for fred, 1983, og Kvindelige Kunstneres Samfunds udstillinger 1976 og 1986. Mest kendt blandt de senere værker blev Tivoliplakaten fra 1978, det danske julemærke fra 1981 Mor og barn i stjernesol og Michelsens juleske 1982. Samme år modtog hun Bladtegnernes pris, Kai Svarres legat. Hendes sidste arbejde blev den prægtigt illustrerede billedbog Da Prosper Alpanus og Rosabelle Verde tryllede om kap, 1987. Da Kamma Svensson fik konstateret en fremskreden dødelig sygdom, skrev hun sit testamente og tog fattet afsked med familie og venner.