Kamma Ditlevsen

Kamma Ditlevsen var den yngste af fire børn og voksede op på Nørrebro. Faderen, der var ufaglært arbejder, blev under Anden Verdenskrig arbejdsløs og var derefter beskæftiget i kortvarige ansættelsesforhold. Moderen bidrog til hjemmets økonomi ved at vaske for andre. De ældre søskende fik forskellige erhvervsuddannelser, men Kamma Ditlevsen ville, fra hun var ti år, gerne være lærer, hvilket hjemmet støttede hende i. 1943 tog hun almindelig forberedelseseksamen og 1946 studentereksamen fra Statens Kursus som den første i familien. 1954 blev hun lærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, en uddannelse, hun selv finansierede. Derefter var hun ansat ved Brøndbyvester Skole, fra 1966 ved John F. Kennedyskolen og fra 1974 ved Øtofteskolen i Høje Tåstrup, en heldagsskole for socialt og emotionelt handicappede elever. I 1976 oprettede hun i samarbejde med to kolleger Danmarks første Freinetskole i Valdemarsgade.

Kamma Ditlevsen erkendte tidligt, også på baggrund af egne erfaringer, at folkeskolens undervisning og bøger henvendte sig til middelklassen. Arbejderbarnet havde for lille ordforråd til at forstå undervisningen og bøgernes indhold. Desuden virkede skolens forskellige krav, fx om hjemmearbejde, undertrykkende på børn fra denne socialgruppe. I 1968 besøgte hun reformpædagogen C. Freinets skole i Vence i Sydfrankrig. Her mødte hun 73 børn, der var beskæftiget med det, de selv havde planlagt. Der var ingen ringeklokke, intet fast skema, ingen lærebøger, men opslagsbøger, trykkeri og et varmt og venligt miljø. Det var den bagvedliggende filosofi og ikke de nye teknikker og metoder, som Kamma Ditlevsen fandt banebrydende. Filosofien har Freinet udtrykt i 30 læresætninger, og den første lyder: “Barnet er af samme natur som den voksne – det de voksne kan lide, kan barnet også lide.” Erfaringen fra Vence blev en omvæltning for Kamma Ditlevsen, der efter besøget begyndte en Freinetforsøgsklasse på Kennedyskolen, en kommuneskole i Gladsakse. Men hun fandt, at forsøget blev begrænset af de rammer, som det offentlige skolesystem satte, fx skulle skole og fritidsordning være adskilt. Hun besluttede derfor i 1976 at oprette en forsøgsskole med Freinets navn, og hun håbede, at skolen også kunne blive et forskningssted for den danske folkeskole.

Skolen fik så stor tilgang, at den efter et år måtte flytte fra de første lokaler til Valby Langgade. I 1979 blev endnu en Freinetskole oprettet. Skolen på Valby Langgade blev organiseret som en heldagsskole med værksteder, fire familiegrupper fra 1.-7. klasse og en overbygning fra 8.-10. klasse. Børnenes arbejde organiseredes i moduler, og indholdet blev fastlagt af dem selv, idet de satte sig mål for, hvad de ville nå, og planlagde og gennemførte arbejdet i grupper eller individuelt. De store børn støttede de små, og familiegrupperne gav social stabilitet. Desuden dyrkede børnene skolens have, gjorde rent og lavede mad. Trykkeriet blev anvendt i de første år, men blev senere erstattet af computer. Kamma Ditlevsen var også fagligt aktiv, 1962-64 som medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse. I 1970’erne var hun med til at arrangere vandreudstillingen AMOUR om Freinetpædagogik, i 1980 var hun medstifter af den danske Freinetforening, Arbejdsgruppen af Freinetpædagoger og fra 1992 medlem af det styrende råd i den internationale Freinetbevægelse.

Kamma Ditlevsen har haft en klart formuleret, kritisk pædagogisk og social holdning. Hun har omsat denne i konstruktivt og praktisk reformarbejde med oprettelsen af den første Freinetskole og med foredragsvirksomhed. I 1994 blev hun pensioneret og kunne forlade en velfungerende og kollektivt ledet skole, hvor eleverne ikke arbejdede af frygt for skældud eller for at få ros, men for at dække deres egne behov. Skolen har haft mange besøgende fra ind- og udland, men den er aldrig blevet et forskningssted for folkeskolen i det omfang, hun ønskede.