Julie Westermann

Julie Westermann kom fra Assens, hvor faderen var toldassistent. Hun var knap fyldt 16 år, da hun debuterede hos den såkaldte Humorist-Christensen, der ejede etablissementet Pantheon i Odense. Efter at have optrådt i Århus kom hun til København, hvor hun sang i Kælderen på Kultorvet. Hun tillagde sig tidligt en karakteristisk kortklippet og krøllet drengefrisure. En samtidig beskrev hendes fremtræden: “hun havde et rundt, sundt Ansigt, en god Figur, og der var noget friskt og freidigt over hele hendes Optræden, der virkede meget tiltalende.” I øvrigt blev hun kendt for at ryge cigarer og drikke øl af store krus. Da krigen i 1864 brød ud, var Julie Westermann 21 år, og hun iførte sig marineuniform og sang med Dannebrog i hånden nationalistiske sange til stor jubel. Matrostøjet skulle følge hende resten af livet, og denne kostumetradition lever stadig i Danmarks sidste sangerindepavillon, Bakkens Hvile. Julie Westermann blev gift med en kontorist i statsadministrationen, men fortsatte med at optræde. På visedigteren Wilhelm Rantzaus pavillon i Bolthusgade gjorde hun stor lykke, og hun fulgte med, da han i 1867 flyttede til Kisten i Tivoli. Rantzau skrev flere af sine “døgnfluer” specielt til hende.

Herefter fulgte en omskiftelig periode i Julie Westermanns liv. Hun blev skilt, etablerede et konditori i Gothersgade, blev gift igen med den østrigske forretningsfører Frey fra Cirkus Antoni, siden Cirkus Herz og Schumann i Berlin, hvor også Julie Westermann fik arbejde. Parret kom dernæst til Cirkus Renz i Wien, men ægtemanden døde, og hun vendte 1877 tilbage til København og fik atter ansættelse i Kisten. Endnu en gang jublede publikum, når hun slog smut med øjnene og sang sine lystige viser. Men alderen halede ind på hende, og efter en cirkusturné i Danmark måtte hun tage til takke med små forstadsvarietéer og syngepigernes endestation, Dyrehavsbakken. Her stod hun i sangerindepavillonen Sans-Souci, stadig iført matrostøj og med Dannebrog i hånden, medens hun sang sine patriotiske sange, sømandsviser og rantzauske døgnfluer. Den ældre og humørfyldte kvinde blev en legende på Bakken. I 1903 ramtes Julie Westermann af et slagtilfælde og døde, 59 år gammel. Pressen var overbærende, da den tog afsked med den gamle syngepige. En avis udnævnte hende til “Bakkens berømteste Syngepige overhovedet gennem Tiderne”. Et stort følge af syngepiger, beundrere og gøglere fulgte kisten fra Bakken til Assistens Kirkegård i respekt for Julie Westermann, der havde skabt den muntre, joviale sangerindetype i dansk populærmusik.