Julie Reventlow

Julie Reventlow voksede op som yngste barn og søster i det rigeste hjem Schimmelmanns Palæ, det nuværende Odd-Fellow Palæet, i København og på slottet Ahrensburg i Holsten nær Hamborg. Blandt hendes faddere var kong Frederik 5. Hun fik den bedste oplæring og uddannelse for en kvinde af hendes miljø og blev fra ungdommen feteret for sin skønhed og åndfuldhed. Kun 16 år gammel blev hun gift med Fritz R., der var søn af en af rigets mægtigste hofmænd og tilhørte en af de ledende slægter i den magtfulde holstenske adel, hvis dannelse og almene orientering var tysk. Ægteparret levede frem til 1788 den europæiske overklasses kosmopolitiske tilværelse, mens han gjorde tjeneste som gesandt først i Stockholm, derefter i London, med hyppige rejser til Europas kulturlande og hovedstæder.

Ikke mindst på grund af Julie Reventlows skrøbelige helbred slog de sig i 1788 fast ned på deres gods Emkendorf ved Kiel, som hun lod indrette med hjembragte kunstgenstande og udsmykke i let klassicerende stil ved den italienske kunstner F.A. Taddei. Her blev ægtefællerne i kraft af deres dannelse og ikke mindst hendes rigdom hurtigt blandt de førende i det holstenske, senere det nordtyske kulturelle liv, der omfattede flere medlemmer af sammenslutningen Göttinger Hainbund, digterne M. Claudius og Friedrick Klopstock og ridderskabets førende familier, herunder Julie Reventlows ældre søster Caroline, gift Baudissin. Mens han var fremfusende og lidet hensyntagende i forhold til omgivelserne, evnede hun i eminent grad at knytte andre mennesker til sig. Skønt ofte sengeliggende og altid skrøbelig var Julie Reventlow stedse sjælen i huset og i varetagelsen af den omfattende husholdning. Ægteskabet var barnløst, men Julie Reventlow opdrog plejedatteren Ida Holck. Begge ægtefæller var religiøst grebne i en inderlig-personlig retning, der kunne tangere katolicismen og for hendes vedkommende var tydeligt præget af herrnhuterne, og Emkendorfkredsen blev et tidligt arnested for opgøret med den fremherskende rationalisme i kirke og skole. Ved sin konversation, selskabelige omgang og korrespondance, men først og fremmest ved sin særprægede, æteriske personlighed virkede Julie Reventlow som et magnetfelt i det nordtyske åndsliv. Bl.a. hendes stærkt religiøse tone medvirkede til, at hun kom i en efterhånden også bevidst modsætning til Goethe og det åndelige miljø i Weimar. Til forskel fra adskillige i det dansk-holstenske aristokrati vendte hun sig fra begyndelsen afgjort imod den franske revolution, og miljøet omkring Emkendorf antog med årene en politisk konservativ farve. “Emkendorfs Passionsblomst” blev hun kaldt af gæster og venner, hvad der på én gang pegede på den lidelse, styrke og æstetiske udstråling, der kendetegnede Emkendorf og Julie Reventlows hele verden og væsen.

Efter svogeren gehejmestatsminister Cay R.s brud med regeringskredsen i København 1802 blev Emkendorf og Julie Reventlow også politisk en modpol til det kbh.ske miljø, og man kan her skimte de første spirer af en slesvig-holstensk aristokratisk reaktion mod bestræbelserne for at lade rigets forskellige dele vokse stærkere sammen omkring Frederik 6.s enevældige kongemagt. Julie Reventlow, hvis personlige velstand i udstrakt grad skyldtes Schimmelmannfamiliens trekantshandel med bl.a. plantagefrugt, slaver og sukker, skal have påvirket broderen Ernst Schimmelmann til at lette de vestindiske slavers kår, og hun begejstredes naturligvis over forbudet mod handel med negerslaver 1792. Hun var stærkt engageret i opdragelsesspørgsmål, udgav Sonntagsfreuden des Landmanns, 1791,og Kinderfreuden oder Schulunterricht in Gesprächen, 1793, og publicerede enkelte digte, alt i en følelsesmæssigt overstrømmende stil. I sin husholdning og på godset engagerede hun sig aktivt i forholdet til tjenestefolkene og bønderbørnene med lige optagethed af den verdslige og religiøse oplæring.

Få kvindeskikkelser i det sene 1700-tal står så individuelt og klart tegnet som Julie Reventlow, der skabte sig en plads i dansk og især tysk åndshistorie. Det beroede mindre på, hvad hun konkret udrettede, end på, hvad hun gennem et par årtier repræsenterede og symboliserede for omgivelserne, der talte tidens kulturelt og politisk mest magtfulde skikkelser, hvoraf adskillige knyttedes til hende i mangeårige nære og fortrolige venskaber.