Julie Heins

Fra ganske spæd voksede Julie Heins op i Næstved, hvor en moster og en onkel, Marie og Ole Christensen, havde taget hende til sig som deres eget barn. Ikke mindst mosteren fik stor betydning for hendes åndelige udvikling og stærke religiøse prægning. Onklen havde tjent sig op til at være en formuende mand ved beværtningsvirksomhed, og en tid kom den unge Julie Heins i betalingsskole. Da familien flyttede uden for byen, blev hendes undervisning i stedet varetaget af en privatlærerinde. Trangen til mere solid lærdom fik Julie Heins til at stræbe efter at få lov til at videreuddanne sig, gerne i København, men forgæves. I stedet blev hun 1840 forlovet og året efter gift med en tandlæge i Næstved. Snart flyttede de til Odense, men omkring 1848 forlod ægtefællen familien, der i mellemtiden var forøget med to børn, som Julie Heins nu måtte ernære. Hun forstod, at hun måtte dygtiggøre sig, hvis hun skulle realisere sin barndomsdrøm om at lære andre at læse, og gennem ægtefællens søster kom hun i forbindelse med Natalie Zahle, hvis skole i København hun besøgte i sommeren 1855.

Efter at være vendt tilbage til Odense vovede Julie Heins springet og åbnede 1855 Fru Julie Heins Skole, i første omgang med 12 piger som elever, hvoraf den ene var hendes datter. Hendes ideal var at hjælpe børnene frem på en mere menneskelig måde, end skolerne hidtil havde gjort, og hun optog undertiden også små drenge. Meget tyder på, at skolen hurtigt fik et godt ry, og Julie Heins fik ikke mindst sine elever fra nogle af byens velstillede hjem. Snart viste der sig behov for at fortsætte skolegangen ud over konfirmationen, og da teologen H.F. Feilberg fra 1867 var blevet tilknyttet som lærer, tog hun også en slags efterskolevirksomhed på programmet. Denne gren af skolen fik fra midten af 1870’erne støtte fra den ministerielle højskolebevilling og fortsatte gennem mange år. I 1878 udvidede hun skolen, der lå i Overgade, med en betydelig tilbygning. Hendes virketrang var omfattende, og samme år begyndte hun i det små med lærerindeuddannelse og kunne 1880 dimittere de første to elever til lærerindeeksamen i København Tre år efter solgte hun skolen til Niels Thomsen, der senere fortsatte lærerindeuddannelsen under navnet Odense Kvindeseminarium.

Julie Heins' læseundervisning passede ikke til de eksisterende lærebøger, og fra 1865 begyndte hun derfor at udarbejde egne læsebøger. Først udgav hun en læsebog med billeder for småbørn, dernæst en for de lidt større og til sidst et sammenhængende læsebogssystem i seks bind. Heraf blev første bind Hanebogen, ABC med Billeder efter Skrivelæsemetoden særligt udbredt, og den kom i 23 oplag frem til 1932. Hanebogen blev i 1890 suppleret med en vejledning til lærere Den første Undervisning i Modersmaalet. Desuden udgav hun en samling Aandelige Sange fra Skolen og Hjemmet, 1877, der blev en del benyttet. Efter højskoleforstander Christen Kolds død i 1870 var hun blandt bidragyderne ved købet af Dalum Højskole, og i en årrække tilhørte hun den grundtvigske kreds omkring Hospitalskirken i Odense. Julie Heins var en initiativrig pædagog, hvis største betydning givetvis var som læsebogsforfatter. Men også lokalt satte hun sit præg på den private skoleundervisning. Sit otium delte hun mellem Odense og København

Svend Lorenzen (red.): Odense Seminarium 1895-1995, 1995. Odensebogen, 1995. H. Rosendal: Danmarks Folkehøjskoler og Landbrugsskoler 1844-1894, 1894. Husmoderens Blad 1/1898. Højskolebladet 44/1878.