Johanne Rødtness

Johanne Rødtness blev uddannet på Fødselsstiftelsens jordemoderskole i 1907, og efter et år som reservejordemoder på stiftelsen nedsatte hun sig som privat praktiserende i København Men allerede to år senere, da det nye Rigshospital åbnede i 1910, tiltrådte hun stillingen som overjordemoder på fødeafdelingen, hvor også landets eneste jordemoderskole fik til huse. Hun var på mange måder vel rustet til det ansvarsfulde job. Hun havde tidligere taget uddannelse som sygeplejerske og som massøse og i ni år arbejdet på Silkeborg Sanatorium. I sine mere end 30 år som overjordemoder var Johanne Rødtness, der fremtrådte som en streng og noget ordknap person, en myndig leder og en meget dygtig læremester.

Positionen som overjordemoder var på denne tid den eneste overordnede stilling inden for faget. Det var et meget krævende arbejde, men Johanne Rødtness, der i modsætning til de fleste af sine kolleger både var barnløs og ugift, påtog sig alligevel det ekstra arbejde som medredaktør af Tidsskrift for Jordemødre i 1924. Jordemoderuddannelsen blev gradvis udvidet i Mellemkrigstiden, og da den 1927 forlængedes fra et til to år, blev arbejdsbyrderne så store, at hun i 1930 trak sig tilbage fra redaktørposten. I 1939 blev uddannelsen treårig, og der kom sociale fag på skemaet. Johanne Rødtness, der talte udmærket engelsk og tysk, repræsenterede ved flere lejligheder danske jordemødre på udenlandske kongresser, og det skyldtes ikke mindst hende, at det danske jordemodervæsen blev et forbillede ude i verden. 1915-18 var hun bestyrelsesmedlem i Jordemoderforeningen i København af 1893, og i 1918 begyndte hun at agitere for oprettelsen af en pensionskasse for privat praktiserende jordemødre. I 1928 intensiverede hun agitationen og skrev bl.a. en artikel i Tidsskrift for Jordemødre om nødvendigheden af en sådan pensionsordning. Hun var en af hovedkræfterne bag to koncerter, afholdt til fordel for sagen. Da pensionskassen blev oprettet i 1933, blev hun kasserer. Men allerede i 1934 trådte hun ud af bestyrelsen, utilfreds med vedtægterne og dybt skuffet over, at det ikke lykkedes at få staten til at støtte kassen.

Johanne Rødtness tog sin afsked i 1941 for at nyde sit otium sammen med sin mangeårige veninde og bofælle Doda Sinding, overjordemoder på Otto Møllers klinik. To år tidligere var Mødrehjælpen oprettet som en offentlig institution. Da Johanne Rødtness' chef professor Erik Hauch havde været engageret i udformning af loven, foregik meget af det forberedende arbejde på Jordemoderskolen, og der etableredes et tæt samarbejde mellem skolen og Mødrehjælpen. Det var derfor naturligt for Johanne Rødtness at fortsætte i Mødrehjælpen efter sin pensionering. Gennem mange år havde hun konsultationsdage i institutionens lokaler i Ryesgade, hvor også jordemodereleverne deltog. Ved Rigshospitalets 25 års-jubilæum i 1935 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. Samme år bidrog hun til Danmarks Jordemødre, med en beskrivelse af dagliglivet på den gamle jordemoderskole på Fødselsstiftelsen, hvor hun selv var uddannet, og den nye på Rigshospitalet, hvor hun nu var overjordemoder.