Johanne Mortensen

Johanne Mortensen var pioner inden for mange områder. Hendes arbejde har måske ikke været så iøjnefaldende, men samlet set har hendes indsats været betydningsfuld. Hun voksede op i Skopun og var tredje generation efter de første, der bosatte sig i fiskerbygden. 1887 tog hun lærereksamen fra Færøernes Seminarium i Tórshavn, der var oprettet i 1870 i forbindelse med, at man reorganiserede skolevæsenet på øerne. Seminariet optog de første år kun mandlige elever, men i 1884 efterkom Ministeriet for Kirke og Undervisning en anmodning fra Færø Amts Skolekommission om at optage kvinder. Begrundelsen var, at der var for få ansøgere, fordi mænd kunne opnå bedre fortjeneste som fiskere end som lærere. Man regnede med, at flere kvinder ville søge optagelse, da de ikke havde andre muligheder for videregående uddannelse på Færøerne; fx optog realskolen i Tórshavn først kvinder i 1892. Dette viste sig at holde stik, og på det første hold af blandede elever, der dimitteredes, var de fire af fem lærere kvinder, deriblandt Johanne Mortensen. Hun var ansat ved Tórshavns Skole, indtil hun blev gift 1895. I 1891 var hun på et fem måneders ophold på Emdrupborg Højskole i Danmark og besøgte samtidig skoler i København Sammen med lærerinde Poulina Degn og sparekassedirektør C.C. Danielsen var hun 1894 med til at oprette Indre Missions første søndagsskole på Færøerne.

Det havde fra ældre tid været almindeligt, at kvinder påtog sig at lære børn at læse. Denne tradition fortsatte i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, ofte ved, at gifte lærerinder som Johanne Mortensen hjemme holdt skole for de mindre børn. Hun underviste i næsten 35 år til kort før sin død 1930 de tre første klassetrin i sit hjem ved Sílá og udførte her et nyskabende pædagogisk arbejde. Fx inddrog hun forskellige fag i sin undervisning, der var baseret på tillid og uden brug af fysisk afstraffelse, og hun var elsket af sine elever. I perioder var hun tillige vikar ved kommuneskolen i bygden. Johanne Mortensen havde stor interesse i samfundsforhold og var den første færøske kvinde, der blev valgt, efter at kvinder havde fået kommunal valgret i 1908. Hun blev 1918 medlem af Froðba sogneråd, hvor hun sad til 1922.