Johanne Marie Ohrt

Johanne Marie Ohrt var den yngste af en søskendeflok på ni og voksede op i Skærbæk i Sønderjylland, hvor hendes fader var bødker. Han havde deltaget som dansk soldat i krigen i 1864 og blev i 1870 indkaldt som preussisk soldat for at deltage i krigen mod Frankrig. For at undslippe flygtede han til Danmark og kunne først efter en årrække vende hjem til kone og børn. Johanne Marie Ohrt fik mulighed for at få en uddannelse. Først arbejdede hun på kontor i Hamburg, London og Berlin. Derpå fik hun en sygeplejeuddannelse og blev ansat på Kommunehospitalet i København Hun var ugift og arbejdede her, da Første Verdenskrig brød ud i 1914.

Som sin fader var Johanne Marie Ohrt demonstrativt dansksindet, men havde samtidig en stærk trang til at udrette en humanitær opgave. Disse to ting kunne hun forene ved at melde sig til lazarettjeneste, og efter et par måneders overvejelser valgte hun at forlade Kommunehospitalet for at søge ansættelse på et tysk krigslazaret. Hun ønskede at være med til at lindre lidelserne for de mange dansksindede, nordslesvigske soldater, der var tvunget ud i krigen, og havde foretrukket at gøre tjeneste på vestfronten, fordi der her var mange dansksindede soldater fra hendes landsdel. De tyske myndigheder var dog ikke positivt stemt over for dette ønske, og i januar 1915 blev hun sendt til østfronten. Her ydede hun en stor indsats på feltlazaretterne for alle sårede og syge soldater, uanset deres nationale sindelag. Hun arbejdede først i Østpreussen på et lazaret i byen Insterburg, det nuværende Chernyakhovsk i Rusland. Senere blev hun leder af et dysenterilazaret i Suwalki i russisk Polen, tæt på den nuværende polske grænse til Litauen. Hun blev imidlertid selv angrebet af dysenteri og døde på lazarettet i august 1915. Johanne Marie Ohrt blev begravet på krigskirkegården i Suwalki, og ifølge traditionen blev hun gravlagt med et Dannebrogsflag på brystet. Det var et lille flag, hun havde fået til sin konfirmation, og som havde fulgt hende lige siden.

I samtiden var Johanne Marie Ohrts navn kendt, hendes indsats var skattet, og hendes evner for sygepleje var højt berømmet. Herom vidner, at hendes navn er anført på mindetavlen i hendes fødeby, hvor der er optegnet navne og data på sognets 55 faldne krigsdeltagere. Også i Mindeparken i Marselisborg er Johanne Marie Ohrt nævnt blandt verdenskrigens ofre. Her er indmejslet 4.140 navne på faldne dansksindede krigsdeltagere, og Johanne Marie Ohrt er den eneste kvinde blandt alle disse.