Johanna Maria Skylv Hansen

Johanna Maria Skylv Hansen var den første færøske kvindelige forfatter, der fik sit forfatterskab udgivet. Kort efter konfirmationen kom hun i huset yderst på Tinganæs i Tórshavn hos den tyske konsul. Her mødte hun livsstil og boligindretning med flere stuer på rad med tæpper på gulvene. Selv kom hun fra et miljø, hvor husene var lave, og mange kun indeholdt køkkenrum med åbent ildsted og en enkelt stue. I 1896 flyttede hun med sit herskab til Hesselø i Danmark, hvor hun mødte sin mand. Parret flyttede til København i 1902, og her boede familien, til de rejste til Færøerne i 1912. De følgende 33 år tilbragte Johanna Maria Skylv Hansen på ensomt beliggende fyrsteder rundt om på øerne: 1912-17 som fyrpasserkone i Akraberg på Suðuroy, 1917-24 som fyrassistentkone på Borðan på Nólsoy, derefter 1924-40 som fyrmesterkone i Mykineshólmur og endelig 1940-45 som konstituereret fyrmesterkone tilbage på Borðan. Derefter bosatte ægteparret sig i Johanna Maria Skylv Hansens fødebygd, til de flyttede til Tórshavn i 1952.

Med manden på posten i fyrtårnet og otte børn, der forlod hjemmet, efterhånden som de blev store og skulle uddanne sig, har der været mange ensomme stunder, som Johanna Maria Skylv Hansen udnyttede på forskellig vis. Hun kunne lide at danse i køkkenet, hun kniplede og lærte sig selv at spille orgel, og hun begyndte at skrive, da børnene var fra hånden. Først oversatte hun salmer, som blev trykt i tidsskriftet Varðin fra 1928, og digte, bl.a. Det døende Barn af H. C. Andersen i 1929. Derpå gav hun sig i kast med beretninger om arbejds- og livsforhold i gamle dage. Hendes første bog Gamlar gøtur (Gamle stier) udkom i 1950. De første tekster er beskrivelser af mænds arbejde, bygning af huse, farefulde fisketure og vanskelige opgaver i fuglefjelde. Derefter dukker fortællinger med kvindelige hovedpersoner op. De handler især om enker på store bondegårde med flere ugifte døtre, unge kvinder i tiden før ægteskabet og kvinder, der er eller bliver barnløse. Handlingen er henlagt til en tryg fortid, til tider sat ind i en mytologisk ramme, og problemerne løses altid på en hensigtsmæssig måde. Johanna Maria Skylv Hansens fiktive univers er præget af barndomserindringer og af de beretninger, som hun skrev ned efter gamle menneskers beretninger. Den samlede produktion er udgivet i fire bind Gamlar gøtur, de tre sidste udkom i 1967, 1970 og 1973.

Johanna Maria Skylv Hansens erklærede mål var at bevare minder om fortiden for eftertiden, og hendes forfatterskab har haft væsentlig kulturhistorisk og sproglig betydning. Hun var selv en vigtig informant og medarbejder ved udarbejdelsen af den første færøske ordbog i 1928. Som en af de første kvindelige forfattere modtog hun Færøernes eneste litteraturpris M.A. Jacobsens bókmentavirðisløn i 1967, og samme år fik hun sit første skrivebord. Hendes liv og virke har været en inspiration for eftertiden. Således er der skrevet et teaterstykke om hende Logi, logi eldur mín, 1988, som blev fremført af Laura Joensen på 100-års dagen for den sproglige og kulturelle vækkelses start på Færøerne. På Johanna Maria Skylv Hansens 120- års dag holdt familien en mindehøjtidelighed. Hendes indsats er således blevet påskønnet på linie med andre kanoniserede forfattere og kulturpersonligheder.