Faktaboks

Jette Hecht-Johansen
Jette Ellen Stampe Hecht-Johansen
Født
8. december 1921, Rønninge sogn
Død
8. juni 1999, København
Arbejdsliv
Akademiker, advokat og landsretssagfører
Familie

Forældre: sognepræst Anders Jensen (1891-1970) og Elisabeth Stampe-Andersen (1889-1973).

Gift 7. september 1944 med direktør Johan Erik H. -J., født 30. marts 1920 på Frbg., s. af overlæge Axel H.-J. og Astrid Thora Christiane Nissen. Ægteskabet opløst.

Gift 3. februar 1982 med teaterinstruktør, forfatter Samuel Besekow, født 26. januar 1911 i København, s. af herreekviperingshandler Leo Besiakof og Sonia Haikowitz.

Børn: Jens (1945), Anders (1949).

Jette Hecht-Johansen

Jette Hecht-Johansen, 1978.

Af /Ritzau Scanpix.

Jette Hecht-Johansen tog i 1941 studentereksamen fra Skt. Knuds Gymnasium i Odense og påbegyndte derefter det medicinske studium ved Københavns Universitet. I studietiden kom hun i kontakt med Frit Danmarks lægegruppe og blev aktiv i modstandsbevægelsen. I forbindelse med en af modstandsbevægelsens sejladser med jødiske flygtninge til Sverige blev hun pågrebet og indsat af Gestapo i Dagmarhus, men slap fri og flygtede til Sverige. 2. juledag 1943 vendte hun tilbage til Danmark ved at ro over Øresund. Senere var hun illegal kurer og rejste ved flere lejligheder til Sverige via Helsingør. I forbindelse med det illegale arbejde mødte hun sin første mand Erik H.-J. I 1944 viede Jette Hecht-Johansens fader, der var sognepræst ved Rønninge Kirke, sin datter til den eftersøgte faldskærmssoldat uanset, at der ikke havde fundet lovbefalet lysning sted, og identitetspapirer af tidsmæssige grunde ikke kunne fremskaffes. Efter krigens afslutning genoptog Jette Hecht-Johansen sit studium, men under påvirkning af bl.a. broderen Helge, der studerede jura, besluttede hun at skifte til dette studium. I 1954 var hun færdig som cand.jur. Efter at have udstået sin fuldmægtigtid og erhvervet beskikkelse som landsretssagfører i 1958 etablerede hun 1962 selvstændig advokatvirksomhed.

Det var en heldig tildragelse, der blev indledningen til Jette Hecht-Johansens karriere som forsvarer i store straffesager. En offentlig beskikket forsvarsadvokat telefonerede engang i 1965 til en af hendes advokatvenner og spurgte, om denne kunne overtage en dommervagt den følgende dag, idet han selv var blevet forhindret. Vennen var imidlertid ikke i stand til at påtage sig opgaven, men henviste til, at han netop havde besøg af en kollega, Jette Hecht-Johansen, som var klar til at rykke ud. Skæbnen ville, at en kendt vekselerer denne dag blev fremstillet i dommervagten med krav om fængsling for betydelige underslæb. Pressen vejrede sensation og mødte talstærkt op til retsmødet. Her udspandt der sig en temmelig voldsom diskussion mellem anklageren, den kendte politiadvokat N.A. Poulsen, og forsvareren, hvorunder den rutinerede anklager ikke fik det sidste ord, som han ellers plejede. Sagen fik betydelig omtale i medierne, og den frygtløse kvindelige sagfører, der indtil da havde været ukendt i offentligheden, fik sit gennembrud som forsvarsadvokat.

En direkte følge af vekselerersagen var, at mange personer, der blev tiltalt i straffesager, ønskede Jette Hecht-Johansen som beskikket forsvarer. I de følgende år brillerede hun gang på gang som forsvarer i store nævningesager. Kendt blev bl.a. hendes forsvar i den såkaldte Storstrømsbrosag i 1974, som anklagemyndigheden anså for at være helt oplagt. En mand var tiltalt for at have ombragt sin kone en sen aften, da de begge stod ude på broen for at fiske gedder. Under fiskeriet faldt konen ned fra broen og blev dræbt på stedet.Tiltalen gik ud på, at manden, der havde et klart motiv til at skille sig af med konen, med forsæt havde dræbt hende. Efter det oplyste var kvinden helt uerfaren med fiskeri, og det fiskegrej, hun var udstyret med, hævdede anklageren var aldeles uanvendeligt til geddefiskeri. Gennem forsøg havde anklagemyndigheden bevist, at fiskekrogen kun nåede vandoverfladen, og at fiskeriet derfor måtte betragtes som ren camouflage. Sagen lå ganske givet meget dårligt for den tiltalte. Aftenen inden den afsluttende procedure traf Jette Hecht-Johansen ved et tilfælde en mand, der fortalte hende om det lokale geddefiskeri fra Storstrømsbroen. Det specielle ved dette fiskeri var, at gedderne “sprang” efter maddingen, og der var derfor ikke noget mærkværdigt i, at krogen kun nåede vandets overflade. Mandens oplysninger stemte overens med de forklaringer, som hendes klient havde fremført. Resolut tog Jette Hecht-Johansen den næste morgen manden med i retten. Selvom bevisførelsen i øvrigt var afsluttet, og anklageren protesterede energisk, fik hun rettens tilladelse til at afhøre det nye vidne, der afgav en for den tiltalte gunstig forklaring. Bl.a. på basis af dette vidneudsagn, som retsformanden i sin belæring til nævningene sagde, man næppe kunne se bort fra, blev den tiltalte frifundet. Sagen og dens udfald vakte forståeligt nok stor opsigt, og Jette Hecht-Johansen blev mediernes yndling. Utallige var de tv-indslag, hun deltog i, og de udtalelser, hun på opfordring gav til den trykte presse. Hendes navn og ansigt blev landskendt, og hun blev set som den frygtløse, alt besejrende og aldrig opgivende forsvarer, “den kvindelige Perry Mason” efter en kendt tv- figur. Den megen omtale førte også til, at hun fik mange henvendelser, især fra kvindelige erhvervsledere, der ønskede hendes assistance i sager af civilretlig karakter.

Jette Hecht-Johansen var afholdt af kolleger, der i spøgefuld beundring har kaldt hende bestyrer af “kontoret for frifindelser”, og hun fik betroet mange tillidshverv. Hun var bl.a. 1971-75 medlem af bestyrelsen for Københavns Advokatforening og 1972-76 af Advokatsamfundets kbh.ske kredsbestyrelse. 1972 indvalgtes hun i bestyrelsen for Frihedsmuseets Venner og 1975 i Frihedsmuseets Venners Fond. Af undervisningsministeren blev hun udnævnt til formand for Teaterrådet for perioden 1982-84. Jette Hecht-Johansen har modtaget en række hædersbevisninger, bl.a. Den brudte Lænke i 1982, en pris, der tildeles folk som på særlig fremragende vis i fredstid har videreført de idealer, der lå til grund for den danske modstandsbevægelse. For sit indsats i modstandsbevægelsen modtog hun også Ebbe Munck-Prisen i 1984. I 1991, da hun fyldte 70 år, afsluttede hun sit virke og deponerede advokatbeskikkelsen i Justitsministeriet. Samtidig trak hun sig tilbage fra al offentlighed sammen med sin ægtefælle, teaterinstruktør Sam Besekow, som hun var blevet gift med i 1982. I 1990 bidrog hun til Advokatens bedste historie, en samling af juridiske historier og anekdoter.

Jette Hecht-Johansen forstod og mestrede kunsten at tale til “folkets repræsentanter”, de almindelige mennesker, som sidder i nævningetingets 12 stole. Forsvarerens procedure i straffesager er en engangsforestilling, som skal fænge øjeblikkeligt, hvis den skal få indflydelse på sagens afgørelse. Dagen efter er indholdet glemt. På grund af en enestående forståelse af netop denne kunst opnåede Jette Hecht-Johansen resultater for klienterne, som næppe nogen anden kunne have nået i de pågældende sager. Uforfærdet, med betydelig charme og kvindelig ynde, der ikke kunne undgå at gøre indtryk på både mænd og kvinder, gik Jette Hecht-Johansen med engagement og slagfærdighed ind for de mennesker, der betroede hende udførelsen af forsvaret for dem i deres livs vigtigste sag.

Beskrivelser og portrætter af Jette Hecht-Johansen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Politiken 8. december 1991. Berlingske Tidende 16. august 1987. Jyllands-Posten 6. december 1981. Søndags-B.T. 7/1978.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig