Faktaboks

Jette Drewsen
Født
10. december 1943, Hvejsel sogn
Arbejdsliv
Forfatter
Familie

Forældre: dyrlæge Svend Aage D. (1912-93) og Edith Ebbesen (født 1916).

Gift (b.v.) med journalist Hans Holmberg, født 14. marts 1942 i Simested sogn, s. af Gustav H. og Anna Margrethe Jensen. Ægteskabet opløst 1971.

Børn: Franz Gustav (1963), Simon (1965), Eva Kristine (1969).

Dyrlægedatteren Jette Drewsen stammer fra Hvejsel nord for Vejle. 1962 tog hun studentereksamen fra Viborg Katedralskole og læste herefter psykologi i fire semestre, men opgav så universitetsstudierne. Efter nogle år, koncentrerede om ægteskab og børn, debuterede hun i 1972 som forfatter med romanen Hvad tænkte egentlig Arendse, der fortæller om en hjemmegående småbørnsmoder i splid mellem sine karriereønsker og sit ambivalente forhold til manden. Jette Drewsen var da selv blevet alene med tre børn og præsenterede sig for offentligheden som husmoder og forhenværende psykologistuderende. Romanen gik tæt på rødstrømpegenerationens kvinder i deres vaklen mellem det traditionelle kvindeliv som hustru, husmoder og moder og de anderledes muligheder uden for hjemmet, og den fik status som den nye kvindelitteraturs igangsættende værk. I kølvandet fulgte også en debat om kvalitet og formål med kvindernes nye entre på den litterære scene. Også Jette Drewsens næste roman Fuglen, 1974, vakte diskussion. Her lod forfatteren sin nyskilte heltinde begå selvmord, da hun ikke kunne få tilværelsen som kunstner og moder til at hænge sammen med hverken kærligheden eller ydre økonomiske krav. Med sine to første bøger gik Jette Drewsen i dialog med kvindebevægelsen og formulerede sine egne politiske og kunstneriske strategier i en opbrudstid, hvor kvindernes liv og dermed også deres indstilling til livet var i forvandling. De efterfølgende romaner fra sidste halvdel af 1970’erne udvikler tematikken og beskriver en ny kvindegenerations sociale psykologi. Samtidig bygger de bro mellem rødstrømpebevægelsens euforiske frigørelsesutopier og de reelle betingelser for et liv baseret på egne kræfter i det senmoderne samfund. Pause, 1976, og Midtvejsfester, 1980, fortæller om de fraskilte kvinder, der alene med deres børn forsøger at håndtere den nye og frie, men også udsatte tilværelse. Efter den tragiske og voldsomme Fuglen valgte Jette Drewsen dog en mere afdramatiseret stil. Pause handler således udramatisk om en ferie, hvor hovedpersonen med det symbolske navn Liv for en stund sætter parentes om dagligdagens splittende krav og får mulighed for både at leve og reflektere. Midtvejsfester bliver indirekte en beretning om, hvordan et nyt netværk af veninder, venner, børn, elskere og slægtninge kan afløse den traditionelle kernefamilie som bolværk mod livets knubs på arbejds- og kærlighedsmarkedet. Der er ironi over titlen, men også en utopi om nye fællesskaber i pagt med de tidlige 1970’eres drømme. Tid og sted, 1978, var Jette Drewsens første bud på en roman, der satte fokus på gruppen og rummede en bredere tidsskildring. Fortællingen skildrer fire kvinder fra gymnasietiden først i 1960’erne og frem til midten af 1970’erne, den store opbrudstid, som kvinderne følger lidt fra sidelinien. Det er endnu tid for nybrud og håb, men i de store romaner Ingen erindring, 1983, og Udsøgt behandling, 1986, skifter perspektivet. Her beskriver Jette Drewsen sin generations, rødstrømpernes og venstrefløjens, desillusionering i årtiet, der fik øgenavnet fattigfirserne. Det er brede skildringer af livet i et samfund, hvor volden, mordet og udbytningen har fået råderum. Fattigdommen rammer især de menneskelige relationer, og hvor Jette Drewsen tidligere så de sociale forandringer som en udfordring, der også havde utopiske træk, fortæller hun nu om en tid, hvor udviklingen peger i retning af opløsning, og hvor modstanden er blevet marginaliseret. I Udsøgt behandling slår en politikommissær sin elskede ihjel med den forklaring, at hun mangler grådighed og derfor er uegnet til at klare sig i kampen for overlevelse. De to romaner er brede samfundsskildringer, der fletter de små historier sammen til et stort mønster og giver et krast billede af de danske 1980’ere. Fra første færd har Jette Drewsens forfatterskab været karakteriseret af psykologisk realisme, i 1980’erfortællingerne breder hun den ud, så de personlige netværk bliver et billede på et samfunds struktur. Samtidig fokuseres der på betydningen af den enkeltes moral og valg, og det pointeres, at strukturerne er menneskeskabte. Romanerne er skarpe protester mod brutaliseringen af de menneskelige relationer, men det er ikke længere kvinderne i deres opbrud, der bliver talerør for protesten, derimod de unge fra bz- bevægelsen. Også efter ændringerne i kernefamilien er den erotiske forbindelse til mændene central for kvinderne i Jette Drewsens forfatterskab. Men kærligheden bliver aldrig igen det trygge fundament under kvindernes liv. Tilværelsen stiller nye krav, og de beskrives bl.a. i En smuk mand i farver, 1989, hvor den elskede er alkoholiker, og kvinden derfor må opøve evnen til at balancere mellem passionen og et liv, der henter sin grund i andre sammenhænge. I 1990’erne skiftede forfatterskabet atter spor med trilogien Lillegudsord, Jubeljomfru og Filihunkat, der udkom 1992-94. Bøgerne blev belønnet med to priser, Henrik Pontoppidans Mindelegat i 1993 og Beatrice-Prisen i 1994. Tiden er 1950’erne, den tid, da rødstrømperne var børn og unge. Hovedpersonen er pigen Ella, der vokser op på en grundtvigiansk gymnastikhøjskole. De tre bind fortæller om pigens kamp med sin fader om retten til sproget, kroppen og fortolkningen af verden. Den både naive og ihærdige Ella fortæller selv, og hendes historie om vejen frem mod et voksenliv som enlig mor og måske kommende skribent er præcis og ofte vittig i sin aflytning af de sproglige koder, som de voksne betjener sig af. Jette Drewsen har altid været en stilmæssig bevidst skribent, her bliver sproget selv til tema. Romanen Jorden er nær, 1997, fortæller om en skuespillertrups arbejde og udbygger således det kunstnertema, der blev slået an i fortællingen om Ella. Jette Drewsen var formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære afdeling i 1992. Ud over de nævnte priser har hun bl.a. modtaget Herman Bangs Mindelegat i 1985, og i 1994 fik hun Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Beskrivelser og portrætter af Jette Drewsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Torben Brostrøm (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1982. Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75, 1978. Anne Birgitte Richard: Kvindelitteratur og kvindesituation, 1976.

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig