Jenny Kammersgaard

Langdistancesvømning i havet blev en populær idræt i Danmark efter Første Verdenskrig. 1918 afholdt man den første svømmekonkurrence fra Knippelsbro til badeanstalten Helgoland i Svanemøllebugten, en distance på godt fem km. Konkurrencen blev en årligt tilbagevendende begivenhed indtil 1924, og det var ikke mindst kvindelige svømmere, som gjorde sig gældende. De følgende år kastede kvinderne sig over stadig større udfordringer; Edith Jensen svømmede over Øresund i 1927, mens Lilli Andersen i 1936 blev den første, der havde held til at svømme over Storebælt. På dette tidspunkt trådte Jenny Kammersgaard ind på scenen og blev hurtigt det store navn inden for langdistancesvømning.

Jenny Kammersgaard lærte at svømme som 17-årig og svømmede allerede i 1936 18 km fra Snaptun til Horsens og senere samme år fra Langeland til Korsør. Forfatteren og journalisten Niels Anesen blev opmærksom på hendes muligheder og fik med Politiken som sponsor organiseret en række langdistancesvømninger. Gennem avisens massive omtale kunne hele landet følge med i forberedelsen og gennemførelsen af svømmeturene. Ikke mindst hendes to forsøg på at krydse Kattegat fra Sjællands Odde til Grenå i sommeren 1937 fik stor opmærksomhed. Ved det mislykkede første forsøg var det lægen i ledsagebåden, som gentagne gange krævede, at Jenny Kammersgaard skulle opgive. Han mente, at hendes præstation efter omtrent 19 t. i havet var langt over grænsen for, hvad den kvindelige krop kunne tåle. Ifølge Jenny Kammersgaard foregik forhandlingerne således: “De maa op, Jenny, vi vil ikke risikere Deres Hjerte. De ved nok selv, De ikke har det godt nu,” sagde lægen H.P. Præst, men hun svarede: “Aah, I Idioter, I kender ikke mit Hjerte. Det gaar aldrig i staa.” Først da Niels Anesen lovede, at der ville blive tale om at gøre et nyt forsøg, indvilligede hun i at blive trukket op af vandet. En måned senere prøvede Jenny Kammersgaard igen med en anden læge i ledsagebåden, og denne gang lykkedes det at svømme fra Odden til Sangstrup Klint lidt nord for Grenå. Denne tur, som varede godt 29 t., gjorde hende til en international berømthed, og hun modtog bl.a. et telegram fra Hitler, hvori han ønskede hende til lykke med den enestående sportspræstation. Da hun kort tid efter var i Berlin, inviteret af et tysk forlag, holdt rigssportsfører H. von Tschammer und Osten en tale, hvor han bragte en hilsen fra Hitler, som mente, Jenny Kammersgaard måtte være en fisk, når hun kunne svømme så langt. Herefter blev det aftalt, at tyske videnskabsmænd skulle undersøge hende for at finde hemmeligheden bag hendes bedrift. Undersøgelsen blev dog udsat, og hun fik derfor ikke at vide, om hun var et menneske eller en fisk, som hun selv sagde.

Fra sin hjemby Horsens modtog Jenny Kammersgaard 2.000 kr., som skulle bruges til at tage en svømmelæreruddannelse. Sammen med Niels Anesen rejste hun i tiden efter Kattegatsvømningen rundt i landet og holdt mod betaling foredrag om sin svømmetur, og i 1937 udgav de bogen Svømmeturen. Hun tjente desuden penge på at optræde i reklamesammenhænge og var således i stand til at gøre et erhverv ud af sin sport. Som en yderligere understregning af hendes popularitet komponerede Aage Stentoft en Jenny Kammersgaard-vals. Det følgende år svømmede hun fra Gedser til Warnemünde på 40 t. og 17 min. I luftlinie er der 52 km mellem de to byer, men på grund af strøm og afdrift blev hendes tur 110 km, hvilket er den længste distance, som er præsteret af en dansk svømmer. Jenny Kammersgaard blev uddannet som svømmelærerinde på Friedrich Wilhelms universitet i Berlin 1940-42. Herefter fortsatte hun med langdistancesvømningen, bl.a. 75 km i Gudenåen i 1943. I 1950 og 1951 svømmede hun over Den Engelske Kanal og i 1959 fra Læsø til Frederikshavn. Senere kastede hun sig over rekordsvømning i koldt vand og svømmede 200 m i tiliset vand på 7,13 min. i 1972, 400 m på 12,54 min. i 1976.

I samtiden imponerede Jenny Kammersgaard ved sin evne til at udholde lave vandtemperaturer i lange perioder, mens hendes svømmeteknik bestod i en meget simpel brystsvømning i langsomt tempo, hvor hovedet blev holdt over vandet hele tiden. Med sine formidable maratonpræstationer satte hun spørgsmålstegn ved det billede af kvinder som væsener med en særlig begrænset fysisk kapacitet, som igennem 1930’erne blev fremført inden for dele af idræts- og lægeverdenen. Jenny Kammersgaard arbejdede i en årrække som syerske, hvorefter hun begyndte at undervise i svømning.