Jane Muus

Jane Muus blev født i en slægt, hvor kvinderne i generationer havde drømt om at lære noget. Allerede hendes oldemor havde ønsket en uddannelse, men blev tidligt gift og fik børn. Ligeså mormoderen, der blev gift som 18-årig og fik otte børn. Jane Muus' moder måtte som helt ung hjælpe gamle og syge i familien. Fra Jane Muus var tre år, boede familien i Give, hvor faderen var apoteker. Han døde, da hun var ni år, og moderen flyttede med de fire børn til Lyngby ved København Meget tidligt i sit liv vidste Jane Muus, at hun ville arbejde med billeder, og hun tegnede efter gamle årgange af Familie Journalen og franskmanden G. Dorés bibelillustrationer, ligesom hun dekorerede det indpakningspapir, der blev brugt i apoteket. Hun fik også lov til at arrangere juleudstilling i apotekets vinduer med medicinflasker og lys og nisser, som hun havde klædt fantasifuldt på. Hendes moder, der selv havde kunstneriske evner, opdrog børnene til at være selvstændige og følge de mål, de satte sig. Hun opmuntrede og støttede datteren i hendes kunstnerkarriere, bl.a. sad hun ofte model.

Efter almindelig forberedelseseksamen gik Jane Muus to år på Emil Rannows tegne- og maleskole som forberedelse til Kunstakademiet, hvor hun blev optaget i 1936, kun 17 år gammel. I flere år havde hun ønsket og arbejdet hen imod en uddannelse som kunstner. Hun har fortalt, at hun betragtede Kunstakademiet som sit andet hjem og ofte arbejdede på skolen fra morgen til aften, de sidste to år på grafisk linie. Den lærer, der betød mest for hende var Aksel Jørgensen. Han forstod at støtte og opmuntre eleverne, hvilket især de kvindelige elever havde behov for, da de ofte var beskedne og ikke syntes, at de havde noget særligt talent. Aksel Jørgensen, der i sin kunst selv var en fin menneskeskildrer, lærte Jane Muus, hvordan hun møjsommeligt måtte samle viden om menneskers udseende, før hun kunne gengive dem kunstnerisk. For det var mennesker, som Jane Muus helst ville tegne og gengive i grafisk kunst. Selvom flere unge kunstnere netop i 1930’erne arbejdede med det abstrakte udtryk, holdt hun fast ved en mere traditionel form for billedkunst. Hun har selv nævnt den franske grafiker H. Daumier og den tyske tegner og grafiker Käthe Kollwitz blandt sine forbilleder.

Allerede i 1940 debuterede Jane Muus på Charlottenborgs Efterårsudstilling og fik snart bestillinger på illustrationer. I studietiden modtog hun flere stipendier og priser, og efter afgangen i 1944 fik hun det fornemme Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Legat og året efter Frk. Suhr’s Legat. Det franske statsstipendium 1947-48 muliggjorde et længere studieophold i Paris. Her besøgte hun museer, udstillinger og gallerier og vandrede rundt i byen for at samle inspiration til de bestilte illustrationer til J. Romains’ Paris, som udkom 1949. Xylografierne, de små plader til trykning af billederne, skar hun på sit hotelværelse. Desuden fulgte hun undervisningen på A. Lhôtes private malerskole, hvor hun malede og havde stor glæde af at høre lærerens gennemgang af billedkunst. Skønt Jane Muus tidligt blev en kendt og påskønnet grafiker og gennem årene modtog flere priser, varede det mange år, inden hun blev i stand til at leve af sit kunstneriske arbejde. Hun blev boende i sit barndomshjem i Lyngby sammen med moderen og den otte år ældre søster Margrethe M. Da moderen døde, arvede døtrene huset. Søsteren, der var cand. mag. i tysk og fransk, underviste, mens Jane Muus tog sig af det huslige arbejde i hjemmet. I 1964 kom hun på Finansloven.

Gennem årene er det blevet til en lang række træsnit og en del tegninger og litografier fra Jane Muus' hånd, både enkelte blade, mapper og bogillustrationer. Næsten alle billederne har mennesker som motiv, og Jane Muus har iagttaget sine medmennesker intenst. Hun har aflæst og fortolket deres væsen, og af og til har hun ikke kunnet lade være med at fremhæve deres pudsige træk. Hun bliver dog aldrig grov, heller ikke, når hun karikerer modellen en smule. Hendes menneskeskildringer viser alle rigtige levende mennesker, lige fra selvportrættet af den unge nysgerrige akademielev til Fr. Paludan-Müllers trætte romanhelt Adam Homo. Jane Muus har rejst en del, især i Europa, men også i Rusland, Mexico og USA. Alle steder har hun diskret arbejdet som menneskebetragter, som hun selv kalder sig, og tegnet skitser midt i det virkelige liv, ofte uden at modellerne har opdaget det. Fra disse studierejser har hun sendt illustrerede artikler til aviser, ligesom hun ind imellem har deltaget i aktuelle debatter med kronikker og indlæg. Jane Muus har ubesværet varieret sin billedstil efter opgaverne. Nogle illustrationer er små og dunkle med kraftige skygger, andre er store og lysfyldte. Alle kompositioner er gennemtænkte, og man fornemmer det omhyggelige studium af stillinger og lysvirkninger, der er gået forud, før hun har forenklet motivet. Blandt de mange bogillustrationer kan fremhæves de små intense billeder til Romains’ Paris, de lyse, elegante træsnit til Paludan-Müllers Scener af Adam Homo, 1956, de mørke, stemningsmættede træsnit til Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, 1984, samt illustrationerne til Herman Bangs Ved vejen, 1990. I disse værker kan man læse næsten lige så meget i billederne som i teksten, som hun har fortolket personligt engageret, men trofast mod forfatteren.

Selvom Jane Muus har betegnet sit liv som ret stille og meget optaget af arbejdet med kunsten, har hun dog i perioder fra 1975 undervist i grafik på kortere kurser på Kunstakademiet, Danmarks Lærerhøjskole og Kunsthåndværkerskolen. Desuden var hun 1942-54 bestyrelsesmedlem i Grafisk Kunstnersamfund. I 1979 var hun med til at oprette foreningen Danske Grafikere, hvor hun selv var formand 1979-85. 1989 blev hun udnævnt til æresmedlem af foreningen. Blandt påskønnelserne af den modne kunstners arbejder er den fornemme Eckersbergs Medaille 1968, Thorvaldsens Medaille 1984 og Anne Marie Telmányis Legat 1994. Efter debutudstillingen er det blevet til mange udstillinger, bl.a. gruppeudstillinger på Kunstakademiet og hos kunstnersammenslutningen Kammeraterne, hvor Jane Muus blev medlem 1970, samt på store grafikudstillinger i udlandet. Desuden har hun haft en række separatudstillinger, herunder på Statens Museum for Kunst i 1986. Jane Muus er rigt repræsenteret i Kobberstiksamlingen samt på udenlandske museer i Paris, London og New York. Allerede som akademielev vidste Jane Muus, at hun, hvis hun ville arbejde så intenst med kunsten, som hun ønskede, måtte vælge ægteskab og børn fra. I mange år har hun haft en god ven i Norge, som hun har besøgt, når hun har haft tid, ligesom de har rejst en del sammen.