Jane Aamund

Jane Aamund uddannede sig 1954 til korrespondent i engelsk på Købmandsskolen og var herefter freelancejournalist ved Berlingske Aftenavis, Aalborg Stiftstidende og Hendes Verden i en årrække. 1968 åbnede hun sit eget pr- og reklamebureau, som hun drev frem til 1973. De følgende fire år var hun pr-chef i Birger Christensens Pelsfirma, og hun arbejdede som informationsmedarbejder i Landbrugsministeriet, indtil hun 1980 kom til Berlingske Tidende, hvor hun var journalist til 1997. Eksempler på Jane Aamunds inciterende og vittige aviscauserier kan læses i antologien Danskernes lille verden, 1997. Hendes stil er aldrig traditionelt journalistisk, men ligesom hendes fiktive prosa reflekterende og fyldt med associationer.

Jane Aamunds første bog var Bag damen stod en Christian, 1977, der muntert fortæller om de kvinder, der gennem Danmarkshistorien har haft en kærlighedsaffære med en kongelig Christian. Den egentlige debut som fiktionsforfatter blev Klinkevals, 1989, snart efterfulgt af Juliane Jensen, 1990, og Oven Vande, 1992. I de tre sammenhængende romaner, hvoraf den første er blevet filmatiseret, fortæller Jane Aamund stilsikkert om sin farmoder Juliane og hendes skæbne. Som en urkvinde og -moder fra Christianshavns stoute arbejdermiljø står hun urokkeligt fast og er et pejlemærke for sine fem børn. Den ældste, forfatterens fader Joseph A., formår at bryde ud af miljøet, bl.a. takket være et usædvanligt sangtalent. Senere bliver han medejer af den kbh.ske brødfabrik Ruga og kan give Jane Aamund og hendes broder Asger A. en opvækst under trygge kår. Dette barndoms- og ungdomsliv er skildret varmt og humoristisk i erindringsbogen Den grønne port, 1998. Joseph A. har sin moders stejle temperament og ambitioner om at ville afrette datteren efter sine normer, men Jane Aamund byder ham trods med fræk charme. Faderskikkelsen er portrætteret med stor hengivenhed og forelskelse, samtidig med at han udleveres som en urimelig hustyran. I baggrunden gyder den langmodige moder Johanne kærligt olie på de rørte vande.

Med Den grønne port underbyggede Jane Aamund sin popularitet blandt publikum. Den var allerede solidt funderet med kærlighedsromanen Colorado drømme, 1997, der blev 1990'ernes største romansucces på det danske marked med et samlet salgstal på hen ved 100.000. Bogen har undertitlen En roman om den moderne passion og skildrer en dansk kvinde, der midtvejs i livet møder sit livs kærlighed i skikkelse af den amerikanske dyrlæge Bob. Sammen oplever de følelser, som overrasker dem begge med deres uanede perspektiver og voldsomme latente kræfter, der tvinger dem til at hengive sig. Romanens konklusion er smuk, netop fordi den ikke fortæller om et forhold, hvor den ene part har en større erkendelse end den anden og derfor må "opdrage" modparten. Colorado drømme hævder, mod tidens strøm, at den sande kærlighed er et fælles anliggende og kræver fuld arbejdsindsats af begge parter. For denne bog modtog Jane Aamund bl.a. De Gyldne Laurbær og en lang række andre hædersbevisninger, fx Bogklubben 12 Bøgers Litteraturpris, ligesom hun blev udråbt som Årets Yndlingsforfatter af bogkoncernen Bog & Idé. Også den labyrintiske roman Kamæleonen, 1999, afsluttes med en optimistisk vision om kærligheden som et fælles projekt.

Medierne har haft Jane Aamund under fuld bevågenhed i den senere fase af hendes karriere. En kræftsygdom i ganen bevirkede, at hun måtte igennem et langt og udmarvende behandlingsprogram, et forløb, hun har beskrevet i talrige avisinterviews og i et fortættet portrætprogram ved tv-journalist Karen Thisted. Ikke mindst hendes åbenhed i denne forbindelse har udvirket stor sympati blandt publikum, og hun har ført en omfattende korrespondance med andre patienter. Hun trøster dem med, at de skal prøve at styrke deres "Juliane-gen", en henvisning til Jane Aamunds ukuelige og livsstærke farmoder.