Irene Benneweis

Kort efter Irene Benneweis' fødsel rejste moderen, der var eneforsørger, med hende til Kiel, hvor morfaderen var arkitekt. Da Irene Benneweis nåede den skolepligtige alder, vendte de tilbage til Danmark, således at hun kunne gå i dansk skole. Her oplevede hun artisttruppen Brødrene Daucke, der bestod af fem brødre og fire søstre med Carl Marcus Daucke som leder. Hun fik lov til at rejse med truppen og debuterede på stram line i Arena-Teatret i 1899, otte år gammel. Ud over linedans lærte hun at arbejde i trapez. Efter sin konfirmation i 1906 vendte hun tilbage til moderen, der nu boede i Odense. Meningen var, at hun skulle forlade cirkuslivet for at få en uddannelse, men efter nogle småjobs på fabrik vendte hun hurtigt tilbage til familien Daucke, som drev forskellige mindre cirkusselskaber, bl.a. Cirkus v. Barner, som hun blev tilknyttet. Såvel Cirkus v. Barner som Cirkus Daucke var små cirkuser, hvor der udfoldede sig et typisk gøglerliv.

I 1910 skiftede Irene Benneweis til Cirkus Benneweis, som på dette tidspunkt var et lille etmasters, hestetrukkent familiecirkus. Cirkus Benneweis blev hårdt ramt af forlystelsesskatten i 1911 og havde en tid også en rejsebiograf ved siden af. I 1915 blev Irene Benneweis gift med Ferdinand B. Ligesom de øvrige mandlige medlemmer af familien Benneweis kunne han hverken læse eller skrive og var mest optaget af hestene. Det var kvinderne, som styrede økonomien, hvilket foregik efter konservative principper med påholdenhed som en hoveddyd. Efter at familiens mandlige overhoved Gottfried B. var død i 1933 og det kvindelige overhoved Marie B. i 1935, tog Irene Benneweis over. I 1937 fik Cirkus Benneweis på hendes initiativ kgl. bevilling og kunne nu nøjes med at betale 20% i forlystelsesskat imod 40% til de ikke-privilegerede. Hun tog også initiativ til, at selskabet investerede i et nyt, stort cirkustelt. For at finansiere udbetalingen var det nødvendigt at optage et banklån, hvor hestene måtte stilles som sikkerhed. Det holdt hårdt for hende at overtale ægtefællen til dette, for som han sagde, hvordan kunne han vise sig for sine heste og passe dem, når han samtidig havde pantsat dem. Irene Benneweis fik dog sat sin vilje igennem, og det blev et vendepunkt for Cirkus Benneweis. I 1939 købte familien en ejendom i Dronningmølle, som fremover blev Cirkus Benneweis' vinterkvarter. Ægtefællen var allerede da mærket af sygdom, og Irene Benneweis var den egentlige leder af selskabet.

Parret havde ingen børn, men i 1916 tog de den femårige Eli B. til sig, hvis personlige baggrund lignede Irene Benneweis'. Han blev kun akkurat tålt af den ældre Benneweis-familie, og efter et opgør blev han kastet på porten som 33-årig. Men efter sin mands død i 1945 kaldte Irene Benneweis plejesønnen tilbage, og sammen førte de Cirkus Benneweis frem til en førende position. Eli B. støttede sig længe til Irene Benneweis, men havde også selv glimrende lederegenskaber. Fra omkring 1956 drev han selskabet videre på egen hånd. Det foregik ved, at han købte den da 65-årige Irene Benneweis ud, så der ikke var tvivl om, hvem der bestemte.