Inger Engberg

Inger Engberg voksede op i Esbjerg, hvor faderen var en relativt velstående fiskeskipper. Moderen, der led af børnelammelse, fyldte hjemmet med sang, klaverspil og gode diskussioner. Faderens tidlige død i 1936 betød, at den svagelige moder blev eneforsørger for fem børn, der måtte inddrages i arbejdet for at få dagligdagen til at hænge sammen. Inger Engberg har fortalt, hvordan hun måtte på kommunekontoret for at få penge til lys og varme, og om de ydmygende oplevelser, når kommunens folk kom på besøg for at tilse, om moderen nu også kunne varetage børnenes tarv. Inger Engberg tog mellemskoleeksamen, blev kontoruddannet og senere ansat ved Esbjerg kommune, men blev, efter at hun 1949 giftede sig og flyttede til hovedstadsområdet, hjemmegående husmoder i en familie med tre børn. Bortset fra perioden 1978-85, hvor hun var deltidsansat som hjemmehjælpsleder i Brøndby kommune, kunne hun koncentrere sine udadvendte aktiviteter om idrætsliv, politik og socialt arbejde.

Inger Engberg var som barn spejder i KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder) og lærte her at organisere, administrere og tage ansvar for andre, hvad hun fik så rigeligt brug for såvel i sit private liv som i sine mange offentlige gøremål. Frivillige funktioner som patruljefører, tropsfører og stabschef på korpsets lejre, som hun siden 1935 har deltaget i, fulgte i kølvandet på hendes engagement. 1946-47 var hun med til at organisere spejderarbejde for de tyske flygtninge i Oksbøllejren. Som teenager begyndte hun at spille håndbold i KFUMs (Kristelig Forening for unge Mænd) idrætsafdeling i Esbjerg, og i 1941 blev hun medlem af foreningens bestyrelse. Dette var begyndelsen på en lang række af ledelsesfunktioner i idrætten, hvor hun hver gang var den første kvinde på posten. Indgangsporten blev hendes formandskab 1960-71 for KFUMs Idrætsforbund. Da det er et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), blev hun således DIFs første kvindelige specialforbundsleder og bestyrelsesmedlem. I 1971 trådte hun tilbage som formand i KFUM, men indvalgtes så som den første kvinde i DIFs forretningsudvalg, hvor hun sad til 1979, og hun blev derefter første kvinde i DIFs Amatør- og Ordensudvalg. 1983-96 var hun tillige formand for Den jyske Idrætsskole i Vejle. I KFUM-sammenhæng fik hun flere internationale tillidshverv, bl.a. som formand for det nordiske idrætsarbejde 1970-74 og for European Physical Education WMCA Committee 1974-77.

I 1970’erne fandt Inger Engberg også tid til at gå ind i kommunalpolitik, og hun var medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby som repræsentant for Det Konservative Folkeparti i perioden 1970-78. Børn stod i centrum af hendes politiske interesse, 1971-89 sad hun i lokalbestyrelsen for Ungbos døgninstitutioner, 1975-97 var hun formand for Landsforeningen af Bestyrelser ved Døgninstitutioner og 1976-93 børneforsorgskyndig lægdommer ved Østre Landsret. Sin vigtigste socialpolitiske indsats lagde hun dog i Børnesagens Fællesråd, hvor hun i 1976 blev medlem af forretningsudvalget og var formand 1980-93. Hun var desuden aktiv i initiativgruppen bag oprettelsen af Børnerådet, der blev en realitet i 1994.

Inger Engbergs tilværelse har været fyldt af spejder- og idrætsliv, socialt arbejde og politik, og alle disse områder har nydt godt af hendes smittende engagement og betydelige organisationstalent. Da hun i 1992 blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen, fremhævede Børnesagens Fællesråd hendes interesse for andre mennesker som drivkraften i den store arbejdsindsats: “Hun gør det med en varme og moderlighed, der bryder grænser og skaber genveje overalt.” Inger Engberg har modtaget flere andre hædersbevisninger, bl.a. KFUMs Idrætsforbunds hæderstegn i guld 1971 og DIFs hæderstegn i guld 1976.