Ingeborg Stemann

Ingeborg Stemann var et alsidigt sprogmenneske og blev engang spurgt, hvorfor hun blev ved med at lære nye sprog. Hun svarede med et citat af Konfutse: “Hvis I ikke lærer noget, hvordan kan I saa blive rigtige Mennesker?” Ud over dansk beherskede hun islandsk, svensk, latin, græsk, fransk, tysk, polsk, russisk, kinesisk og japansk, men skønt hun holdt af sprog for deres egen skyld, var det den kulturelle mangfoldighed, som sprogene var udtryk for, og mødet mellem mennesker fra forskellige lande, der var hendes hjertesag.

Ingeborg Stemann kom fra en højtstående embedsmandsfamilie med stærke, sprogligt begavede og kulturelt interesserede kvinder. Hendes moder skrev personalhistoriske værker, og mormoderen oversatte. Ingeborg Stemann og hendes to brødre blev strengt opdraget, men deltog i forældrenes kulturelle aktiviteter. De kom på teaterbesøg i hovedstaden, var på rejser i udlandet, havde kontakt til Askov Højskole og tog på historiske udflugter på egnen omkring Ribe, hvor faderen i 1899 var blevet stiftamtmand. I 1907 tog Ingeborg Stemann sproglig studentereksamen fra Ribe Katedralskole og læste derefter sprog ved Københavns Universitet. Hun var på studieophold ved Sorbonne i Paris 1914 og blev året efter cand.mag. i fransk, latin og græsk. Horserødlejren blev 1917 indrettet til at modtage syge russiske krigsfanger fra Tyskland, og Ingeborg Stemann, som havde lært sig russisk og polsk, blev tilknyttet lejren som tolk. Her ydede hun en helhjertet indsats i det store, frivillige arbejde, som sikrede fangerne tålelige vilkår, mens de opholdt sig i Danmark, og siden deltog hun i inspektionen af krigsfangelejre i Tyskland.

Det nyoprettede universitet i Poznan i Polen ansatte 1921 Ingeborg Stemann i et lektorat i skandinaviske sprog, og hun var dermed blandt de første danske kvinder, der beklædte en lærestol ved et udenlandsk universitet. 1925-26 var hun dansk lektor i Warszawa, men vendte derefter hjem til Danmark, hvor hun oprettede og ledede Feriekursus i dansk Sprog og Kultur for Udlændinge, der blev afholdt i København hvert år i august. Det blev kendt i vide kredse som “en summende, babylonisk Bikube”, hvor man ikke blot lagde vægt på sprogundervisning, men lige så meget på det frugtbare kulturmøde mellem forskellige nationaliteter. Ingeborg Stemann oversatte fra svensk, fransk, polsk og russisk, bl.a Russiske Soldaterbreve, 1917, og redigerede Russiske Bønder fortæller, 1932. Hun udgav ordbøger og skrev håndbøger om dansk og islandsk kultur og sprog. Flere af hendes værker har vist sig slidstærke og er udkommet i flere udgaver og oplag, fx tryktes 1995 det 9. oplag af hendes Polsk-dansk, dansk-polsk ordbog, der udkom første gang som lommeleksikon i 1945, ligesom hendes Moderne dansk for udlændinge, 1962, er kommet i adskillige udgaver og oplag.

Anden Verdenskrig braklagde de internationale aktiviteter, og Ingeborg Stemann kastede sig over studier af kinesisk og japansk. Hun indledte, noterede og oversatte i 1945 den konfutsiansk inspirerede lærebog fra 1200-tallet Den kinesiske Tretegnsbog, som Kinas skolebørn gennem 600 år skulle lære udenad. Den er beskeden af omfang, men med sin enorme udbredelse central til forståelse af klassisk kinesisk tankegang. Efter krigen fortsatte hun med at studere orientalske sprog ved universiteter i London, Paris og New York. Hun oversatte flere japanske forfattere til dansk og var på studieophold i Japan 1959-60. Ingeborg Stemann stiftede Dansk-Lettisk Forening og Dansk-Polsk Forening og var sekretær i den sidstnævnte 1928-41. Endvidere tog hun initiativet til Dansk-Kinesisk Forening i 1948 og til Dansk-Japansk Selskab 1958, hvor hun først var sekretær og fra begyndelsen af 1960’erne viceformand. Hun blev æresmedlem af Dansk-Polsk Forening i Warszawa og korresponderende medlem af Det skandinaviske og nederlandske Institut i Prag. Ingeborg Stemann var dekoreret med adskillige udenlandske hæderstegn og blev ridder af Dannebrogordenen i 1954.