Ingeborg Steffensen

Om Ingeborg Steffensen blev det sagt, at hendes stemme var “lige saa uopslidelig som hendes sunde og djærve Menneskelighed”. Hun sang roller i såvel sopran-, mezzo- som altlejet og inden for de mest forskellige stilarter. Kapelmester Gerhard Schepelern erindrede senere hendes “forbavsende kunstneriske spændvidde og brillante musikalitet – og hendes elskværdige og humørfyldte væsen og aldrig svækkede kunstneriske disciplin og alvor i arbejdet”.

Ingeborg Steffensen, hvis moder var af sydtysk slægt og meget musikalsk, fik sin vokale grunduddannelse hos Sophie Keller. Senere supplerede hun den hos den norske Wagnersopran Borghild Langaard. Efter at Ingeborg Steffensen havde holdt debutkoncert i 1909 gav hun sig på egen hånd til at indstudere en række operapartier. Da hun mødte op til foresyngning på Det Kgl. Teater, skal hun have behersket ikke mindre end 22 partier. Hun fik debut på teatret 1915 i det lette sopranfag som Annchen i Jægerbruden, men den førte ikke umiddelbart til fast engagement. Hun optrådte så i operette i Søndermarken og i operapartier på Det Ny Teater. Fra 1919 og helt indtil 1956 var hun tilknyttet Det Kgl. Teater. I den første halvdel af sin lange karriere var det de store mezzoroller som Ortrud, Brangäne, Amneris, Eboli og Carmen, der førte hende frem i første række.

Ingeborg Steffensen var et djærvt og ligefremt menneske, der rask og uforknyt tog fat om de sceniske skikkelser, hun skulle skabe. Efterhånden blev hun til institutionen Stef, en grundpille for operaens daglige trivsel. Hun fik et stigende antal komiske roller, som hun hver for sig gav individuelt liv. Mange af dem var biroller, en uendelig række af mødre, hekse og ammer, som alle tegnede sig skarpt i publikums erindring. I 1950 uropførtes Svend S. Schultz’ opera Høst efter et sønderjysk sagn på Den Jyske Opera. Hovedrollen som moderen, der ofrer sig for sin søn, var skrevet til Ingeborg Steffensen, der skabte en gribende figur. Også i koncertlivet var hun meget aktiv, og radioen havde ofte bud efter hende. Hun gæstespillede en del i udlandet, bl.a. i Tyskland, Østrig, Norge og Sverige. På grund af sin sikre musikalitet blev hun hyppigt anvendt i nyere værker, fx havde hun titelrollen i A. Honeggers Judith i Göteborg. På hendes efterladte indspilninger kan man beundre den enorme spændvidde ved at lytte til hendes enkle og smukke fortolkning af Bachkoraler, hendes patos som Azucena i Trubaduren og hendes festlige Magdelone i Maskarade. Hun blev kgl. kammersangerinde i 1931 og modtog Ingenio et arti i 1934.