Ingeborg Martin

I 1902 blev Ingeborg Martin gift med Johannes, kaldet John M. Ægtemanden påbegyndte en forlæggerkarriere i 1904 med udgivelsen af tidsskriftet Hjemmets Noveller. Efter et ophold i London, hvor han tilegnede sig viden om blad- og forlagsvæsenet, startede han og Ingeborg Martin Martins Forlag i 1908. Den bærende idé i forlaget var udgivelsen af udenlandske kvalitetsbøger til lave priser, hvilket kunne lade sig gøre ved at bruge ældre honorarfrie oversættelser og trykke store oplag. De såkaldte Halvkrone- og Standard-Udgaver samt Junior-Bøger blev alle solgt til den favorable pris af 50 øre. Forlaget var således med til at introducere billigbogen på markedet. Boghandlerne var til at begynde med ikke begejstrede for idéen, men snart blev den en succes. Senere vovede forlaget at udgive bøger af ukendte eller endnu ikke oversatte forfattere bl.a. J. London, som var en personlig ven af John M. Forlaget forsøgte sig også med bladvirksomhed. Middagsbladet Pressen, som forfatteren Johannes V. Jensen medvirkede til at udgive, var ikke den store succes, men det blev derimod bladet Fru Martins Magasin, som udkom 1913-14 under redaktion af Ingeborg Martin. I 1920’erne blev repertoiret udvidet med serier som Populærvidenskabeligt Bibliotek og Socialt Bibliotek, og et tobinds konversationsleksikon lå næsten klar, da J. Martin døde i 1932.

Indtil da havde ægtemanden været drivkraften i forlaget, men efter hans død overtog Ingeborg Martin ledelsen og blev dermed en af de få kvindelige forlæggere i sin samtid. Forlaget var kommet til at indtage en særegen stilling i branchen i kraft af anstrengelserne for at udbrede billig, men god litteratur. Ingeborg Martin sørgede i de næste mange år for, at forlaget blev drevet videre i samme ånd. Med sin beskedne og kløgtige facon vandt hun respekt i hele branchen. Fra 1935 fik hun hjælp af sin nevø Erik Halkier, som blev medejer i 1946 og med tiden fik overdraget ansvaret for den daglige ledelse. Af bøger, som blev udgivet under Ingeborg Martins ledelse, kan nævnes S. Pepys’ dagbøger, I. Waltons Den fuldkomne Fisker, J. Boswells London Dagbog og J. Joyces Ulysses. For sin indsats for at udgive værker af fransk oprindelse, i særdeleshed M. Prousts omfattende værk Paa Sporet efter den tabte Tid, 1932-38, modtog hun den franske orden Officier d’Académie.

Forlagets drift lå Ingeborg Martin på sinde hele livet; selv da hun kom højt op i alderen, deltog hun i de ugentlige forlagsmøder og fortsatte næsten helt frem til sin død i 1974 med jævnligt at aflægge kontoret i Vester Voldgade et besøg.