Ingeborg Buhl

Faktaboks

Ingeborg Buhl
Født
17. april 1890, København
Død
22. april 1982, Himmelev sogn
Arbejdsliv
Forfatter, redaktør, oversætter og lærer
Familie

Forældre: professor Frants Peder William B. (1850-1932) og Frieda Wilhelmine Görnemann (1855-1934).

Artikelstart

Ingeborg Buhl blev født i København i 1890 som datter af tysk moder og en dansk fader. Familien flyttede straks til Leipzig, hvor faderen, der var teolog og orientalist, var kaldet til et professorat. Her tilbragte Ingeborg Buhl sin første barndom med de tre ældre søskende. Deres fader var en stærk personlighed, dominerende og kompliceret at omgås, men hjemmet var gæstfrit og åbent for tidens kulturpersonligheder. I 1898 flyttede familien tilbage til København, hvor moderen engagerede sig i kvindesagen og i en periode var sekretær for Kvindevalgretsklubben i København Ingeborg Buhl var svagelig og led hele tilværelsen igennem heraf, men hun var bemærkelsesværdig dygtig i skolen, en indlysende sprogbegavelse med sans for kunst og kultur. I 1912 tog hun faglærerindeeksamen i tysk og historie og blev herefter ansat som gymnasielærer ved Hesselager kostskole på Fyn. Efter rejser i Europa og den nære orient var hun i 1921-35 ansat som museumsassistent ved Frederiksborg Museum, og i denne tid fungerede hun også som medarbejder ved Thieme-Beckers tyske kunstleksikon og ved Encyclopædia Italiana.

I 1935 flyttede Ingeborg Buhl ind på Roskilde adelige Jomfrukloster, og her boede hun frem til 1977. I dette lange tidsforløb blev hun selv en del af klosteret og dets historie, og med bøgerne Roskilde adelige Jomfrukloster 1699-1949, forfattet sammen med Arthur Fang, 1949, og Portrætsamlingen i Roskilde adelige Jomfrukloster, 1961, blev hun tillige dets historieskriver. Efter i en periode at have taget sig af sine ældre, senile forældre glædede Ingeborg Buhl sig til i klosteret at få ro og mulighed for at beskæftige sig med sit eget. Hun havde debuteret i 1929, da hun fik trykt novellen Kgl. Skuespiller Jeremias Lund i tidsskriftet Tilskueren. I 1938 kom novellesamlingen Mellem Himmel og Jord og romanen om Sidsel Orne. Hun betragtede selv novellen som sin bedste genre og følte sig veltilpas med den korte form.

Da Hasselbalchs Kulturbibliotek skulle virkeliggøres, blev Ingeborg Buhl ansat som redaktør, et job, hun med stor succes og stort talent varetog 1951-69. Hun indledte og oversatte 25 bind til kulturbiblioteket, som nød godt af hendes omfattende europæiske kulturindsigt og hendes sprogtalent; ud over dansk og tysk beherskede hun op imod en halv snes fremmedsprog. Samtidig udviklede hun sit eget omfattende forfatterskab, bl.a. med novellesamlingerne Strejflys, 1956, Tvelys, 1958, Mosaik, 1960, Vjera, 1961, Ad veje du ikke ved, 1964, Vigende horisonter, 1965, Med blændede lygter,1966, Nattegængeren, 1970, Den gale fru Anne, 1972, Elgen, 1974. Novellerne er psykologiske skildringer af mennesker i vanskelige livssituationer, ofte er stemningen melankolsk. Hun udgav også digte, romaner og børnebøger og var desuden en flittig essayist og skarptunget bidragyder til avisdebatter. Alligevel overraskede hun sit publikum med den lille poetisk-kritiske roman om livet på et alderdomshjem Skyggeliv, som kom i 1977. Samme år flyttede hun selv ind på plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård, hvor hun døde i 1982. Ingeborg Buhl var medlem af PEN-klubben og modtog flere hædersbevisninger, bl.a. Herman Bangs Mindelegat 1964, Oversætterprisen 1970, Den Kgl. Belønningsmedaille i guld 1976 og Adam Oehlenschläger-Legatet 1977.

Beskrivelser og portrætter af Ingeborg Buhl

  • Mal. fra 1895 af Frieda Buhl. Mal. fra ca. 1904-05 af Ellen Tygesen. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Anne Marie Ditlevsen: Ingeborg Buhl, 1890-1990, 1992. Politiken 20. juni 1969.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig