Faktaboks

Ingeborg Börjeson
Født
6. december 1890, København
Død
14. april 1976, Stockholm
Arbejdsliv
Bogbinder
Familie

Forældre: gymnasielærer Ivar Leopold Heckscher (1861-1915) og Anna Boline Lillelund (1863-1951).

Gift 27. november 1919 med violinist Rolf B., født 20. august 1886 i Stockholm, død 12. november 1956 samme sted, s. af professor Johan Laurentius Helenus B. og Louise Frederikke Anna-Mathea Bartholin.

I 1911 erhvervede Ingeborg Börjeson svendebrev som bogbinder i København og umiddelbart efter startede hun eget værksted i Rådhusstræde, senere i Løngangsstræde. Efter en hurtig opblomstring løb virksomheden imidlertid som følge af Første Verdenskrig ind i vanskeligheder med at få de rigtige materialer hjem fra udlandet. Dette medførte, at Ingeborg Börjeson besluttede at lukke sit værksted for at søge nye udfordringer, og hun blev i stedet sekretær i Røde Kors og fik til opgave at besøge flygtningelejre rundt om i Europa i krigens sidste år. I slutningen af 1918 endte hun på et Røde Kors-kontor i Paris, hvor hun opholdt sig de følgende 18 år. Hun havde sin gang i den nordiske kunstnerkoloni, og her traf hun sin mand, den svenske maler og violinist Rolf B. Omkring 1920 forlod hun Røde Kors-arbejdet og oprettede efterhånden to bogbinderværksteder i den franske hovedstad, hvortil hun knyttede flere hundrede elever. Ingeborg Börjeson optog særlige franske teknikker, bl.a. marmorering af papir, foruden at hun tilegnede sig den specielle franske indbindingsteknik. Værkstedet blev siden udvidet med fremstilling og salg af specialprodukter til bogindbinding.

I 1936 vendte ægteparret tilbage til København, men tre år senere fortsatte rejsen til Stockholm. Under opholdet i Danmark var Ingeborg Börjeson i 1936 med til at starte den første soroptimistklub, en parallelklub til Rotary, der bl.a. er karakteriseret ved, at der kun er et medlem fra hvert fag i klubberne. Familien fastholdt en ferieadresse i Rungsted, hvor der også blev indrettet et mindre bogbinderværksted. I Stockholm etablerede Ingeborg Börjeson et nyt bogbinderi, der også leverede kunstnerisk og håndgjort overtrækspapir til bogbindere over hele verden. Hun havde allerede slået sit navn fast som en stor kunstner inden for sit fag og havde udstillet flere gange på de store verdensudstillinger i Paris 1931 og i Bruxelles 1935 og igen i Paris 1937, og hver gang opnåede hun megen anerkendelse.

For at skabe øget interesse for bogbind skrev Ingeborg Börjeson i 1925 en bog på fransk, der levende fortalte om indbinding af bøger med den særlige franske teknik. I 1936 udsendte hun en bog i Danmark, hvor hun fremlagde såvel de særlige skandinaviske som franske indbindingsteknikker. Siden blev denne udgave kompletteret på svensk og igen oversat til dansk under titlen Indbinding af bøger i 1962. Bogen udstråler hele hendes glæde ved det rette bogbind, for som hun siger i forordet: “Den håndbundne bog bør være et kunstværk, både hvad angår teknik og valg af bind. Man bør øjeblikkelig, når man tager den i sin hånd, kende sjælen i den.” Bogen var selvfølgelig i sig selv et lille kunstværk, indbundet som den var i et bind, komponeret af forfatterinden og udført af Carl Petersens Enke i København Allerede i 1920’erne havde Ingeborg Börjeson polemiseret mod den stigende anvendelse af maskinindbundne bøger og påpeget, at det kunne være næsten umuligt at indbinde en kartonneret, skåret bog. “Den er næsten altid forskaaret, og Maskinhæftningen ødelægger altid Arkene i Ryggen.” Enhver forlægger burde derfor nøje overveje, når han udgav sine bøger kartonnerede og maskinhæftede.

Ingeborg Börjeson arrangerede flere gange særlige udstillinger med sine egne bogbind rundt om i Europa. I 1972 udgav hun på eget forlag sine erindringer Venner, dyr og bogbind, der naturligvis var beskyttet af et smudsomslag, der var marmoreret af hende selv.

Beskrivelser og portrætter af Ingeborg Börjeson

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Fyns Tidende 25. juli 1962.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig