Inge Hegeler

Inge Hegelers barndom var omtumlet. Hendes moder var tysk og hendes fader dansk skibskok. De første fem år boede hun i Hamburg, hvorefter hun flyttede med moderen til Danmark. Forældrene blev skilt kort efter, og hun var i et halvt år på børnehjem. Moderen skaffede sig fabriksarbejde i København samt et meget lille primitivt hus i haveforeningen Ørsted ved Sydhavnen, hvor Inge Hegeler tilbragte resten af barndommen. Lidt senere blev moderen gift med en jord- og betonarbejder, der i lange perioder var arbejdsløs, og da Inge Hegeler var ti år, fik hun en halvsøster, som hun i belastende omfang blev sat til at passe. Miljøet omkring hende var både barskt og meget menneskeligt og efter hendes egen mening ikke det dårligste sted for et barn at vokse op. Hun var lærenem i skolen, og takket være en forstående lærer blev hendes forældre overtalt til at lade hende fortsætte til realeksamen. Tidligt kastede hun sig ud i ægteskab med en lidet stabil amerikansk soldat og sømand, som hun traf umiddelbart efter Anden Verdenskrig, men dette ægteskab måtte hun snart opgive. Senere flyttede hun en overgang sammen med en læge. I sin frigjorte levevis forstod hun også at bruge sine storartede evner til at skaffe sig uddannelse. Sideløbende med forskelligt kontorarbejde gennemførte hun på aftenhold Statens Kursus til studentereksamen 1950.

Inge Hegeler studerede derefter psykologi ved Københavns Universitet, og ved en forelæsning traf hun i 1951 Sten H., som hun kort efter flyttede sammen med og senere giftede sig med. Han blev cand.psych. i 1953 og hun i 1958. Ud over at passe deres to børn, der blev født i 1957 og 1961, havde hun nogle få vikariater som psykolog. I dette ægteskab udfoldede Inge Hegeler sig for alvor, og parret var i årevis hinanden til stor gensidig inspiration. Igennem 1950’erne udforskede de fordomsfrit og entusiastisk seksuallivet både i teori og praksis og fandt udvikling og glæde ved, stik mod de rodfæstede normer, at tale åbent og ligetil om det. Dermed var de velforberedte, da den seksuelle revolution i begyndelsen af 1960’erne meldte sig over store dele af den vestlige verden. I 1961 udgav de Kærlighedens ABZ, en slags sexleksikon, der gav klar besked om mange spørgsmål og kongenialt var illustreret af tegneren Eiler Krag. Sten H. skrev hele teksten, mens Inge Hegeler var en kreativ og udslagsgivende diskussionspartner, og da de følte, at de arbejdede som en udelelig helhed, stod de begge som forfattere. Den samme fremgangsmåde brugte de i følgende publikationer. Bogen vakte umådelig opsigt, en hel del forargelse og liden ros hos anmelderne, men den viste sig at ramme plet og tilfredsstillede et kolossalt stort udækket behov. Herhjemme udkom den i fire udgaver og adskillige oplag, og den blev udgivet i 15 lande. Ikke mindst i England slog den an, endda også hos anmelderne, om end en del af Krags tegninger blev sortlagt og med hvidt tryk påført oplysninger om, at der i den danske udgave her var en tegning, som redaktionen havde udeladt efter juridisk råd. Ægteparret fortsatte flittigt med at bringe deres viden tydeligt og letfatteligt frem, og 1968-71 havde de i Ekstra Bladet en kendt sexbrevkasse, som de også fik i Expressen i Sverige og Dagbladet i Norge. Brevkassens motto var: Lykken er at vide, hvad der er normalt. De forklarede, at det normale har vide grænser og ønskede dermed at gøre det almindeligt kendt, hvor varieret seksuallivet i virkeligheden er. Deres mål var desuden at få de enkelte par til at samtale ligeud om egne seksuelle ønsker og oplevelser, og det var banebrydende nyt, at dialog er lige så vigtig i seksuelle forhold som i alle andre forhold mellem mennesker. Brevkasserne blev en stor succes, og parret besvarede en tid flere hundrede breve om ugen. I 1969 modtog de PH-Prisen for deres seksualoplysende virksomhed.

Inge Hegeler havde en gammel drøm om at blive læge, og i 1972 begyndte hun på Københavns Universitet det medicinske studium, som hun afsluttede på normeret tid i 1979. Ægtefællerne voksede efterhånden fra hinanden og blev skilt i 1983. Som læge havde hun forskellige reservelægestillinger, bl.a. i Nordsverige og Grønland. Hun var i fuld funktion som læge på Amtshospitalet i Vordingborg, da hun pludselig døde af en hjertesygdom. Hendes mål var at blive psykiater, men hun fik ikke gennemført uddannelsen. I et fremragende samarbejde med sin mand ydede Inge Hegeler en pionerindsats for fordomsfrihed, åbenhed og glæde i det menneskelige seksualliv. De havde stor gennemslagskraft som aktive i fortroppen af den seksuelle revolution, der op igennem 1960’erne og 1970’erne ændrede de flestes moralske indstilling og seksuelle udfoldelse.