Ida Ørskov blev student fra N. Zahles Skole 1941. Hendes interesse for naturvidenskaben blev tidligt vakt, bl.a. af en engageret kemilærerinde, og det var således naturligt for hende at vælge lægestudiet. Gennem sin studiekammerat og senere ægtefælle Frits Ø., som var søn af Statens Seruminstituts direktør, fik hun indblik i arbejdet med bakteriologiske problemer, og hun skabte sig i tæt samarbejde med sin mand en videnskabelig karriere som leder af coliafdelingen på instituttet. Ida Ørskov tog kandidateksamen fra Københavns Universitet 1948 og blev i 1950 ansat som heldagsassistent i seruminstituttets internationale Salmonella Central, hvis leder Fritz Kauffmann var verdenskendt for sit arbejde med tarmbakteriers antigene, dvs. immunsystemstimulerende, egenskaber og berømt som en inciterende igangsætter af videnskabeligt arbejde.
Ida Ørskovs disputats Om Klebsiella fra 1956 var en af de første videnskabelige afhandlinger, som påviste forekomst af bakterie-krydsinfektioner på hospitalsafdelinger. Sammen med sin mand udforskede hun virulensfaktorer og andre overfladeegenskaber, specielt hos colibakterier, og 1964-92 ledede de coliafdelingen, som samtidig var verdenssundhedsorganisationen WHOs Internationale Escherichia Central; under denne kom senere en national Salmonella Central og en international Klebsiella Central. Coliafdelingens centrale plads i den verdensomspændende interesse for infektioner med colibakterier både hos mennesker og dyr indebar meget nære kontakter til væsentlige forskningslaboratorier rundt om i verden. Efter opfordring tilbragtes 14 måneder i J. Lederbergs laboratorium i Madison, USA 1956-57. Lederberg fik 1958 Nobelprisen for sin medvirken ved de første forsøg inden for bakteriegenetik. Hans interesse i samarbejdet var begrundet i colilaboratoriets teknikker til præcis inddeling af colibakterier i talrige velkarakteriserede typer. Det genetiske aspekt blev herefter væsentligt i colilaboratoriets arbejde. Fremhæves må også et nært samarbejde med Max Planck Institut für Immunbiologie i Freiburg, Tyskland, som varede lige til 1992. Bl. a. herfra kom også en række yngre forskere til København for at lære hos Ida Ørskov og Frits Ø. En fælles interesse i et betydningsfuldt coli-overfladeantigen, K1, var basis for en nær kontakt med J. B. Robbins på USAs National Institutes of Health (NIH), der indebar, at ægteparret i perioden 1977-82 samlet opholdt sig i over et år som gæsteforskere på NIH. Ved deres afgang fra seruminstituttet i 1992 afholdtes et internationalt symposium, hvor bidragyderne var nogle af deres internationalt kendte samarbejdspartnere fra Finland, Tyskland og USA.
Ida Ørskovs publikationsliste omfatter næsten 200 arbejder, de fleste skrevet sammen med Frits Ø., og for to tredjedeles vedkommende tillige i samarbejde med kolleger fra næsten alle egne af verden. Ægteparret har sagt, at deres videnskabelige tilværelse har være en ublandet fornøjelse, et ufatteligt rigt liv, og sammenfattet det i Goethe-citatet: “Wir sind dabei gewesen.” De tildeltes Paul Ehrlich Prisen 1965, selv fik Ida Ørskov Tagea Brandts Rejselegat 1978.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.