Herdis Bjerg

Under Anden Verdenskrig påbegyndte hun uddannelsen til socialrådgiver på Den Sociale Højskole, og samtidig var hun beskæftiget bl.a. på Kofoeds Skole og Himmelekspressen, en institution for hjemløse. Hun tog eksamen i 1947 og blev derefter ansat som socialrådgiver på Mødrehjælpen i Århus, fra 1949 i Randers, der dengang var en filial af Mødrehjælpen i Århus.

Herdis Bjerg indledte imidlertid en løsrivelseskamp, der endte med, at Randersinstitutionen i 1968 blev selvstændig. Denne nye status gav hende bedre mulighed for at udvikle sine tanker og idéer om socialt arbejde. I mellemtiden var hun blevet gift og havde fået tre børn. De har som voksne alle taget socialrådgiveruddannelsen, men har siden gjort karriere inden for andre fag.

Mødrehjælpen i Randers var i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne særdeles kendt, også uden for landets grænser. Det var især spørgsmålet om abort, der optog sindene. De mange henvendelser fra kvinder, der ønskede en abort, og de uhyggelige historier om kvinder, der fik provokerede aborter ved hjælp af private “cykelsmede”, fik Herdis Bjerg til at udnytte den daværende lovgivning til dens yderste grænse. Det betød, at tilladelsesprocenten i Randers nærmede sig 100, hvorfor aviserne udnævnte byen til at være et område med fri abort. Justitsministeriet undersøgte samtlige sager og kunne ikke påvise, at der var begået ulovligheder i et eneste tilfælde.

I pressen gav Herdis Bjerg tydeligt udtryk for den opfattelse, at kvinden skulle have ret til at bestemme over sin egen krop og derfor også have fri adgang til abort, hvis den kunne finde sted inden udgangen af 11. uge. Trods modstand fra bl.a. Kristeligt Folkeparti blev loven om fri abort vedtaget 1973 efter stærkt pres fra en række kvindeorganisationer. Den praksis, Herdis Bjerg havde indført i Randers, var et af hovedargumenterne for, at loven blev gennemført.

Dansk Kvindesamfund tildelte hende i 1972 Mathildeprisen for hendes betydelige virke til glæde for abortsøgende kvinder, der nu ikke blot slap for en ofte ydmygende behandling på Mødrehjælpen, men også for valget mellem en illegal abort her i landet og en ubehagelig og bekostelig abortrejse til fx Polen.

Herdis Bjerg havde et udpræget demokratisk sindelag. Hun var meget optaget af fællesskabet medarbejderne imellem, og hun formåede at få de ansatte til at opfatte Mødrehjælpens forskellige opgaver som projekter, der skulle løses i fællesskab. I demokratiseringsprocessen gjorde hun brug af den legendariske socialpsykolog Gunnar Hjelholt, og gennem internatkursus og konsulentbistand nåede man frem til en form, der gjorde Mødrehjælpen i Randers til en arbejdsplads med optimal trivsel til glæde for de mennesker, der søgte institutionens hjælp.

Også kirkeligt og ikke mindst politisk var Herdis Bjerg et engageret menneske. Hun sad i menighedsrådet og var medlem af Socialdemokratiet. 1970 blev hun valgt ind i byrådet i Randers, hvor hun bl.a. fik sæde i børneværnet og socialudvalget.

Hendes særlige evne til at gøre brug af pressen var imidlertid en torn i øjet på bystyret i Randers. Det var ikke almindeligt i 1960’erne, at man benyttede sig af medierne til at fremføre socialpolitiske synspunkter med udgangspunkt i et fagligt arbejde. Herdis Bjerg mestrede denne kunst. Hun udleverede aldrig de svage til pressen, men var ustandselig i en politisk og faglig dialog for at forbedre de sociale vilkår for de dårligst stillede.

Den sidste store fagpolitiske indsats, hun nåede at gennemføre, var som medvirkende i en tv-udsendelse i Danmarks Radio. Udsendelsen satte fokus på de sociale forhold i Randers, som Herdis Bjerg redegjorde for på en ærlig, oprigtig og indsigtsfuld måde. Men hun var også overordentlig kritisk, påviste alle mangler for åben skærm og stillede byrådet til ansvar for de vilkår, hun fandt utilstedelige. Det skabte særdeles voldsomme reaktioner i byrådet, som hun fortsat var medlem af, og på et efterfølgende møde blev hun konfronteret med kollegernes vrede.

Aftenen efter mødet døde den 53-årige Herdis Bjerg, der havde et svagt hjerte, af en blodprop.

Trods sin tidlige død nåede hun at sætte sit præg på det sociale system. Især hendes indsats i Mødrehjælpen, hendes ledelsesform og konsekvente solidaritet med de svageste viste hende som et menneske af format og en socialrådgiver af de sjældne.

• Amts Avisen Randers 20. september 1973, 18. september 1973. Århus Stiftstidende 24. marts 1968.

• Mødrehjælpen i Århus (se Mødrehjælpen)
• Mødrehjælpen i Randers (se Mødrehjælpen)
• Socialdemokratiet

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.