Faktaboks

Henriette Hanck
Marie Kirstine Henriette Hanck
Født
19. juli 1807, Odense †19.6.1846 København
Død
1846
Arbejdsliv
Forfatter
Familie

Forældre: adjunkt Johan Hendrik Trützschler H. (1776-1840) og Madseline Antoinette Iversen (1788-1851).

Henriette Hanck voksede op i et livligt kulturelt miljø. Morfaderen Christian Iversen var bogtrykker i Odense og udgav Fyens Stifts Adresse Avis, kaldet Iversens Avis, hvortil familien skaffede nyheder fra ind- og udland. Henriette Hanck bidrog med historier fra sin livslange korrespondance med den vidtberejste H.C. Andersen, ligesom hun lod en del af sine egne digte trykke i avisen. Senere skrev hun to romaner, hvoraf den sidste En Skribentindes Datter fra 1842 handler om konflikten mellem kvindelighed og forfatterskab og er et betydeligt bidrag til dansk romantisk kvindelitteratur.

Henriette Hanck var den ældste af seks søstre. Hun havde et svagt helbred, voksede på grund af en skæv ryg aldrig helt ud og levede ugift i barndomshjemmet i Odense; i en periode holdt hun skole for seks-syv børn. Morfaderen ejede landstedet Marieshøj i Tolderlund ved Odense kanal, og her lærte Henriette Hanck H.C. Andersen at kende; han havde som 14-årig bedt den ansete bogtrykker om en introduktionsskrivelse til en af Det Kgl. Teaters solodanserinder og besøgte siden i en årrække familien nogle uger hver sommer. Mormoderen videreførte avisen efter sin mands død i 1827; hun trykte nogle af H.C. Andersens tidligste digte, og han sendte hende til gengæld nyheder fra hovedstaden og udførte hendes ærinder. Korrespondancen mellem Henriette Hanck og H.C. Andersen blev indledt i 1830 og omfattede ved hendes død nær ved 200 breve, hvoraf de bevarede er udgivet af i Anderseniana IX-XIII, 1941-46. Han fortæller frimodigt om sine oplevelser i udlandet, de mange nye bekendte og det hurtigt voksende forfatterskab; hun holder ham orienteret om det odenseanske barndomsmiljø, deler hans glæde over den stigende berømmelse og indvier ham tøvende i sine egne skriveplaner.

Henriette Hanck debuterede med digtet Skibbruddet, der blev trykt under pseudonym i Fyens Stifts Adresse Avis i 1830; de følgende år skrev hun en række digte af forskellig karakter, stemningslyrik, lejlighedspoesi og fortællende digte, hvoraf nogle først er publiceret posthumt. Blandt de betydeligste fra morfaderens avis er Digteren og Recensenten fra 1832, et 14 strofer langt forsvar for H.C. Andersen mod Henrik Hertz’ angreb i Gjenganger-Breve og i videre forstand et forsvar af digterens kreativitet mod anmelderens misundelse og bedreviden. Blandt de posthumt publicerede er En Aften i Hjemmet fra 1834, som beskriver den Hanckske families hjemmeliv, og Marieshøj fra 1837. I 1835 sørgede H.C. Andersen for, at det kbh.ske Søndagsbladet optog en række af Henriette Hancks enstrofede allegoriske digte under titlen Poesiens Toner, og han brugte et af hendes andre vers som motto over et kapitel i sin roman O.T. Han tilskyndede i det hele taget Henriette Hanck til at skrive og mente, at hun burde forsøge at udkonkurrere Sveriges Fredrika Bremer, som på det tidspunkt var den internationalt bedst sælgende forfatterinde, men Henriette Hanck gav gentagne gange udtryk for, at det ikke var naturligt for en kvinde at være forfatter.

I den første roman Tante Anna, 1838, er hovedpersonen den romantiske kvindetype, som var tidens og Henriette Hancks eget ideal. Den beskedne og følsomme Anna vil ikke på mindste måde røbe sin kærlighed til den mandlige hovedperson, og da han af stolthed tøver med at fri, bliver der et forkert par af ham og Annas lillesøster. Anna lukker sig om sin urealiserede kærlighed og vælger den socialt set marginaliserede position som uforsørget, ugift kvinde. Hendes resignation bliver derefter en kilde til godhed og varme i de hjem, hvor hun lever som “Ståbi-Tante”. En Skribentindes Datter er en større komposition og henlagt til fremmedartede lokaliteter i Tyskland, som Henriette Hanck kun kendte fra bøgerne, men hovedpersonen Cecilie er af samme type som Anna. Hun presses til at udnytte sit spinkle forfattertalent, først af pengemangel og siden af sin kunstsnobbede mand, der drømmer om, at hun skal blive en ny Germaine de Staël, den berømte franske forfatterinde fra revolutionstiden. Cecilie vedbliver dog at føle, at kunsten skabes på bekostning af livet, og da hun har fået en datter, oplever hun moderskabet som langt mere tilfredsstillende end skribentvirksomheden. Det tætte forhold mellem moder og datter ender tragisk, da de dør i hinandens arme, og den slutning kan læses som et modbillede til tekstens direkte forherligelse af moderskabet på kunstens bekostning. Romanens arbejdstitel Blaastrømpens Datter viser det ambivalente forhold, Henriette Hanck havde til forfattervirksomhed; alligevel arbejdede hun på at få sine værker udbredt, hun oversatte selv de to romaner, og de udkom på tysk med et forord af H.C. Andersen i 1845-46.

Efter faderens død flyttede Henriette Hanck i 1841 med moderen til en lejlighed i København, hvor hun gav privatundervisning i tysk ved siden af forfatterskabet. “Jeg burde aldrig ved at ville være Skribentinde have gaaet udenfor et Fruentimmers Grændser, thi nu kan jeg ikke mere staa stille,” skrev Henriette Hanck til H.C. Andersen kort før sin død. Hun havde manuskriptet til tredje roman, som er gået tabt, halvt færdigt.

Beskrivelser og portrætter af Henriette Hanck

  • Silhuet i Det Kgl. Bibliotek.
  • Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Elisabeth Hude: Henriette Hanck og H.C. Andersen, 1958. Dansk litteraturhistorie, 1983-85.
  • Privatarkiv i Rigsarkivet.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig